Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7991Visninger
AA

27. ♫ Rengøring ♫

Jeg satte mig op i sengen. Jeg kunne høre Justin snorke over fra hans seng og siden han havde vækket mig igår skulel han hellere ikke have en behaglig vækning idag. Vi skulle gøre hele min lejlighed rent for at få Zayn lugten ud, hans del af sengen lugtede stadig af hans parfume og det fik mig til at ligge med tårer i øjnene. Jeg smuttede ud i køkkenet efter et glas vand, og gik ind til Justin. Jeg lod langsomt et par dråber vand ramme hans hovegde. Ikke særligt meget men nok til at han blev irriteret. Jeg grinede og lod endu et oar dråber ramme ham. "Nu stopper du Stephanie" han satte sig surt op i sengen og tog glasset ud af mine hænder, hvorefter han gjorde en bevægsele med hånden så alt vandet skulle til at flyve ud over mig men istedet drejede han hånden så han drak alt vandet. Jeg grinede af ham. Hans hår var ikke sat og han havde morgenøjne. "VI skal gører rent" jeg hoppede lidt rundt i værelset. "Drop det" Justin hoppede i hans One Piece. "Din idé" jeg nynnede glad en lille sang mens han bare så irrteret ud.

Vi havde gjort hele soveværelset, bade værelset og walk-in-closet rent. Og lige nu lå vi og vaskede gulvet i mit køkken. Justin havde sæbe i håret og så bare super cute ud. "jeg hader rengøring" jeg klaskede opgivende svampen ned i sæbevandet så der fløj sæbe ud til alle sider. "Nej du gør ej, du hader Zayn har været her så vi skal gøre rent" Justin fnisede og lagde sig ned på gulvet. "Jeg hader bare Zayn" jeg lagde mig ned ved siden af Justin. "det mener du jo ikke" Justin drejede hovedet og kiggede ind i mine øjne. "Jo jeg gør" jeg skjulte mit hovede, jeg havde at snakke om Zayn, jeg fik altid de største tårer i øjnene. "Steph nej" han fjernede noget hår fra mine øjne. Det bankede på min hovede dør. "BARE KOM IND HVIS DU IKKE ER EN MORDER! VI ER I KØKKENET" jeg grinede og lod mit hovede dumpe ned i fliserne endu en gang. "Vi er mordere i ved det bare ikke" Liam og Louís kom grinede ind i køkkenet til os. "Hvad filen laver i to?" Lousi kiggede måbende ud over køkkent gulvet, det var svagt oplyst af vand og sæbe rester. "2 ting, et glemmer Zayn, to skrubber Zayn lugten af" jeg lagde hovedet lidt længere tilbage så jeg kunne se på dem. Liam kiggede sørmodigt på mig. "Så du er over ham, vidre i dit liv" Louis smed sig ned på gulvet ved siden af mig. "Det kan ikke lade sig gøre, men man kan slette sporende så godt så muligt" jeg grinede og klaskede hånden ned i en lille vandpyt. "Han savner dig" Liam dumpede også ned på gulvet. "Jeg savner også ham" jeg kiggede på Justin som lå og fulgte med i samtalen. "Kom så Stephi vi skal vidre" Justin begyndte igen at skrubbe gulvet. "Hvordan har du fået Justin til at vaske gulv" Louis grinede af Justin der lå med opsmurte ærmer og en pink svamp i hånden. "Det var hans idé at gøre rent" jeg skrubbede en lille plet væk.  "I to er for vandvittige" Louis grinede og betragtede lidt mig og Justin.

Vi blev endlig færdige med at gøre rent og jeg gik langsomt op og stregede punkt 2 over. "Spise is hele natten" jeg læste punkt 3 op for Justin og hev 2 bøtter is ud af fryseren. "Så bliver vi sgy da tykke" Han grinede og tog imod isen. "og hvad så? Ingen vil have mig" jeg grinede endu mere.

Dagene gik hurtigt i selvskav med Justin. Og før jeg vidste af det var der gået 14 dage. Jeg var kommet mig nogenlunde over Zayn, selvom jeg stadig savnede ham så inderligt. Det føltes så hårt når han ikke var der for at trøste mig når jeg var ked af det. "Stephi jeg kører til lufthavnen" Justin trak en kuffert efter sig ud af mit soveværelse. "Jeg kommer til at savne dig" jeg trak ham ind i et varmt kram. "Jeg kommer også til at savne dig Steph" han kyssede hurtigt min kind inden han forsvinder indi elevatoren og ned på gaden. Jeg sank sammen ned af væggen og sad bare og stirrede ud i luften. Det var hårdt at Justin søde grin ikke fyldte lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...