Love Song

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2012
  • Opdateret: 15 maj 2012
  • Status: Færdig
Sey Sun er en ganske almindelig 19-årig ung kvinde, hvis liv har taget en drastisk drejning.
I et år har hun befundet sig i Seoul, Sydkoreas hovedstad, for at lære noget mere koreansk og samtidig tjene nogle penge. At hendes arbejdsgiver skulle vise sig at være en af de mest eftertragtede fyre i Sydkoreas musik og film industri, havde hun aldrig forestillet sig.
Vi møder hende i en taxa, hvor hun tænker på året, der er gået, og på de ting som har endt med at skabe hendes egen Love Song.

15Likes
68Kommentarer
2551Visninger
AA

6. Dating

 

Jeg lod stille en tot af mit hår falde ned foran mine øjne. Det var vokset ret meget i løbet af det forgange år... Selvom det egentlig havde været min mening at få det klippet kort, så havde jeg ombestemt mig, eller rettere... du havde fået mig til at ombestemme mig...

"Jeg vil gerne have lov til at gå en times tid lidt over middag.." Du så op på mig med dine smukke smalle øjne og lagde dit hoved let på skrå. "Hvordan kan det være? Har du en frokost date?" Du sagde det med et drillende smil spillende om dine læber, og jeg kunne mærke mine kinder blive en smule varme i det. "Og hvad så, hvis jeg havde?" Jeg gik over med rank ryg over for at sætte de papirer, jeg stod med i hænderne, i en mappe. 

"Ya! Hvem er det?! Jeg vil vide alting!" Jeg kunne høre, du rejste dig fra din stol, så den gled en smule hårdt tilbage over gulvet. Uanset hvor meget jeg forsøgte ikke at smile, så trak det alligevel let i mine mundviger. Først da du stod helt ovre ved mig, og jeg kunne mærke din muskuløse brystkasse læne sig op ad min skulder, fugtede jeg stille mine læber med min tunge, hvorefter jeg med et let grin, fik dig til at slappe af igen: "Jeg skal ikke på date... Jeg har bare fået mig en tid hos frisøren. Det var meningen, det skulle have været klippet kort, inden jeg tog herover, men det nåede jeg ikke, og nu har jeg endelig fået en tid."

Jeg stoppede stille op og mit hjerte hamrede mod min brystkasse, da du lagde din arm rundt om min talje. Selvom det kun varede et splitsekund, inden du svang mig rundt, så jeg stod med front imod dig, så du kunne studere mit hår, brændte følelsen af din arm rundt om min talje stadig, som var jeg blevet brændemærket. "Jeg synes ikke, du skal klippe det... Det klæder dig med langt hår.. faktisk ville det klæde dig at få det længere, end det er nu." Dit smil var så fortryllende, og inden jeg vidste af det, havde du fået mig til at ringe og aflyse min tid hos frisøren.

Selvom vi boede sammen og arbejdede sammen, var der perioder, hvor du næsten ikke bemærkede mig. Når du trænede i timevis med MBLAQ, for at få deres koreografi gjort helt perfekt, eller når du hjalp Mir med sin rap, eller snakkede med Seungho om lyricsene, så følte jeg mig usynlig. Jeg hentede vand til dig og alle de andre, sørgede for I havde mad, fik jeres tøj renset og alle de små praktiske ting, som I ikke rigtig lagde mærke til...

Jeg stod og holdt din jakke for dig, mens I klappede hinanden på skuldrene inden fyraften. I havde knoklet som besatte i flere timer, og til sidst havde det hele siddet lige i skabbet. Tidligere samme dag havde du bedt mig om, at finde en en lille hyggelig afsides restaurant, hvor jeg skulle bestille et bord til to. Mine tanker blev ved med at kredse omkring det faktum, at du måske skulle mødes med hende "Angel". Blot tanken om det gjorde mig trist til mode, og da du ydermere bad mig om at sætte mig ind ved siden ad dig i bilen, for at kunne guide dig hen til restauranten sank mit hjerte helt til bunds. Jeg havde ikke lyst til at skulle vise dig vej. Jeg havde ikke lyst at skulle se dig mødes med hende, omfavne hende, kysse hende...

