Stole my heart - One Direction 2

Så er 2' ern her. Et år efter Kaitlin valgte, at glemme alt om Niall har hun et fantastisk liv. Hun har kæreste, hun er igang med, at uddande sig, men der er noget der irritere hende ektremt meget. Hun bliver ved med, at få blomster og en masse andre ting af en som gerne vil huskes. Promblemet er, at Kaitlin har glemt alt om den her dreng. Mrs. Tomlinson skriver stadig som Kaitlin og Regine skriver stadig som Niall.

14Likes
18Kommentarer
2486Visninger
AA

3. Nialls synsvinkel

Jeg spurtede ned ad trapperne og hentil drengene, "Har hun svaret? Har hun svaret?". Liam rystede trist på hovedet, ligesom han altid gør, når jeg kommer løbende sådan - og det er tit. Harry så alvorligt på mig, "Niall... Du må altså snart stoppe med det her!". Jeg så flovt ned i gulvet, som jeg altid gør. Men denne gang skete der noget, der ikke plejer at ske, mod al forventning sagde Louis noget, noget der rent faktisk var alvorligt og ikke en joke, "Niall, seriøst! Hun har sikkert en kæreste... og desuden, vi skal koncentrere os om at skrive sange og det kan vi ikke, hvis du bare sidder og snakker om hende!".

Min mund åbnede sig en smule, men jeg lukkede den hurtigt igen. Omkring hver anden dag, kørte denne routine, men aldrig før havde Louis sagt noget til det. "Men... Det var da udfra det 'I wish' blev skrevet", sagde jeg tøvende, mens jeg modtog et irreteret blik fra Louis, "Okay, det er kun en sang, men... Fint! Jeg tager mig sammen, men jeg stopper ikke, før vi er sammen igen!". Louis himlede irreteret med øjnene, men så alligevel nogenlunde tilfreds ud. Liam så medfølende på mig, mens Harry og Zayn bare udvekslede underlige blikke.

Der var lidt pinlig tavshed, "Nå... Skulle vi skrive en sang, eller skulle vi skrive en sang?". Drengene smilte over min ændrede attitude og nikkede, vi skulle skrive en sang eller i hvert fald begynde på det.

Efter at have fundet på et nogenlunde omkvæd og et godt beat, som sikkert skulle ændres lidt, kunne vi ikke mere, det havde allerede taget for lang tid. "Eh... Jeg smutter lige hen på Nandos, nogen der skal have noget med?". De rystede alle på hovedet, havde tydeligvis andre idéer til en god frokost. Det havde jeg sådan set også, for jeg havde skam ikke tænkt mig at tage på Nandos. Jeg skulle bare hen til blomsterforretningen, hun manglede sikkert nogen blomster. Jeg kunne altid stoppe ved en tankstation og få et eller andet hurtigt at spise, så drengene ikke ville have mistanke om, at jeg havde lavet andet end at være på Nandos.

"Hey!", sagde jeg smilende, da jeg trådte ind i blomsterforretningen. Kassedamen Lisa smilte stort, jeg var efterhånden deres bedste kunde, fordi jeg kom så tit og købte så meget. "Det sædvanelige?", spurgte hun og hentydede til en tilfældig buket og en pakke hjertechokolade. Jeg rystede på hovedet, ikke denne gang, denne gang skulle det være noget helt specielt. Min stemme rystede og jeg måtte tage en dyb indånding, for at samle mod nok til at sige det. Lisa ville nok ikke se noget specielt, måske mere underligt, men det ville jeg, for mig ville det være helt specielt, "17 gule tulipaner, 4 røde roser og 1 muggen, hvid rose".

Lisa så underligt på mig, "En muggen hvid rose? Er du sikker på den ikke bare skal være hvid". Jeg så nervøst ned i gulvet og mumlede, "muggen...". Lisa trak på skudrene og begyndte at finde roserne og tulipanerne frem, "Skal de sendes til samme adresse?". Jeg nikkede, mens jeg kiggede trist på denne underlige buket. Blomsterne passede ikke sammen, duftene passede ikke sammen, farverne passede ikke sammen og den ene rose var fuldstændig muggen. Jeg måtte tage mig sammen, for at holde tårerne tilbage, de 17 gule tulipaner, stod for hvor lang tid vi havde kendt hinanden. De 4 røde roser stod for, hvor lang tid jeg havde været forelsket i hende.

Og den hvide, mugne rose... Stod for det år vi ikke havde talt sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...