Zayn Malik - Don't leave me!

Megan flytter hjemme fra, du hun endelig bliver 18 år.
Da hun har været ude at købe møbler sætter hun sig på sin ynglings café hvor One Direction drenge havde lyst at hænge ud den dag. Hvad sker der når de hjælper hende med at samle møbler og hun får et tættere forhold til dem?


Følg mig på Twitter Real_Kathrine

27Likes
30Kommentarer
7748Visninger
AA

26. ♫ Det burde ikke være sådan her ♫

"Op og Op og Op og Op" Justin sprang rundt i sengen. "Drop det" jeg kylede en pude efter ham. "Og op og op og op" han hoppede endu mere ivrigt rundt. "Okay okay" jeg svingede benene ud over senge kanten og hev min One Piece på. Justin ting flød ud over hele værelset, hans gæsteseng ting var redt pænt op som det eneste.

"Lad os proppe alt hans tøj i kasser" Justin kom bærende ind i walk-in-closet med en masse kasser. "Ingen drop Zayn uden musik" jeg rejste mig med tunge skridt og gik over til min ipod og satte noget tude musik på. "Nej, nej, nej Stephi. Ingen tude musik, kun Justin Bieber musik" Justin ændrede det og jeg kom til at grine lidt. Det var befrinede og dejligt at hænge ud med Justin, han var glad og skøn.

"Og den her" jeg kylede endu en t-shirt ned i en kasse. "Var i flyttet sammen" Justin kiggede måbende på alt Zayns tøj. "Næææ, men han boede her jo næsten altid" jeg grinede og lukkede kassen tæt sammen. De blev forseglet med brunt tape og et nøje skrevet mærke. Vi slæbte alle kasserne ud i gangen så Zayn hurtigt kunne hente dem. Jeg hev langomt min Iphone op af lomen, for at ringe til ham og bede ham hænte hans lordt. "Det Zayn" Zayns smukke stemme fyldte mine øre og jeg var næsten ved at bryde sammen. "Du kan hente dit lort, Justin og mig har pakket det for dig" jeg hvislede ordene kolde og følsesløse. "Justin?" Zayns stemme fyldtes med smerte. "Ja ham kan jeg jo stole på" jeg lod min stemme blive endu koldere. "Hvornår kan jeg hente det" hans stemme var blevet svag og uden nogen form for håb. "Idag" jeg ændrede min stemme til ligeglad. "Jeg er der om en time" han smed rørert på og jeg gik ind i køkkenet og hev en bøtte is ud af fryserne. Jeg kiggede på sedelen Justin havde hængt op på køleskabet. Jeg hev langsomt en tusch frem og stegede nøge første punkt ud, med en lige og tynd streg, den skar igennem ordene som en kniv. Det føltes som en sten ramte mit hjerte. Det gjorde ondt.

Jeg sad længe bare og åd is på barstolen, mens jeg kiggede ud over London. Justin var vidst ude at ordne et eller andet fan hallæj, men det var jo til at forstå det var hans job. Jeg kiggede ned i parken og kom straks til at tænke på Zayns og mine gå ture.

Vi gik ned af stién mod søen. Jeg ville ud at soppe mens Zayn gloede på mig som om jeg var dum. "Kom nu skat, det er sjovt" jeg hev lidt længere op i mine jeans. "alt for dig babe" han gik grinede ud i vandet og lagde begge hans hænder om min talje. "Jeg elsker dig" han hviskede ordene og hans hovede nermede sig mit, da vores læber næsten mødtes væltede hans os begge om i vandet. Vi  grinede og lod alt andet være lige meget. Det var Zayn og mig, mig og Zayn og intet andet.

Jeg blev hevet ud af min trance da det endu en gang bankede på døren. "Jeg kommer" jeg rejste mig op og lod den halve is bøtte stå fremme. Jeg gik langsomt ud i gangen og kiggede hurtigt tilbage til min is. Jeg skubbede døren op og så ind i de smulle brune øjne, de øjne jeg havde forelsket mig i. De øjne jeg havde elsket. "Dit lort står lige der" jeg pegede over på de 2 kasser og gik ind i køkkenet igen. Jeg lod mig endu en gang glide op på barstolen og tog en ske fuld is i munden, den klistrede masse gled ned  igennem min hals og lagde sig tungt i min mavesæk. "Vil du have din nøgle Stephanie" Zayn kiggede på mig, hans øjne afslørede han inderligt ikke håbed på jeg sagde ja. "Hvad tror du selv, ja" jeg rakte hånden frem og Zayn tog hans nøgle op af lommen, den var fastnet til en nøglering formet som et hjerte med ordene Stephanie+Zayn indgravret. Han rakte den frem mod mig og jeg kørte den langsomt ud af nøgleringen af nøglen mens Zayn gik over mod køleskabet. Hans øjne fik øje på sedelen. "Justin?" han kiggede over på mig med øjne der håbede. "Ja" jeg kastede nøgleringen over til ham og vændte mig rundt og satte mig opgivende på barstolen. Jeg kunne mærke Zayns øjne hvile på mig et par sekunder inden han gik ud af køkkenet. "Undskyld Stephanie" hans stemme var fyldt med smerte. "Undskyld er bare et ord uden betydning" jeg kiggede op på ham. Han så endu mere sørmodig ud og jeg følte mig ondere end nogen sinde før.  Han vendte sig rundt og forsvandt bag hovede døren med de 2 kasser. Jeg lod mig glide ned af væggen med tårer til at løbe ned af mine kinder.

Jeg kan høre at du banker, men jeg har gemt mit hjerte væk. For du har ødelagt så meget indeni mig. Og nu er jeg så kold i mit indre, og snart har jeg glemt dig. (ooh)

Alt står på denne mur mellem du og jeg. (Det burde ikk' være sådan her) Som en u-u-uendelig forglem mig ej. (Det burde ikk' være sådan her) Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder.. Hver gang du-du du blinker tænker jeg. (Det burde ikk' være sådan her)

Solen den står op, men den kan ikke nå herhen for intet i min krop, vil nogensinde ku' elske igen. ______________________________________________________________________________________________________

Tak fordi i læser med. Jeg ved godt den sidste tekst er fra en dansk sang og hun aldrig har været i Danmark og ikke kan forstå dansk, men syntes den passede godt ind :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...