Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7736Visninger
AA

30. ♫ Han savner dig ♫

Jeg vågnede op på stolen, jeg var åbenbart faldet i søvn. Stephanie lå stadig og sov, så jeg besluttede mig for at lave hendes ynglings te til hende. Klokken var omrking 3 så hun kunne ikke sove meget længre. Jeg gned hurtigt mine øjne, inden jeg smuttede ud i køkkenet. Min blacberrt lå på køkkenøen hvor jeg havde efterladt den igår. Jeg låste den op. Jeg havde 20 ubesvarede opkald fra Niall, så jeg måtte helere ringe tilbage. "Zayn hvordan har hun det" Nialls stemme lød nervøs. "Jeg ved det ikke helt, hun sover stadig" Jeg satte en gryde med lidt vand over og fandt te brevende i skabet. "Så i er ikke oppe at skændes" hans stemme lød en smule forundret. "Nej, hun sover jo" jeg kiggede sørmodigt på billedet på køleskabet. Det undrede mig det hang der. Det var et billede af mig og hende i parken. Det hang lige ved siden af en sedel hvor der stod GLEM HAM! jeg kiggede sørmodig på den og fandt en blok frem og skrev med min pæneste skrift. Han savner dig! <3  Jeg hængte den under hendes sedel. Jeg kunne høre hun bevægede sig inde i soveværelset og jeg gik ind med te koppen. Hun sad træt op i sengen og så ikke alt for frisk ud. Hun kiggede mod døren da hun højest sandsynligt havde hørt skrid. Hende ansigt udtryg ændrede sig til Frygt. "Rolig Stephanie, jeg kommer med te" jeg rakte den blå kop frem mod hende. Hun tøvede lidt inden hun tog imod den.  "Tak" hendes smukke stemme hviskede ordene langsomt ud. "Hvordan har du det?" jeg satte mig tilbage til stolen. "Dårligt" hun tog en lille bitte slurk af teen. Hun skar en grimasse. "Vil du havde den?" hun rakte den frem mod mig og jeg tog imod den. Hun kiggede lidt på mig, inden hun for ud på toliettet for at kaste op. Jeg satte hurtigt koppen fra mig og gik så ud til hende for at holde hendes hår oppe. "Tak" hun kiggede på mig. Hun turde ikke møde mine øjne og det skræmte mig lidt.

-Stephanies synsvinkel-

Der var gået omkring 4 dage og jeg følte mig frisk. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i bad. Det føltes godt at kunne mærke de sidste rester sygedom af- Jeg gik ind i mit walk-in-closet og tog et par løse grå bukser på og en hvid stram trøje. Jeg gik med tunge skridt ind i mit soveværelse. Jeg kiggede rundt for at finde Zayn. Han havde været der alle dagene, eller i hvert fald en del, det gjorde mig tryg når man vågnede op til ham. Mit blik gled over på sengen hvor jeg fandt Niall. "Hvordan har du det Steph?" han kiggede smilende på mig. "Godt, hvor er Zayn" jeg kiggede endu en gang rundt. "I køkkenet, han er så nervøs for dig" Niall sendte mig et lille smil. "Som om" jeg lod mig glide ned ved siden af Niall. "Jeg mener det Steph, han har aflyst alt for at passe på dig, igår aflyste han en koncert fordi du sov" Niall sendte mig et det-er-rigtigt blik. "Jeg savner ham" jeg hviskede det. "Det ved jeg" Niall strøg mig over håret. "NIALL er hun okay" Zayn kom brasende ind i værelset og så helt lettet ud da han så mig sidde i sengen. "Ja" Niall rejste sig og sendte mig et tal-med-ham-du-savner-ham-og-han-savner-dig blik. Han lukkede døren nøje efter sig. "Steph hvordan har du det" Zayn satte sig ned foran mig og lagde mine hænder i hans. "Okay godt" jeg smilede et meget nervøst smil. de 4 dage jeg havde været syg havde jeg ikke haft øjenkontakt med ham. "Tilgiv mig Stephanie" Zayn stemme var fyldt med smerte og håb. "Zayn du har en kæreste" jeg kiggede på en plet på dynen. "Hvad? Nej!" hans stemme var endu mere nervøs. "Zayn Harry har fortalt mig om hende den mørkhårede pige" jeg lod mine øjne møde hans. "Hvad? Nej? Miley?! Hun er ikke min kæreste" hans øjne så sørmodige ud. "Hvad er hun så? Du dater hende" jeg kiggede stadig på ham. "Hun er ikke noget særligt" han så ked ud af det. "Var jeg så heller ikke noget særligt" jeg lod mine øjne glide væk fra hans. "Du var mere end noget særligt, vil du ikke godt tilgive mig" hans stemme var så probbet med håv. Jeg lænede mig frem og lod mine læber ramme hans, skønne læber, dem jeg havde savnet. "Er jeg tilgivet" hans øjne mødte mine og jeg nikkede et lille nik. "Vil du være mine kæreste igen Stephanie" Zayn kiggede håbefuldt på mig. "Ja" jeg hviskede det lavt, men jeg vidste han hørte det. Zayn lagde mig ned i sengen og kyssede min intimt på munden. "Hvad siger du til hende brunetten" jeg skubbede ham af mig. "Det finder jeg ud af" han smilede og vi rejste sig op fra sengen og smuttede ud i køkkenet hvor jeg fandt alle drengen side. "Er du okay Stephi" Louis kiggede nervøst på mig og jeg nikkede stort. "Jeg troede i myrdede hinanden der inde" Harry smilede stort til mig. "Jeg kan da ikke myrde mn kæreste" Zayn dumpede ned i sofaen. "Så i er kæreste igen?" Niall hvinede og jeg grinede. "Ja" jeg smilede til dem alle 5 og de smilede stort igen. Lige nu var alt jo perfekt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...