Stole my heart - One Direction 2

Så er 2' ern her. Et år efter Kaitlin valgte, at glemme alt om Niall har hun et fantastisk liv. Hun har kæreste, hun er igang med, at uddande sig, men der er noget der irritere hende ektremt meget. Hun bliver ved med, at få blomster og en masse andre ting af en som gerne vil huskes. Promblemet er, at Kaitlin har glemt alt om den her dreng. Mrs. Tomlinson skriver stadig som Kaitlin og Regine skriver stadig som Niall.

14Likes
18Kommentarer
2485Visninger
AA

7. Nialls synsvinkel

Det her var virkeligt skidt, virkelig virkelig skidt! Okay, ikke alt var helt skidt, jeg havde jo kysset med Kaitlin. Men nej! Nej, det var skidt. Kaitlin havde en kæreste og havde jo nærmest været ham utro, ved at kysse med mig og oveni det havde paparazzierne sikkert fået taget en millioner af billeder af det, pis! Jeg tjekkede straks ved Kaitlin, da det jo var hende, der var vigtigst lige nu, "Har du det okay?". Hun sendte et lille smil til mig, et smil jeg for et par timer siden, ville være død for at få, men det var ikke det jeg tænkte på nu. Alt jeg kunne tænke på, var hvad hendes kæreste hed, hvordan han var og hvordan han så ud.

Men det ville jeg, selvfølgelig ikke nævne overfor Kaitlin.

"Ehm... Jeg har haft det bedre", mumlede hun, "Lige nu må jeg bare væk". Jeg nikkede, det var sørgeligt, men en nødvendighed, hun havde sine ting at klare. "På én betingelse", sagde jeg tøvende, "Jeg skal have dit mobilnummer og du må love mig, at dette ikke bliver sidste gang vi ses". Kaitlin så på mig, ikke såret, ikke ked af det men heller ikke glad, vidst en blanding af alle mulige følelser. Men en ting var klart, det var svært på hende, tilsidst nikkede hun dog, "Så skal du også få mig ud". Hun tastede hurtigt sit nummer ind på min mobil, hvorefter jeg førte hende til bagudgangen. Vores plan var, at jeg skulle gå ud af den normale udgang og snakke med alle journalisterne. Mens jeg havde fanget deres opmærksomhed, ville Kaitlin liste ud af bagudgangen.

Vi havde ingen plan B, andet end hvis Kaitlin blev opdaget, skulle hun løbe, mens jeg skulle skabe forvirring ved også at løbe, den modsatte vej af hende selvfølgelig. Jeg tog en dyb indånding og trådte ud af døren, nu skete det, nu ville jeg blive overfaldet. Og ganske rigtigt kort tid efter, var jeg omringet af paparrazzies og lige da de begyndte at snakke i munden på hinanden, gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste simpetlhen ikke, hvad jeg skulle holde journalisterne hen med. Men det blev nød til at være noget intressant, ellers ville Kaitlin helt sikkert blive opdaget.

Jeg tøvede, men besluttede mig så for at besvare, nogen af de journalister, der stod tættest på mig. Det skulle ikke være alt for personligt om Kaitlin og mig, da Kaitlin jo stadig havde denne her pokkers kæreste. "Ja, jeg har savnet hende meget, rigtigt meget", sagde jeg med et lille smil, som straks fik alle journalisterne, til at snakke løs i munden på hinanden. Hvilket gjorde det helt umuligt for mig, at høre hvad de sagde, selv dem der stod tæt på mig. Så jeg besluttede mig for, bare at snakke om det, jeg troede de gerne ville høre, selvfølgelig stadig om mig og Kaitlin, der nok var grunden til, at de var her.

"Jeg vidste faktisk ikke, at hun ville komme i dag. Men da jeg sang, fik jeg pludselig øje på hende i mængden også opstod, der bare magi! Det var simpelthen fantastisk, især fordi jeg ikke havde regnet med det".

Okay, hvad skulle jeg nu snakke om? Jeg havde sagt alt det, der ikke handlede om kysset, men jeg kunne jo ikke komme uden om det. Pludselig kom jeg i tanke om noget, noget jeg kunne sige, som Kaitlin sikkert ville blive rigtigt glade for, "Men... Der er jo sket noget siden sidst, hun har fået en kæreste. Så nej, vi er ikke blevet kærester". Det fik journalisterne til at tie stille, men lidt efter begyndte talestrømmen igen og nu ar den blevet endnu værre. Som en klog mand engang sagde;

Svar skaber endnu flere spørgsmål.

Jeg måtte tage en dyb indånding, for at kunne tage mig sammen til at svare, det var ikke ligefrem det letteste emne at tale om, "Det er meget ærgeligt, men sådan er tingene bare og det må jeg acceptere. Hun skal jo også have lov til at have hendes kæreste og det må jeg bare rette mig ind efter. Desuden..", så blev jeg afbrudt af en af journalisterne bagved, "KAITLIN ER VED BAGUDGANGEN!". Jeg måbede, pis, vores plan var ikke lykkes, så nu måtte jeg gøre, som vi havde aftalt, løbe. "Forresten...", mumlede jeg ind i den nærmeste mikrofon, også satte jeg bare i løb.

Men der gik ikke ret lang tid, før jeg kunne høre fodtrinene bag mig, men der var ingen vej tilbage, jeg måtte fortsætte med at løbe. Jeg trykkede hurtigt Louis' nummer ind og ringede op, "Hurtigt! Hent mig... i bil... NU!". Så lagde jeg på, beskeden måtte være klar nok uden at skulle forklare meget nærmere. Desuden havde vi prøvet det her et par gange før, det havde ikke været mange gange og det havde aldrig været mig. Det havde altid været Louis med alle hans Eleanor-ting. Hvor jeg skulle komme og hente ham samt Eleanor væk fra alle paparrazzierne. Så vi havde altså prøvet det et par gange før.

Efter at have løbet i hvad der føltes som mindst to evigheder, hørtes et bildyt foran mig og det var da også på tide. Hvis han først var kommet om et par minutter efter, ville jeg sikkert være omgivet af journalister, umulig at finde i mængden. Med lidt ekstra energi løb jeg hen til bilen og hoppede ind ad en åben bildør, som jeg straks efter smækkede i. "Tak Louis! Der reddede du mig virkelig", sagde jeg glad og skulle lige til at hoppe ind foran rattet og give ham en kæmpe krammer. Louis smilede blot, mens han koncentrerede sig om at køre. Det var ikke lige hans kop te, at skulle køre hurtigt, men i disse situationer var det nødvendigt. Så hvis han absolut skulle køre hurtigt, skulle han i hvert fald koncentrere sig meget. Jeg smilte ved synet af den koncentrede Louis, det var et syn, der fik mig til at føle hjemme.

"Nå... Du kyssede hende altså?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...