Stole my heart - One Direction 2

Så er 2' ern her. Et år efter Kaitlin valgte, at glemme alt om Niall har hun et fantastisk liv. Hun har kæreste, hun er igang med, at uddande sig, men der er noget der irritere hende ektremt meget. Hun bliver ved med, at få blomster og en masse andre ting af en som gerne vil huskes. Promblemet er, at Kaitlin har glemt alt om den her dreng. Mrs. Tomlinson skriver stadig som Kaitlin og Regine skriver stadig som Niall.

14Likes
18Kommentarer
2488Visninger
AA

8. Kaitlins synsvinkel

 

Jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg så udgangen og måtte bare ud. Jeg så mig tilbage og opdaget ingen paparazzier var efter mig, heldigvis. Jeg stoppede og stod og fik vejret lidt. Shit! De havde billederne. Alle de billeder hvor mig og Niall kyssede. Jeg havde lovet for omkring et år siden, der hvor jeg var begyndt, at se noget til Jonny, at jeg ikke havde følelser for Niall og jeg aldrig skulle se ham igen. Nu har jeg faktisk lidt følelser for ham, eller.. Nej. Nej jeg har ikke følelser for ham, det kan jeg ikke. Jeg elsker Jonny og længere er den ikke. Jeg havde kysset med Niall og det vil helt sikkert komme på en masse hjemmesider og hvis Jonny så det.. Så var vi færdige. Det måtte bare ikke ske.

”Hellen? Ja jeg er okay. Kan vi ikke mødes ude ved indgangen?” Hellen var på vej ud til mig. ”Kaitlin. Godt du er okay.” Jeg så Hellen komme mod mig og tårer pressede på. ”Kan vi ikke tage hjem? Jeg kan ikke klare, at være her mere.” Jeg kiggede på Hellen med tårer i øjnene og hun trak mig til hende. ”Det skal nok gå. Jeg ringer lige til far også tager vi hjem. Du behøves ikke at fortælle mig det der lige er sket hvis du ikke vil, okay?” Jeg nikkede og tørrede tårerne væk. Far og Jennifer kom gående mod os. Jennifer var selvfølgelig glad som altid, men far var bekymret. Jeg kunne se det i hans øjne. ”Skat?..” Jeg rystede på hovedet og begyndte, at stortude.  Min far vidste godt alt det med Niall. Han havde jo kendt ham lige så lang tid som jeg har. Han vidste også det der var sket mellem Niall og mig. ”Far? Vidste du, at han ville komme?” Hvis han gjorde kunne jeg ligeså godt gå hjem. Jeg ville ikke kunne se på ham. ”Ja.. Ja det vidste jeg godt. Jeg synes i skulle mødes.” Mødes!? Jeg havde sagt så mange gange til ham lige da det var sket at han aldrig skulle gøre noget så jeg kunne se ham igen. ”Jeg tager bussen! Jeg skal ikke sidde i en bil med dig.” Jeg krammede Hellen og Jennifer farvel og gik. ”Kaiti!” Jeg vente mig om mod min far:” Det kan godt være du min far, men ikke en far der kan tænke sig om og ikke bare tænke på sig selv! Du skal ikke kontakte mig. Aldrig!” Bussen var heldigvis lige kommet så jeg hoppede på den og skulle nok ikke se min far i laaang tid.

”Hallo?” Jeg blev helt stille da jeg hørte stemmen. Det var Niall. ”Jeg vil godt se dig igen. Jeg vil godt snakke om det her.” Når, men kære Niall, det vil jeg ikke. Bare det var så let at sige. ”Fint. Mit hus, på fredag. Ikke bring noget eller nogen som helst med. Så snakker vi om hvad der skal ske og så er det fint.” Jeg lagde hurtigt på uden han kunne nå, at svare.

