UlvePigen


2Likes
4Kommentarer
755Visninger

1. Flyet

Jeg sad helt i mine egne tanker, og hørte musik på min iPhone, da jeg blev forstyret af mad vognen fra flyet. "skal du have noget?" Spurgte damen med vognen. "En Cola og et æble" sagde jeg, og proppede  mine høretelefoner i ørene igen. Damen satte mit glas med Cola og mit æble foran mig på det lille bord man kunne slå ned fra det sæde foran en. Jeg kiggede på hende og nikkede taknemmeligt.

Jeg kiggede over på min far, han sov. Jeg lænede mig tilbage og tænkte, på hvordan det ville blive på min nye skole. Grunden til at mig og min far sad i det her fly var at, min far havde fået nyt arbejde i Pori i finland. Han skulle hen og være chef i et rigtig stort firma. Så det var en kæmpe mulighed for ham,og jeg ville ikke holde ham tilbage selvom jeg allerhelst ville blive i min egen lille by forks. Jeg savner allerede alle mine venner. Men han havde lovet at vi tager til forks engang hver 3. måned. Mens jeg sad og tænkte faldt jeg i søvn.

Da jeg vågnede var vi lige ved at lande, min far sov stadig , så jeg puffede lidt til ham og han kom til live. "Vi lander om lidt" sagde jeg til ham. Han gabte, kiggede træt på mig og nikkede. Jeg begyndte at samle de ting jeg havde med som håndbagage sammen, og lagde dem ned i min skulder taske. Det eneste jeg ikke lagde det ned var min iPhone som jeg stadig hørte musik på. Lige nu hørte jeg: Boyfriend med Justin Bieber. Jeg elsker hans sange. Jeg lænede mig tilbage igen og nynnede med på omkvedet. Så begyndte jeg at kunne mærke at vi fløj ned af. Jeg tog et tyggegummi i munden og begyndte at tygge så jeg ikke fik propper i ørene, jeg hadede det virkelig.Jeg lukkede øjnene og tænkte på noget andet, jeg tænkte på mine vener, og familie i forks.

Min bedste veninde Calla, hun er i forks helt alene. Jeg savner hende så forfærdelig meget. Vi har lovet hinanden at skrive emails til hinanden hver dag. Men man kan aldrig vide om hun bare sådan finder på noget andet... Det håber jeg ikke. Men så blev mine tanker afbrudt af at vi ramte jorden, BUMP! sagde det, og så kørte vi ligeså stille hen af asfalten, på flyvebanen.

Jeg samlede min skulder taske op, som jeg havde med som hånbagage, og rejste mig da flyet holdt stille og piloten havde sagt at vi måtte stige ud af flyet. Jeg gik ned af den stejle trappe, da jeg skulle ud af flyet og var lige ved at falde. Men heldigvis gik min far lige bag mig og greb fat i min arm så jeg ikke faldt.

Da vi var kommet ind til bagage båndet, ventede vi på at vores tasker kom. "jeg har aftalt med en af mine nye kollegaer at han kommer og henter os her i lufthavnen, så han holder nok uden for nu" sagde min far, jeg kiggede på ham, og nikkede. Og så kiggede jeg bare på bagage båndet igen, og fik øje på vores tasker. Jeg gik hen til båndet med min far i hælende , og tog min taske og svang den op på min skulder, den var ret tung for jeg havde så mange ting jeg overhovedet, havde måtte pakke med.

Vi gik ud af lufthavnen, og der holde som sagt en bil, som dyttede da vi kom gående ud. Vi gik hen til bilen, og manden fra føresædet kom ud. Han gik hen og gav min far hånden, og sagde et eller andet til ham på finsk, det kunne min far godt forstå. For han kom faktisk selv fra Finland, så han var født og opvokset med det. Så gik manden hen til mig og gjorde tegn til om han skulle tage min taske, jeg rakte ham den og han lagde den om i bagagerummet. Og imens satte mig og min far os ind i bilen. Og så blev vi kørt til det hotel vi skulle bo på.

 

 

 

- Kom gerne med kommentare, vil gerne høre jeres mening :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...