Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7812Visninger
AA

4. ♫ Hjælpende hånd ♫

Jeg svingede hurtigt mine ben ud over senge og tog et hurtigt bad. Jeg havde aftalt at mødes med drenge klokken 11 og klokken var halv 10. Det tog en halv time at gå derover så jeg have liiidt travlt. Jeg tog et hurtigt bad, fønede mit hår og lod det så hænge. Jeg hoppede i et par jeans og en stram sort langeræmer bluse, med blonder ved ærmerne. Det så okay ud, og jeg kunne sagten samle møbler i det tøj. Jeg lagde hurtigt et lag mascar. Hvis jeg skulle nå der over var jeg nødt til at  købe morgenmad på vejen. Jeg smed min taske over skulderen og for så ud af døren. Jeg gik hurtigt forbi Starbucks og hentede en kop kaffe, så jeg kunne blive lidt mere frisk. Jeg nåde over til lejligheden og gik ind af hoved døren. Lobbyen var lavet ligesom et hotel med sofaer og den slags og min modtog også sin post den vej. Jeg smed hurtigt min kaffekop ud og fik øje på drenge. "Godmorgen" jeg gik over til dem og gav dem et hurtig kram. "Godmorgen sovet godt?" Louis kiggede glad på mig. "Altid. Hvad med jer?" jeg grinede lidt og de nikkede. "Lad os komme op" Liam rejste sig fra sofaen de havde siddet i og det samme  gjorde den andre. "Okay" jeg kørte mit nøgle kort igennem til elevatoren og trykkede så på etage 50. "Bor du på øverste etage?" Niall kiggee på mig. "Jep, det var den sidst der var tilbage, det er nok ikke så hjemmeligt, da der ingen møbler er" jeg kiggede lidt ned. Elevatoren stoppede og åbnede dørene. Det lille rum der skilte min hoved dør med elevatoren var stoppet med brune æsker, så man var nødt til at mase sig forbi. "Wow, du har mange kasser?" Harry kigged på mig. "Der er de møbler vi skal samle, der er vidst lige kommet" jeg kiggede måbende på kasserne og hoppede over den første og rundt om den næste, skubbede til en trejde og nåde så endelig hoved døren hvor jeg låste op. Niall var hurtigt inde  i lejligheden. "Wow siger jeg bare" han kigggede rundt. jeg grinede lidt. og hev kassen med mit sofa bord ind i stuen. "Skal du bo her helt selv?" Harry kiggede på mig. "Jep" jeg girnede lidt. "Det er jo gigantisk" udbrød Zayn. "jep, jeg kan lide plads" jeg griende og skubbede min seng ind i soveværelset. "Lad os gå i krig med møblerne hvis vi skal blive færdige idag" grinede Liam. "Jepsen" jeg satte sengen ned på soveværelse gulvet. Drenge havde først rendt lidt rundt og tjekket det hele ud. De gik alle 5 i gang med hver deres møbel og jeg med sengen. De gik enlig godt og det var super hyggeligt. Vi havde endt med at sidde inde i køkkenet og samle møbler, af 2 grunde. Det var det største rum og det var mere hyggeligt end at sidde i hvert vores væresle. "Er du rig eller sådan noget siden du har råd til alle de her møbler?" kom det grinede over fra Louis. "Nej men mine forældre er, de var min fødselsdags gave sammen med lejligheden" jeg skrude koncentretet den ene ben fast til sengen. Jeg kiggede op og fandt alle 5 drenge sidde og glo på mig. "Hvad er der?" jeg grinede og rakte ud efter endu en skrue. "Fødselddags gave?" kom det mistoriske fra Harry  "Ja. Jeg blev atten og de mente jeg skulle have mit eget sted at bo" jeg kiggede opgivende på dem. "Seriøst? Mener du det?" kom det over fra Niall. "Jaaaaa" jeg satte mig opgivende ned foran sengen. "Hvad arbejder dine forældre lige som" spurgte Zayn om. Han var i gang med at samle et eller andet bord. "De ejer hotel keden Walher" jeg kiggede på dem. "HVAD" Niall rettede hans opmærksomhed på mig endu mere end det var muligt. "Du hørte det godt... Vil i ikke godt lade være at bedømme mig ud fra dem" jeg kiggede bedende på dem. "Jo, men ved du så hvem vi er?" Zayn kiggede på mig. "Nej? hvem skulle i da være?" grinede jeg. "Steph, vi er One Direction" Louis kiggede på mig. Nu var det min tur til at måbe. Var de den One Direction Lily min bedste veninde hele tiden ævlede om? Ej så ville jeg sgu have genkendt dem. "Seriøst?" jeg kiggede rundt på dem alle 5 og de brød ud i grin. "Hvad er der så sjovt?" jeg kiggede på dem. "Du er den første der ikke har kunne kende os" grinede Liam. "Og? Så er i da sikre på jeg kan lide jer som personer og ikke hvem i er" jeg grinede lidt. Dagen gik hurtigt og før jeg vidste af det var hele min lejlighed inrættet og perfekt.

__________________________________________________________________________________________________

Taaaaak fordi i læser med.... Ved godt indlædningen er liiidt tam, men altså? :P Smid gerne en kommentar og følg mig på twitter real_kathrine !! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...