 ”Gud! Det er jo dig! Jeg er så glad på jeres vegne. Må jeg få et billede sammen med dig?” Jeg kiggede chorkeret over på en lyshåret pige. ”Øhm. Hvad taler du om?” Var det en joke eller? ”Dig og Niall selvfølgelig. Jeg så billedet på facebook. Jeg er glad for i kommer sammen. I er det perfekte par!” Var det allerede på facebook!? Jeg kunne ligge mig og dø stille og roligt. ”Prøv at hør. Der er sket en masse ting og det her betyder ikke vi kommer sammen igen. Jeg har en kæreste som ikke er Niall så der bliver ikke noget mellem ham og mig.” Da jeg så hendes triste ansigt gik det op for mig jeg var kold. Koldere end toppen på Mount Everest. ”Undskyld. Der er bare sket så meget lige nu med mig og min far og alt det med Niall. Jeg er ked af det, men jeg vil helst ikke fået taget billedet lige nu. Men skal jeg sige hej fra dig til Niall?” Jeg måtte gøre et eller andet for at gøre hende glad. Hendes ansigt lyste helt op og hun rodede sin taske igennem. ”Her. Vil du giv ham det?” Jeg nikkede bare uden jeg havde set hvad det var.

Bussen stoppede tæt på der hvor jeg boede. Da jeg rundede hjørnet til min vej så jeg et par piger. De så mig og kom løbende hen mod mig. ”Er Niall sammen med dig?” Typisk. Jeg ignorede dem og gik videre, men de fulgte bare efter. ”Du må være den heldigste pige på jorden lige nu.” På ingen måde var jeg det. ”Jeg er træt og vil bare gerne hjem. Der er intet mellem mig og Niall og  I vil ikke se ham her.” Jeg løj. Han kom på fredag, men jeg ville bare gerne hjem.

”Hej mor. Jeg er hjemme og ingen spørgsmål om det.” Jeg smed mine sko og min jakke og gik op på mit værelse. Jeg åbnede min computer og gik ind på youtube, fandt min deprimerende playliste og lagde mig ned i sengen. ”Kaitlin? Er det okay jeg kommer ind?” Egentlig skulle jeg til at sige nej, men hun kom ind inden jeg kunne svare. ”Vi kan ikke komme uden om den her snak. Og hvad er det for noget musik du hører!?” Hun gik hen til min computer og slukkede det. Hun havde ret. Vi måtte snakke om det. ”Niall er den sødeste dreng og den der kan passe bedst på dig af alle drenge du kender. Han er perfekt for dig. I har haft det så sjovt lige siden I var små. Hvordan kan du bare glemme det?” Inden jeg kunne svare ringede Jonny. Han ville sikkert droppe mig. ”Hej skat!” Min mor puffede til mig og mimede:” Sæt den på højtaler.” Jeg rystede på hovedet. Hun skulle da ikke høre den samtale! ”Ja, ja jeg er her.” Hans stemme lød alvorlig, ”5 minutter? Ja det kan vi godt. Ses” Jeg lagde på og håbede ikke min mor ville spørge ind til noget. ”Hvad skal du?” Bare hun kunne være ligeglad. ”Ses med Jonny.” Jeg viste godt hun ikke var så vild med Jonny, men hun kunne ikke forbyde mig at se min kæreste. ”Hvorfor skal du det!?” Og så gik det løs. ”Mor, han er min kæreste, du kan ikke sige jeg ikke må ses med ham.” Hun så helt chorkerede ud. ”Er du sammen med Jonny igen!? Jeg troede det var Niall der ringede.” Niall!? Om jeg nogensinde vil kalde Niall skat, aldrig! Jeg valgte at ignorere det og gå.

”Jonny!” Jeg så ham og løb hen i favnen på ham, eller jeg prøvede. Uden at vide det skubbede han mig væk fra ham. Han tog nogle stykker papir op af lommen og viste mig dem. Det første var en artikel hvor der stod om at vi var kommet sammen igen. Det næste var nogle billeder med overskriften:” Hede kys, måske mere?” Jeg rev dem ud af hans hånd og krøllede dem sammen. ”Jonny. Før du på nogen måde siger noget. Ja vi kyssede. Jeg var i tivoli med min far og Hellen. One Direction optrådte, han fik øje på mig og bum. Han kyssede mig.” Endnu en løgn. Sådan var det jo ikke helt. Jeg kyssede jo ham. ”Jada. I kyssede på et toilet! Det er slut.” Han gik og jeg kunne ikke sige noget. Jeg satte mig ned på en bænk. Vi var henne i parken. En bil stoppede foran mig og jeg så hvem det var. Louis. Jeg rejste mig og gik væk. Jeg kunne høre en dør bil åbne og lukkede med det samme igen.

