What makes you beautiful - One Direction

Lines bedstemor bor i London i England. Hun har ikke set hende i to år, man da Lines forældre skal skilles, og ingen af dem har råd til at have hende boende,bliver hun nødt til at flytte over til hende. Noget hun ikke ved er at en kæmpe overraskelse venter hende. Er overraskelsen en go' eller dårlig overraskelse? Og bliver flytningen dom hin havde forventet?
Læs mere!

2Likes
0Kommentarer
822Visninger
AA

4. Kapitel 4.

(SEKS DAGE SENERE)

Det var den sidste dag i landet, den sidste dag hvor jeg bor hos mine forældre, den sidste dag på skolen, men den allervigtigste ting, alle mine venner og veninder, men specielt Katrine.

Jeg gik ind på skole med våde øjne, jeg tørede det væk, og prøvede at få et smil på løben. Det lykkedes hvis lidt. Da jeg kom ind i klasselokalet, så jeg at der var skrevet på tavlen, og pyntet op på mit bord. Der kom en klump op i halsen på mig, men jeg prøvede at synke den. Jeg kunne ikke mere, da jeg fik øje på Katrine, som stod, og gemte sig bag Mikkel. Mikkel er hendes kæreste. Hun kom frem da hun så, at jeg havde fået øje på hende. Hun tog fat i Mikkels hånd, men han gav slip på den, og tog i stedet armen om hende. Hun gemte hovedet i hans brystkasse. Jeg kunne høre at hun græd helt vildt. Jeg gik hen til hende og lage min hånd på hendes ryk. Hun tog hovedet op, og græd endnu mere. Jeg tog hende ind til mig i et stort kram. Nu græd vi begge to. Mikkel tog om os begge, og jeg kunne høre han også græd. Det gjorde mig endnu mere ked af det. Han er min bedste ven, så det gør ondt at se dem begge være så ked af det.

Jeg hovedet op og så at det ikke kun var os der græd. Mange af mine andre gode venner og veninder stod også, og holdte im hinanden.

Jeg gav slip på Mikkel og Katrine. Jeg begyndte at gå over mod de andre. Jeg kiggede lige tilbage, og så, at Mikkel igen havde lagt armen om Katrine, og holdte hende i hånden med den anden. Det gjorde mig ked af det at se dem så ked af det, men det gjorde mig glad at se femværelses så glade for hinanden.

Skoledagen gik sådan set stille og roligt. Alle fik grædt færdigt, og fik sagt farvel til dem alle.
Jeg var også oppe på inspektørens kontor for at sige farvel til ham. Bagefter gik jeg ind på lærerværelset. Jeg kunne høre at, at der blev snakket og grinet, men da jeg kom frem blev der helt stille. Jeg var lige ved at græde igen, men holdte det tilbage.

"Jeg ville bare lige sige farvel og tak, for denne gang, og til alle jer lærere jeg har haft, det har været helt fantastisk at have jer!"
Jeg gik hen og gav dem alle et kram, og gik ud igen.

Det ringede ud, og vi havde fri. Hvorfor nu? Hvorfor mig? Alle sådan nogle spørgsmål gik igennem mit hoved. Jeg fulgtes hjem sammen med Katrine og Mikkel. Da vi kom til mit hus, gik jeg hen til Katrine. Jeg gav hende et langt og stort kram. Jeg jeg trak mig ud ugen, kiggede jeg på hende.

"Pas godt på dig selv, og skriv HVER dag!"
"Det skal jeg nok, og i lige måde!" snøftede hun.
Jeg kyssede hende på munden. Det er bare noget vi gør, ikke fordi vi er lebber eller noget.

Bagefter gik jeg hen til Mikkel. Han stod og græd. Jeg gav ogsåham et stort og langt kram. Imens sagde jeg:
"Du må ikke græde Mikkel i skal nok klare det, det ved jeg, I har hinanden, og bliv ved med det!"
"Det ved jeg godt, men tanken om at du ikke også er her, gør ondt. Katrine og jeg vil altid holde sammen det ved du, og specielt nu hvor du ikke er her!" snøftede han.
"Godt!"

Jeg trak mig ud, og sagde det samme til ham.
"Pas godt på dig selv og skriv HVER dag!"
"Det ved du jeg vil" svarede han og grinte lidt.
Jeg grinte med ham. Da vi havde grint færdigt kyssede jeg også ham på munden. Katrine ved godt at det ikke betyder noget, og det er også kun når vi skal være væk fra hinanden sådan i virkelig lang tid.

Jeg tog dem begge i hånden og kiggede på dem p skift. De havde begge røde øjne, men jeg prøvede bare smile til dem.

"Nu passer I RIGTIG godt på hinanden og holder sammen! Husk det med at skrive HVER dag, jeg vil vide ALT hvad der sker her i Danmark!"
"Selvfølgelig vil vi det!" svarede de begge.

Jeg gav slip på dem begge. De tog om hinanden og det gjorde mig glad. De elsker virkelig hinanden. Jeg tog min taske, vinkede til dem, og lavede kysse vinket. Det var hårdt for dem kunne jeg se. Da jeg havde vinket færdig gik jeg ind.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...