What makes you beautiful - One Direction

Lines bedstemor bor i London i England. Hun har ikke set hende i to år, man da Lines forældre skal skilles, og ingen af dem har råd til at have hende boende,bliver hun nødt til at flytte over til hende. Noget hun ikke ved er at en kæmpe overraskelse venter hende. Er overraskelsen en go' eller dårlig overraskelse? Og bliver flytningen dom hin havde forventet?
Læs mere!

2Likes
0Kommentarer
832Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Da jeg kom ned, så jeg at min mor far sad helt seriøse. Nu vidste jeg godt hvad der skulle ske. Jeg sagde ikke noget, men satte mig bare ned.

"Din far og jeg har noget vi gerne vil snakke med dig om!" sagde min mor.

"Ja, som du sikkert har hørt har din mor og jeg været meget uenige på det sidste" sagde min far så.
Hvad snakker han om " uenige" er ikke ordet. De har storskændes. Jeg sagde det ikke, men nikkede bare.

"Ja, så derfor er vi blevet enige om, at vi tror ikke det bliver bedre, så vi flytter fra hinanden." sagde min mor lidt trist.
Selvom jeg havde det i tankerne at det var det, var jeg alligevel meget overrasket, og vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg løb bare op på mit værelse og lukkede døren. De skulle i hvert fald ikke komme ind til mig lige nu. Jeg skulle lige sluge alt det her.

Efter lidt tid, hvor jeg bare havde ligget og tænkt lidt, gik jeg ned til dem igen. De sad og snakkede da jeg kom ned, men de stoppede lige da de så mi. Jeg satte mig ned igen, og spurgte hvad der så skulle ske med mig. Jeg havde ikke mulighed for at flytte i en lejlighed selv, og det sagde mine forældre at det var jeg heller ikke helt gammel nok til endnu.

"Ingen af os har mulighed for at have dig boende, da du er så gammel nu, så du er ved at ære et dyrt barn" startede min far,

"Så derfor har vi besluttet, at du skal flytte til England, over til din bedstemor" fortsatte min mor.
Det kom som et kæmpe chok, at jeg skulle flytte. Skulle jeg væk fra alt her i Danmark, væk fra alle venner og veninder, men af det vigtigste, væk fra mor, far og Katrine. Det var dem jeg ville savne allermest.

Jeg fik lov til at gå, så jeg skyndte mig ovenpå, tog min IPhone og ringede til Katrine. Jeg fortalte hende det hele og vi begyndte begge at græde.

"Hvornår rejser du?" spurgte hun så.
"om en uge" svarede jeg stille.

Da jeg havde lagt på fandt jeg alle mine kufferter frem. Jeg begyndte ligeså stille at pakke nogle af mine ting. Pludselig bankede det på døren. Jeg tørrede min øjne.

"Kom ind" sagde jeg stille.
Min mor kom ind. Hun havde også grædt.

"Vi gør det kun for at du skal få et bedre liv nu. Det bliver da dejligt at komme over at bo hos bedste, og så glemme alt det her. Både far og jeg kommer og besøger dig lige så tit vi kan"

"Jaja, men det er bare, det er i England. Jeg kender hverken landet eller menneskerne!!

"Det ved jeg godt, men det bliver da dejligt at måde en masse nye mennesker! Bedste bor jo også lige ved centrum, så du kommer jo ikke til at bo ret langt fra alle butikkerne."

"Det er rigtigt. Må jeg ikke lige være lidt alene?"
Min mor gik ud af værelset. Jeg satte mig på min seng, og kiggede rundt på alle mine ting. Skulle jeg virkelig væk fra alt og alle her? Jeg havde svært ved at tro det, og ved tanken om det kom der et par tåre. Jeg tørede mine øjne, og gik ud på badeværelset for at pakke alle de ting, jeg ikke skulle bruge lige foreløbig!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...