Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7751Visninger
AA

33. ♫ Skole Start ♫

Jeg vågnede kvart over seks da mit vækkeur truede med at eksplodere. Jeg sneg mig langsomt ud på badeværelset da jeg helst ville undgå at vække Zayn. Jeg snuppede hurtigt et bad og lagde en let makup. Mit hår blev hurtigt fønet og redt igennem. Jeg tog et par stramme jeans på, en stram sort bluse som jeg stoppede ned i bukserne, jeg spændte hurtigt et stort flettet bæltet. Jeg listede igennem soveværelset og ud i køkkenet for at få noget at spise. Zayn sov stadig. Min computertaske stod på en stol, jeg stoppede hurtigt min macbook og ipad ned i den, samt mine beats og min iphone. Jeg hev hurtigt en flaske vand ud af køleskabet og stoppede ned i den. Bare fordi det var første skole dag skulle vi stadig have normal undervisning efter klokken 10. "Godmorgen smukke" Zayn stod træt i døren og kiggede på mig. "Tidligt oppe var" jeg grinede og lagde mine arme om hans hals. "Skal på arbejde" Zayn grinede og kyssede hurtigt mine læber. "Ønsk mig held og lykke" jeg kiggede ind i hans smukke brune øjne. "Altid" Zayn kyssede mig igen inden jeg trak mig væk. "Elsker dig" jeg svang min taske over skulderen, placerede mine solbriller i håret og knappede hurtigt min jakke. Mine fødder fandt et par ballerinaer i bunken af sko. "Elsker os dig smukke" Zayn smilede og åbnede døren for mig. "Ses, jeg ringer på vej hjem" jeg kyssede hurtigt hans læber igen inden jeg smuttede ud af døren og lod mine nøgler glide ned i tasken.

Jeg lod mine øjne glide ned over den kæmpe store gang, der var stoppet med de grimme grå skole skabe. "Nye elevet bedes møde op i gymntastik salen klokken 8, gamle elever velkommen tilbage" stemem fra højtalren gentog ordene for 20 gang. Problemet var bare jeg ikke vidste hvor gymntastiksalen var. Jeg kiggede lidt rundt og fik til mit held øje på et kort på den ene væg. Skolen måtte være eksremt stor siden der hang kort. Efter et par sekunder havde jeg fundet ud af hvor gymnastik salen lå og jeg smuttede med raske skridt over i den. I gymnastik salen var der kaos over det hele. De blå plactik stole stod placeret på snor lige rækker, halvdelen af dem var allerede optaget af de nye nervøse elevet. Ind i mellem sad der et par veninder og snakkede dæmpet sammen. Jeg gik med hastige skridt op i midten af salen hvor jeg placerede mig på en stol. Efter et par minutter satte der sig en sorthåret pige på stolen ved siden af mig. Jeg undersøgte hende ud gennem mine solbriller. "Hej jeg hedder Alice" den sorthårede pige smilede nervøst til mig og rakte højre hånd frem mod mig. "Hej Stephanie" jeg rystede hutigt hendes hånd. Hun undersøgte mig lidt og jeg undersøgte hende. Der blev ikke sagt mere, da ingen af os vidste hvad vi skulle spørge om. "Kan jeg få jeres opmærksomhed?" en lys kvninde stemme lød ud over forsamlingen og alle rettede deres opmærksomhed mod stemmen. "Det er mig en stor glæde at byde jer velkommen idag" hun begyndte at snakke om en masse regler og sådan noget kedeligt noget. "Nogen spørgsmål til det jeg lige har fortalt?" hun kiggede ud over os med et sødt smil. Ingen rakte hånden i vejret. "Godt, lad mig gå vidre til næste punkt" hun kiggede hurtigt ud over os igen inden hun fortsatte. "Om et halvt år vil en af jer blive udvalgt til at skulle gå på en skole i New York i 5 måneder, det er den elev med bedste karakter og bedste bedømmelser, så held og lykke" hun gjorde en bevægelse med hånden og en lille tyk dame overtog. Hun begyndte at forklare om alt muligt med skolegangen og den slags, men min hjerne havde slået fra. Jeg skulle til New York i de 5 måneder om det så skulle koste liv eller død. "I bedes nu finde ud i de klasser i har fået tildelt" den lille tykke dame pegede mod udgangen og alle rejste sig. Jeg kiggede lidt rundt for at se om der ikke var en jeg kendte, men nej, alle var nye og anerledes. Jeg svang hurtigt mine taske over skulderen og gik mod udgangen sammen med de andre piger. "Guuuud er det prada?" en rødhåret pige kiggede på mig og så på min taske og på mig igen. "Ja" jeg smilede og strøg automatisk en hånd over det bløde læder. "Den er vildt fed, hvor har du købt den?" hun kiggede ´misundeligt på tasken. "Min far tog den med fra Miami" jeg kiggede lidt ned i jorden. Mine solbriller skjulte stadig mine øjne. "Heldige, jeg er foresten Jessica" hun smilede og rakte frisk hånden frem. "Stephanie" jeg smilede sødt igen og rystede hendes hånd. Jeg vendte mig endu en gang rundt for at gå mod udgangen.

Jeg sad i klassen og var i gang med at intaste en masse koder på min ipad for at få alle mine skolebøger over. Smart ik? Ipad i stedet for skolebøger. "Har alle fået bøgerne over" vores lærer kiggede rundt. Han var omrking de 30, han var iført et afslappet jakkesæt, der fik ham til at ligne en advokat. "Super, så bedes i slå op på side 3 i historie 4" han smilede ud over klassen og satte han macbook stil smartboarded for vi alle kunne følge med. Jeg lod mine øjne glide ud over klassen. Det hele var så fremmet og anerledes. Alle sad ved deres eget lille bord, som stod i snor lige rækker. Lige foran mig sad en dreng, jeg nok vil skyde på var et halvt år ældre en mig, til højre en brunhåret pige, der så rimelig dullet ud og til venste en blondine i pink fra top til tå. Læren forklarede en masse om historie og jeg sad og skrev noter som en sindsyg. "Dig med det lyse hår, hvad hedder du?" læren som skulle omtalse Mr. Castelo eller sir, kiggede på mig. Jeg kiggede uforstående på ham. "Dig, der har macbook air" han pegede på mig og jeg pegede min finger ind på mig. "Mig sir?" jeg smilede. "Ja dig" han smilede lettet. "Hvad vil spørge om Sir" jeg smilede. "Hvad år var den franske revoltion?" han smilede. Jeg tænkte så det knagede. "1789.-1799 sir" jeg smilede et sikkert smil. "Flot, jeg fik ikke med hvad du hed?" han kiggede kort ud over klassen, alles blikke var rettet mod mig. "Stephanie Walther" jeg smilede. "Vil du være sød at tage solbrillerne af" han gjorde en bevægelse for øjnen. Jeg tog langsomt hånden op til mine solbriller og tog den nervøst af, folede dem pænt sammen og lagde den på bordet, inden jeg kiggede op og mødte hans øjne. Den lyserøde candyfloss lignede pige gispede. "Oh My Gard, du er Zayns Kæreste" hun kiggede måbende på mig. "Ja" jeg kiggede ned i bordet. "Kan i se elever, bare fordi man er kendt og på fjersynet betyder ikke at man ikke har noget mellem ørene" Mr. Castelo smilede til mig.

Det var lettende da vi endelig fik fri. Imorgen stod den på samfunds fag hele dagen. Jeg klappede hurtigt min macbook sammen og smed den ned i tasken inden jeg for ud på gaden og pregede en Taxa, da jeg var for doven til at gå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...