Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7854Visninger
AA

20. ♫ Ny dag, nyt liv ♫

"Stephanie du skal op" jeg kunne høre Justins stemem i mit øre og kom straks i tanke om igår. "Ny dag nyt liv" jeg kiggede glad på Justin. Han så lettere chokkert ud over min så glade mine. Jeg tog et par sorte bukser på og en hvid top og smed mit hår op i en heste hale. Lagde en let mascare og tog et par ballariner på. "Klar" Justin kom smilnde hen til mig. "Klar" vi tog elevatoren ned i resturanten hvor vi fandt de andre sidde ved et langt bord. Justin og mig gik små grinede op i buffen for at hente pandekager. "Godmorgen drenge" jeg smilede til alle undtagen Zayn. Jeg lod mig dumpe ned på en stol ved siden af Louis. Søde og sjov Louis. "Sovet godt?" Louis smilede til mig. "Bedre end nogen sinde" jeg smilede og tog en bid pandekgae op i munden. Det var den største løgn i verden det der. Jeg havde sovet elendigt for jeg havde ikke sovet i Zayns trygge arme. "Hvad med jer?" jeg kiggede lidt op fra min pandekage og sørgede for at ignorere Zayn fuldstændig, ingen øjen kontakt, ingen smil og jeg tog slet ikke stilling tid hvad han snakkede om. "Hvor langt skal vi køre idag så?" jeg tog endu en mini bid pandekage op. "3 timer ca" Harry grinede lidt og jeg nikkede bare som svar. "Vi køre om et kvarter" Liam smilede. "Stephi, skal vi smutte op og pakke sammen så" Justin skubbede hans stol væk og rejste sig. "Jep Justi" jeg smilede og rejste mig også. "I lobbyen om et kvarter så?" jeg kiggede spørgende på Liam. Han nikkede bare som svar og så vændte jeg mig rundt for at gå med Justin op. Jeg sørgede for at virke fuldstændig glad og som om jeg ikke var ked af de t igår.

-Zayns synsvinkel-

Jeg kiggede efter Stephanie. Hun gik og grinede med Justin, som om indtet var hændt igår. Hun havde ikke engang værdiget mig et enkelt blik under hele måltidet. Det var til at tude over. Jeg havde ikke engang fået forklaret for hende hvad der i virkelig heden skete igår. Jeg havde ikke kysset hende fanen, eller i teorien have jeg. Jeg havde stået op af væggen og tænkt på Stephanie, da hun bogstavligtalt kom hen og kyssede mig. Uheligvis i det øjeblik Stephanie var kommet ind. Eller hun havde kysset mig rimelig længe mens jeg bare havde stået som en agurk. Jeg ved virkleig ikek hvad der skete ude ved tour bussen, hvorfor jeg ikke bare fik det forklaret men nu var det helt sikker for sent. "Zayn halloo" Liam viftede hans hånd foran mine øjne et lille stykke tid. "Ja? Hvad? Jeg var vidst lige væk et øjeblik" jeg rystede tankerne ud af hovedet. "Er du okay" Louis kiggede på mig. "Selvfølgelig Stephanie er fortid" jeg smilede opmuntrede til dem. "Vel er hun er Zayn" Harry kiggede alvorlig på mig. "Du var ved at dø under hele morgenmaden, hun kiggede ikke engang på dig" han lød virkelig alvorlig. "Jeg går op og pakker" jeg resjte mig brat op inden nogen nåde at svarer. Hvis vi skulle snakke om Stephanie, ville jeg bryde fuldkommen sammen. Jeg nåde op på den etage hvor alle vores værelser lå. Jeg gik langsomt forbi det værelse Justin og Stephanie bode på. Jeg kunne høre dem grine, Stephanis smukke grin, det trængte igennem væggene og ind i mine øre. "JUSTIN få den tandpasta væk nu!" Hun hvinede. "ALDRIG!" Justins endu mere perfekte grin fyldte nu også mine øre. Justin var vel bare perfekt til det der med piger. Jeg slæbte mig ind på værelset hvor jeg havde sovet med Niall og Liam.  Jeg smed alle mine ting i kufferten og samlede mod nok til at kunne sidde i bus med Stephanie i 3 timer.