Mine skuldre sank let, selvom sukket ikke forlod mine læber. Jeg kiggede blot frem, mens jeg koncentrerede mig om at guide dig i den rigtige retning. Jo hurtigere det her var overstået, jo hurtigere kunne jeg gå over og vente på en bus, så jeg ikke skulle komme og hente dig senere.. eller så "Angel" skulle køre for dig...

"Det er her.." Du parkerede let inde ved fortovets kant og slukkede for motoren. Jeg kunne ikke få mig selv til at se på dig, da jeg hørte dig åbne døren og stige ud ad bilen. Jeg kiggede ned imod mine hænder, og ville blot ønske at jeg kunne forsvinde ned i sædet, ligesom mønter i en sofa. Jeg vendte dog mit blik en smule forundret imod dig, da du åbnede døren ind til mig og sendte mig et af dine mest vidunderlige smil, som kun fik mit hjerte til at hamre endnu mere smertefulgt.

"Er du ikke sulten?" Jeg blinkede uforstående et par gange, inden det gik op for mig, at det ikke var et bord til dig og "Angel", jeg havde reserveret... men at det var et bord til dig og mig. "Nae.." Jeg tog svagt rødmende imod din hånd, da du hjalp mig galant ud ad bilen, hvorefter du lukkede døren og låste den. Restauranten jeg havde valgt var en lille traditionel restaurant, med vægge beklædte af mørkt træ og med små båse til de enkelte borde, så det hele havde en let intim atmosfære. Du gav tjeneren det navn, du havde bedt mig bestille bordet under, og han fulgte os over til en krog, lidt væk fra de få andre gæster, som restauranten besad.

Vi fik bestilt vores mad, og ellers begyndte vi blot at snakke igen. Hvilke ting vi snakkede om, husker jeg ikke længere... men jeg husker dit smil, dit grin og dine fantastiske mørke øjne, som blev ved med at få mig til at rødme. Jeg havde aldrig været på en date før, men jeg forestillede mig, at det måtte føles på den måde. At være glad og ubekymret og blot nyde hinandens selskab. Endnu en gang faldt mine tanker tilbage på hende "Angel", og jeg vendte stille mit blik ned imod min mad, som jeg prikkede lidt til.

Jeg så først op igen, da jeg kunne mærke din hånd på mit hoved ugle blidt i mit hår. "Nah, engel op med humøret.." Først var jeg lidt irriteret over, at du uglede mit i håret som et lille barn, men derefter trængte dine ord ind i mit sind. "Hvad kaldte du mig?" Jeg blinkede en smule forvirret, men kunne samtidig mærke mit hjerte hamre så voldsomt mod min brystkasse, at det truede med at sprænge ud igennem den. "Engel? Må jeg ikke det?" Dit ansigt var en smule alvorligt, og alligevel lavede du et ansigt, som du fleste piger ville dåner over, hvor kært det var. "Nae... men hvorfor?" Jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder, og det blev ikke meget bedre, da jeg kunne se på dit smil, at du også havde bemærket det. "Fordi du er en engel... sød, uskyldig, godhjertet og smuk.."

Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere på dette. Min hjerne var fuldstændig gået i baglås, så jeg ikke kunne sætte en eneste tanke ordentligt sammen. Jeg havde slet ikke tal på mine hjerteslag længere, og mine kinder brændte som var de glohede kulstykker i en grill. "Ehm.. tak.." Jeg kunne ikke få sammensat mere end det, men mere skulle der helle ikke til, inden du smilende rakte din hånd hen over bordet og blidt lod dine fingre berøre min hånd.

Resten af måltidet havde vi spist i forholdsvis stilhed, mens vores sammenflettede fingre talte sit eget sprog.

Jeg pustede stille hårtotten væk fra mine øjne, men det nyttede ingenting. I stedet kørte jeg stille min hånd igennem håret, og fik øje på skiltet, der vist, at min taxa tur snart ville være overstået. Om mindre end en time ville jeg være garanteret, at jeg aldrig kom til at se dig igen, og jeg kunne mærke knuden i min mave vokse, mens mit ansigt forholdt sig fuldstændig følelsesforladt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...