”Prøv at hør. Det der skete mellem os er glemt. Jeg har glemt det og nu er det din tur til at glemme det. Ikke glemme Niall, men kysset.  I et år har han tænkt på dig konstant og haft mareridt om at du døde uden han fik set dig og sagt at han elskede dig mere end noget anden. Han ser dig hele tiden som puplikum til hver koncert. Du kan ikke bare lukke ham ude! Din far ringede til os andre og vi fik det hele til køre. Han kunne møde dig. Og vi gjorde alt i vores magt for at han kunne se dig og ikke bare se syner.” Jeg var ret så overrasket over at de havde taget til Irland og spillet i et tivoli bare for Niall. Bare det at Louis fandt mig og snakkede med mig.

”Så let er det hele ikke. Min kæreste har lige dumpet mig på grund af det her. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og ved et kys med Niall, så slår han op. Det er selvfølgelig dumt af mig, at kysse Niall, det ved jeg godt, men der er bare ting du ikke forstår. Jeg skal ses med Niall på fredag og der bliver jeg altså nødt til, at forklare ham at der ikke bliver noget mellem ham og mig. At vi nok heller ikke burde ses. Så må han tage det som det er, jeg kan ikke klare mere.” Jeg gik over til min bil da Louis hev mig i armen. ”Louis jeg gid.” Det var ikke Louis, det var Niall. Han kyssede mig igen. Denne gang sagde jeg fra og trak mig fra ham. ”Nej, det går ikke.” Jeg rystede på hovedet og satte mig ind i bilen.

Da jeg havde kørt meget længere væk fra alt ting holdte jeg ind og græd. Jeg havde mistet Jonny til en som elsker mig meget højere og ham vil jeg ikke have. Hvorfor? Jeg fik et kæmpe chok da jeg så Jonny stå ude foran min bil. Han satte sig ind ved siden af mig og trak mig til ham:” Det skal nok gå. Jeg så hvad der skete. Altså med Niall. Jeg kunne se du blev ked af det og valgte at følge efter dig. Jeg slå ikke op med dig fordi kysset skete, jeg slog op på grund af du fortjener ham, du fortjener en der kan være den gode kæreste som jeg ikke rigtigt har været. Find ham igen og gør alting godt igen. I er faktisk et sødt par.” Jeg trak mig fra ham. Hvordan kunne det være at han lige pludselig var blevet sådan en sød dreng? ”Hvad har du røget? Hvem har givet dig penge for at sige det? Niall? Louis? Måske Liam eller Harry? Eller endda Zayn? ”Kaitlin. Tror du virkelig jeg er så hjerteløs? Du må gøre hvad du vil. Bare lad ham vide du elsker ham fordi det ved jeg du gør. Jeg kan se det på dig.” Mere sagde han ikke og steg ud.

”Jeg er hjemme!” Min mor, far og Niall sad i gangen. Jeg havde sikkert stadig mascara ned af kinden fra da jeg græd, de måtte ikke vide jeg havde grædt. ”Vi må altså snakke sammen. Alle fire, og jeg ved godt vi har ingen ret til, at blande os i dit kærlighedsliv, men vi kender dig alt for godt til, at vide du ikke bare kan give slip.” Tsk.. Jeg løb op på mit værelse, låste døren og spillede ektra højt musik. Det giver jo ingen mening. Hvorfor skulle Niall også være her. Og min far. Og de skulle snakke om det. De har ingen ret til, at blande sig i det, overhovedet. ”Kailin?” Jeg kunne høre Niall’s stemme uden for døren. Jeg skruede ned og lukkede ham ind. De øjne.. Jeg krammede ham inden han kunne nå, at se sig om. Inderst inde ved jeg godt jeg elsker ham, mere end som ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...