Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7906Visninger
AA

21. ♫ Torden ♫

Jeg kunne hører drenge ude i stue rummet til værelset. De var vidst vågnet for et stykke tid siden, siden de var i mit og Justins værelse. Jeg satte mig op sengen og tog min One Piece på. Behagelig og dejlig til en tude dag. Drenge skulle over og øve endu en gang. Jeg skubbede døren op til stuen og listede ud til dem. DE kiggede på mig og Zayn sendte dem alle et strængt blik. Louis tog en indånding. "Undskyld Stephanie" han kiggede virkelig undskyldne på mig. "Ingen årsag, i har bare smadret mit hjerte" jeg gik ud i gangen og smækkede døren efter mig. Tjeneren kom hen til mig lige da jeg trådte ind i resturanten. "Stephanie Walther, du kan bare sætte dem der, dine venner har bestilit til dig" han smilede og pegede på et bord lidt væk. Hvis de havde bestilit æg kvernæede jeg dem. Jeg følte hele min verden var ved at gå under. Tjeneren kom igen kort efter, med nogle pandekager og jordbær. Hænd over pandekagerne var der skrevet med chokolade et ord. Jeg kiggede på det. Bogastaverne dannen ordet. Undskyld. Jeg tværede det ud og begyndte at spise. Det var fint de var kede af det jeg magtede det bare ikke. Jeg tog en tår af min juice og sank. Niall kom ind af resturant døren, det undrede mig da han havde spist. Jeg kiggede den anden vej i håb om han ikke så mig. "Stephanie, vi er virekligt kede af det" Niall dumpede ned på en stol over for mig. "Hvordan tror i jeg har det var? 4 drenge der holder med jeres bedste ven bare smidder onde kommentare efter mig fordi jeg spørger hvir Zayn er" jeg tørrede irriteret en tårer væk fra min kind. "Undskyld Stephanie" han kiggede ned på jorbærene. "Det okay" jeg magtede ikke at skændes mere om det. Niall rejste sig og gik over og trak mig ind i et kram, et dejligt trygt Niall kram. "Så du ordet på pandekagerne" han smilede stolt. "Ja" jeg tog endu et jordbær op i munden. "Det var min idé" han så endu mere stolt ud. "Det var vildt sødt" jeg grinede og åd det sidste jorbær. "Klar til at komme op" han rejste sig. "Det tror jeg" jeg gik efter Niall ud af resturanten. "VIl du ikke godt snakke med Zayn igen, han snakker i søvne om dig om natten" Niall kiggede bedende på mig. "Niall hvis jeg snakker med ham bryder min verden sammen" jeg mødte Nialls smukke blå øjne. Han svarede ikke men trådte ud af elevatoren. "Så er vi heer drenge" Niall grinede og dumpede ned i sofaen. "Hey boys" jeg smilede til dem. "Glad igen?" Harry kiggede håbefuldt på mig. "Kan man være sure på jer særligt længe af gangen" jeg smilede stort og grinede. "Stephanie jeg mente virkelig ikke at du skulle tage hjem igår, undskyld" Louis fik hevet mig ind i et kram. "Du kan heller ikke slippe af med mig så let" jeg griende det lavt i hans øre hvilket fik ham til at grine højlydt.

Jeg sad endu en gang alene og hørte på drenge øve. "Så vil vi gerne se Stephanie på secenen" Harry grinede over hele hovedet. "Drop det" jeg grinede igen. "Kooom nu Steeeph" Louis kiggede bedende på mig. Jeg resjte mig og satte i løb op på secnen. "Hvaaaad?" jeg grinede. "Pizza pause" Niall grinede og hev mig op og bar mig ud i sofaerne. "Mums" jeg smilede og tog et kæmpe stykke pizza op. Vi sad og grinede og kastede med Pizza og den slags da Paul kom ind. "Drenge i skal Styles" Paul gjorde en bevægelsse med hånden og drenge for ud i sminke rummet. "Stephanie kan vi lige snakke" han satte sig ned ved siden af mig. "Ja da" jeg smilede og virkede super selvsikker. "Det er bare, drenge har fortalt at dig og Zayn ikke er sammen mere er det rigtigt" han smilede faderligt. "Ja" jeg kiggede væk for at skjule de tårer der straks kom op i mine øjne. "Hvis du har brug for at snakke er du velkommen til at komme hen til mig Stephanie" han trak mig ind i et kram. "Tak" jeg hviskede det så lavt jeg ikke var sikker på han hørte det.

Drenge havde spillet endu en fantastisk koncert. De kom alle sammen grinede ud fra secnen. "I var så gode" jeg grinede og gav dem alle et kram. Også Zayn bare for god ordens skyld, mens han var kort og koldt. Jeg var så ked af jeg ikke kunne tage hans hænder i mine længere, ikke længere kysse hans smukke læber og ikke længere se ind i hans smukke øjne. Louis tog mig grinede op og svingede mig rundt. Det her var det bedste ved touren. Når drenges kocert var gået fejlfrit. "Lad os se at komme ud i bussen, der er en time til hotellet" Paul grinede og pegede ud mod bussen. Regnen styrtede ned fra himeln og der var mega store vandpyttter over alt.

Da vi nåde endelig frem til hotellet klokken var 3 om natten og alle var virkelig trætte. "Zayn og Stephanie i tager værelse 20" en eller anden dame rakte nøglen frem. Jeg var virkleig for træt til at prodestere så jeg hoppede bare der var en mands senge. Vi gik i stilhed op på hotelværelser hvor der til mit held rent faktisk var 2 dobbeltsenge. Den ene stod op af vinduet så der smed jeg mine ting i. Jeg trak i stilhede noget nattøj op og lagde mig ned. "Stephanie vil du i det mindste ikke godt snakke med mig" Zayn stemme lød som noget der kunne knække over hvert øjeblik det skulle være. "Hvad for jeg ud af det?" jeg lagde mig ned under dynen, helt hen til vinudet og gjorde det klart for Zayn han ikke skulle snakke til mig. Jeg kunne høre regnen tromme på ruden og det blev værer og værer. Jeg kunne ikke falde i søvn efter lang tid havde jeg ligget og vendt mig i sengen. Jeg kunne høre Zayn heller ikke sov, hans vejrtræninger var ikke så rolige som når han sov. Regnen gik helt amok, det øsede ned som aldrig før. Det begyndte pludselig at tordnet. Jeg gemte hovedet under dynen og kunne mærke tårende strømme ned af mine kinder. Jeg kunne høre bargende igen og igen. Mit hjerte pumpede der ud af. Hvis jeg bare havde været Zayns kæreste. Jeg blev liggende lidt længere da der kom et kæme tordenbrag. Jeg rejste mig lydløst fra sengen og gik over til Zayn han lå stadig vågen. Jeg lagde mig bare ned i hans trygge arme og han strammede om mig. Hans beskyttende arme var trygge og jeg kunne høre hans hjerte slag. "unskyld Zayn unskyld" jeg hviskede det og kunne stadig mærke tårende ned af mine kinder. "Undskyld smukke" han vendte mig rundt så jeg lå og kiggede ind i hans øjne. Jeg lænede mig op og placerde mine læber på hans i et lang og intimt kys. VI lå bare og kyssede til torden bragende. "Jeg elsker dig prinsesse. Vil du ikke godt være min igen" han kiggede håbefuldt på mig. "Hvis du vil have mig" jeg smilede nervøst. "Det vil jeg" han kyssede hurtigt mine læber inden han tryggede mig ind til ham igen og jeg faldt i søvn. Mere lykkelig end før og med tordenbragene i mine øre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...