-Stephanies synsvinkel-

Jeg sad i bussen og så film sammen med drenge. VI havde af en eller anden grundt valgt titanic, jeg syntes enlig den film var super kedelig fordi jeg havde set den alt for mange gange, men idag fangede den mig bare. Jeg kunne hele tiden mærke Zayns øjne hvile på mig. Jeg havde placret mig længst væk fra ham som overhovedet muligt, så jeg sad op af Justin. JEg kunne mærke tårene strømme ned af mine kinder da skibet sank, det var ikke til at holde ud. Det var første gang i mit liv jeg tudede over denne film. Jeg gemte mit hovede i Justin, da ingen skulle se mig tude som en eller anden kylling. "Steph det er okay" Justin hviskede det blidt i mit øre. "Nej det er ej" jeg kiggede direkte på skærmen og blinkede alle mine tårer væk. Justin nusede mig stille i håret mens filmen kørte der ud af. Jeg lå bare og stende på skærmen uden at se hvad den viste. Jeg døsede vidst lidt hen for jeg kan ikke huske vi ankom til koncert stedet.

"Stephanie.... Stephanie... STEPHANIE" jeg satte mig brat op i en rød sofa da Justin bogstaveligttalt skreg mig ind i hovedet. "Hvad er der damp unge?" jeg stirrede irriteret på mig hvilket udløste et grin fra Niall til højre for mig. "Drengene har spillet koncert og vi vil enlig gerne hjem til hotellet" Justin sendte mig et smil og jeg nikkede.

"Stephanie og Justin i deler væresle igen" Liam rakte nøgle ud mod mig. Justin var begyndt at gå op af trapperne da han jo led af klaustrofobi. Jeg lod mit blik vandre rundt på alle drengene men Zayn var ikke at se nogen steder. "Hvor er Zayn?" jeg sendte dem alle et mindre nervøst blik. "Han gik op på sit værelse, han kunne ikke holde ud at se på dig og Justin" Harry sagde det sidste så lavt jeg var sikker på jeg ikke skulle have hørt det. "Han kan da bare kigge den anden vej" jeg stirrede koldt på Harry. "Han elsker dig jo stadig" Louis stirrede koldt på mig. "Som om, han er en nar" jeg vendte mig rundt. "Ligesom dig! Du tror at det er okay med Zatn du pjatter rundt med Justin? Du tror det er okay med ham at i opfører jer som nyforelsket? Du tror det er okay i deler værelse?" Harry kiggede irriteret på mig hvilket fik mig til at gå et skridt frem mod ham. "Ved du hvad hr. Styles! Tror du det er okay for MIG at når jeg kigger væk i 2 sekunder finder man sin kæreste stå og snave en eller anden tilføldig fan? Tror du det er okay for mit HJERTE at jeg er med på denne tour med jer når jeg mest af alt har lyst til at ligge hjemme i min seng" jeg stirrede ind i hans grønne øjne der lyste af vrede. "Stephanie helt ærligt! Du er jo bare en ligegyldig forkælet møgunge der får hvad hun peger på men ikke Zayn, ham kan du ikke pege på og købe for penge" Nialls øjne der ellers plejede at være smukke og skønne at se ind i var fyldt med afsky. "Plejer at få hvad jeg vil have? Ha! Hvordan tror i det er for mig. Zayn har 4 bedstevenner til at passe på ham og jeg må stå selv i mod jer ALLE" jeg stirrede rundt på dem. "Så skrid hjem Stephanie, lad være at ødelægge vores Tour" Louis kiggede irriteret og vredt på mig. "Fint" jeg vendte mig vredt om og smuttede ind i elevatoren uden at vende mig om en eneste gang. Vreden pumpede rundt i min krop og blev blandet med den sorg der staig var over Zayn. Jeg nåde op til etagen samtidig med at Justin kom ud af trappe opgangen. "Wow Stephanie hvad sker der?" han trak mig hurtigt ind i et kram og aede mig blidt over ryggen, jeg opdagede først nu at tråere løb ned over mine kinder i rolige bevægelser. "De... De mente at vi var for meget og Louis" jeg snøftede højt inden jeg forsatte. "Louis bad mig skride hjem" jeg kunne stadig se Louis vrede blik foran mig og de andre der så lettere chokket ud over hans ord. "Stephanie vent til imorgen inden du gør noget og så ser vi på det" Justin hev mig ind på værelset hvor han fik mig puttet ned i sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...