Et nyt liv

Hvor naiv og godtroende er det egentligt tilladt at være?
I hele Angelas liv, havde hun troet kærlighed var som film. Det lignede den rene leg. Kærlighed ved første blik og leve lykkeligt til sine dages ende. Hun følte sig mest som en 10 år gammel pige, der havde fået sin første kæreste. Hun skrev hans navn over det hele, kunne ikke tænke eller tale om andet end ham. Men så snart han var der, følte hun sig så genert og turde knap nok kysse ham foran sine veninder.
Faktisk så var han hendes første kæreste, selvom hun var 16 år, så havde hun aldrig prøvet det. Og det var virkelig som på film, lige indtil det umulige skete...

Angela er pludselig en brik, i et stort puslespil.

2Likes
11Kommentarer
816Visninger
AA

2. Som på film

 

"Hvordan kunne du gøre det?!" skreg Angela så godt hun kunne og havde lært, "jeg stolede jo for helvede på dig!", hun kiggede på ham. Det her skete aldrig på film, i hvert fald ikke de film hun har set.

"Hør her skat, jeg var jo fuld og jeg har sagt undskyld" sagde Damon lavt, mens han kiggede ned, "du skal i hvert fald ikke kalde mig skat! Undskyldninger har du sgu haft nok af, jeg er skide træt af det! Det slut Damon, tal aldrig til mig igen!"

Med de ord smækkede hun døren til hans lejlighed i og gik med hurtige skridt væk fra boligblokken. Hendes tårer fik frit løb. Hvorfor fik hun først kærlighedens sande side at se nu? Hvorfor forstår hun først hendes veninders sorg nu? Hun græd og græd, flere måneders tårer ville ud nu, hun vidste ikke hvor jeg hun hen, hun gik bare. Først da mørket kom, standsede Angela, og til hendes store frygt, så vidste hun ikke hvor hun var. Det var koldt og Angela havde ingen jakke, den havde hun jo selvfølgelig lagt derhjemme, det hele så forbandet håbløst ud. Glade råb og noget dunkende musik kunne svagt høres, ellers var der stille, ikke engang en vind flyttede på noget. Angela kunne ikke genkende noget som helst her, og frygten blev kun værre.

Faktisk var det her jo lidt som på film. Imellem kærlighed ved første blik og happy ending, var der jo altid noget der skulle skabe spænding. Hvis mit liv var en film, ville nummer to fyr komme og gøre filmen endnu mere spændende, tænkte Angela. Det beroligede hende på en måde, for hovedpersonen dør jo aldrig, de får kun små ubetydelige skrammer, som får deres elskede til at vende tilbage. På en måde ville hun have Damon tilbage, men han svigtede hende så groft, at det er utilgiveligt.

Hun hørte nogle skridt bag mig, og kunne føle smerten jage igennem hele hendes krop, da hun med ét faldt til jorden.

 

 

"Vel kan jeg så bruge hende til noget! Selvom vi er i denne branche, så er de sgu ikke dumme nok til at skade eller slå en ukendt pige, det er sgu for afslørende!" hvæste en fremmede stemmede, "jeg har jo ikke kidnappet hende! Jeg forklarer jo bare pigen hvorfor hun skal gøre det her! Og jeg er ligeglad med at det er farligt, hvis det ikke var for os, så ville det Sorte marked for længst være gået i stykker, i hvert fald på vores område!" han råbte det næsten, og det var det som Angela vågnede af. Hun lå i en fremmed seng, men til hendes lettelse var hun stadig påklædt. Hun prøvede at lade som om at hun sov, men det var så svært.

"Jeg vil hjem!" sagde hun pludseligt, men meget bestemt. Den fremmede fik et chok da hun pludselig talte, "hør her skat, hvis du vil mærke adrenalinen køre rundt i din krop, som var du i den vildeste rus, så kom med mig. Ingen dag er den samme og du kan blive en vigtig brik i et kæmpe stort spil! Vi kender ikke hinanden, men den sorte handel skal bruge dig!" han kiggede bestemt på Angela, "hvis du nikker, så skal jeg nok køre dig hjem, så du kan nå at pakke inden vi kører", Angela kiggede forskrækket på ham, men hun nikkede alligevel. Et smil lyste hans ansigt op.

"Vi kører nu, og forresten så hedder jeg Jack, men hvis nogen spørger, så er jeg Joshua"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...