Bogen

En pige med sin egen butik for en meget mytsterisk kunde som taber sin......

0Likes
0Kommentarer
796Visninger
AA

1. Kun et Kapitel :O

 

Det er morgen jeg er mega træt, men op det skal jeg. Mit navn er Isabelle men folk kalder mig bare Isa eller Bells, jeg er 24 år og det er hverdag igen jubii. Jeg skal op til min brudebutik. Den har de pæneste brudekjoler du nogensinde ville få at se i hele dit lange liv. mange folk stopper op lige ude foran ruden og kigger ind til kjolerne ´´aj hvor er de bare pæne de kjoler sådan en vil jeg gerne have når jeg skal giftes`` sagde en 15 årige pige som stod sammen med sin veninde de gik sin vej igen 5 min. efter. En dag kom der en gammel dame ind hun var nok 70 år gammel tror jeg, hun ville købe en brudekjole til sin datter. Datteren kendte jeg godt vi havde gået i folkeskole sammen men moren havde jeg aldrig set før. Den gamle dame gik hen til disken og sagde at hun skulle hente og betale en brudekjole. Straks hentede jeg kjolen og hun betalte ´´ wow det er den dyreste brudekjole jeg har solgt ind til videre 28.500 kr. kostede den `` sagde jeg for mig selv. Damen havde en meget tyg bog under armen og en masse poser. Da den gamle dame skulle til at ud af butikken tabte hun bogen, jeg skyndte mig hen og samle den op fra gulvet løb ud af butikken ud på gaden og kaldte på damen, men hun var pist væk!. I det samme kom der en gammel mand forbi jeg spurgte om han havde set en gamle dame ´´ ja det har jeg, men måske ikke helt den dame du tænker på hvordan så hun ud`` sagde den gamle mand . ´´ Jov ser du damen havde: en skind jakke med pels i kraven, gråt hår, en masse poser, eventuelt en stor bøjle med tøj, stor skind hat med pels forneden,  en kæmpe taske..`` ´sagde jeg men blev afbrudt af manden ´´ vent vent hende har jeg altså ikke set beklager`` sagde manden ´´ suk `` lød det fra mig. Pyt der var jo ikke andet at gøre end at sætte sig ind i butikken og bare vente på at den gamle dame ville komme tilbage. Mit blik vente hurtigt ned på bogen som jeg havde i min ene hånd. Der var et mærkeligt tegn på bogen og en mærkelig over skrift der stod ´´  BLODETS FORBANDELSE ``. nøj hvor var det bare spændende jeg havde lyst til at kigge i bogen men lod hver lige da jeg skulle til at åbne den. ´´ kommer hun ikke snart tilbage `` tænkte jeg. Nu syndtes jeg selv jeg havde siddet der længe nok jeg kiggede hurtigt op på uret ´´ WOW klokken var allerede 17.30 jeg skal til at lukke nu SHIT man``. Jeg løb hjem. Bussen kunne jeg ikke nå at tage med, den var kørt for lang tid siden. Det var lige ved at jeg glemte bogen så hurtigt jeg løb jeg ville jo gerne kigge lidt i den. Straks da jeg kom hjem kiggede jeg i den der var lys over det hele ´BANG` jeg var bange så jeg smækkede hurtigt bogen i igen. Den hed jo blodets forbandelse og så var der lys inde i bogen hvad ville der ikke havde ventet mig hvis jeg havde kigget videre i bogen. Jeg tog hurtigt nattøj på børstede mine tænder lagde mig ind i seng og begyndte at sove klokken var nemlig ved at være mange. Næsten morgen skyndte jeg mig at gøre mig klar ligesom jeg plagede at gøre, men denne gang bare meget hurtige. Da jeg var noget hen i butikken kunne jeg jo ikke gøre så meget andet end bare at vente på den gamle. Hun burde da snart finde ud af at hun havde tabt sin bog. Aj nu måtte jeg simpelthen tage mig sammen og kigge lidt i bogen jg er jo 24 år gammel. Jeg gjorde det jeg kiggede i bogen, og lige pludselig blev jeg nærmest suget ned i den. bogen log bare der smidt ned på gulvet helt åben. Det var næsten som om jeg var  ´ Alice in wonderland` oj man der var smukt . Det var nærmest et helt eventyr land. Jeg kiggede rundt i landet jeg var kommet til. Drømmer jeg eller er jeg vågen, jeg niv mig selv i armen ´AV` det var ikke en drøm jeg var ren faktisk vågen. Pludselig kunne jeg se et stort sort land lige udenfor. Jeg drømmer altså, men hvordan kunne alt det her så lade sig gøre. Jeg var helt rundt på gulvet, da jeg pludselig støtte ind i en lille pige. Yes endelig kan jeg få noget hjælp med hvor jeg er havnet henne, det var virkelig spændende. Jeg spurgte den lille pige om hun vidste hvor jeg var havnet henne. ´´ ja du er havnet i eventyr land `` sagde en lille bitte lys stemme. Stemmen var så lys at jeg næsten ikke kunne høre hende. ´´ hvad skal jeg gøre jeg kommer jo inde fra byen af``` spurgte jeg den lille pige men hun svarede ikke hun fniste bare og løb sin vej ind mod skoven. Jeg blev bange men samtidig nysgerrig over hvordan det kunne lade sig gøre, og hvorfor hun bare var løbet sin vej. Jeg fulgte efter hende måske ville hun vise mig noget, men jeg var forsigtig man kunne jo aldrig hvide hvad der kunne ske. Der var jo eventyr over det hele, det føltes virkelig som en drøm. Pludselig skette der noget meget mærkeligt med den lille pige , det var ikke en lille pige mere men en stor mand. Det var nok derfor at hun eller han som de er, talte så stille shh nu snakker han og der kom nogle flere mænd. ´´ Der er kommet en ny i eventyr land`` sagde han. ´´ Er hun lækker`` sagde en anden mand. ´´Cristiro`` sagde den tredje mand. Hvor var jeg bare blevet nysgerrig efter hvad de ville men jeg var dog stadig lidt bange. Da de gik fulgte jeg efter dem. De gik hen til det SORTE land, og jeg fulgte stadig efter dem også selvom jeg var lidt bange. Der sad en sort fulg på en gren og sørgede over noget men jeg vidste ikke hvad. Der var noget der stak mig i hjertet hver gang fuglen sang noget, hvor var det bare mærkeligt. Jeg fulgte stadig efter dem indtil de kom til et stort og uhyggeligt slot der var lyn der gik ned i det ´´ grrrrr`` hvor var det bare koldt det var så koldt at det nærmest var klamt. Nu gik jeg ind i slottet og der sad han ham jeg blev skræmt fra hvid og sans af. Han var så uhyggelig og han passede så godt til slottet. Hvad de ville hvis du havde set mig der ville jeg nok bare ligne et spørgmålstegn. Hvad skete der med mig der kom nogle vagter frem og i det samme øjeblik bliv jeg helt usynlig. Jeg så mig omkring og der, der på min skulder sad der en lille alf man kunne næsten kalde det en skytsengel. Jeg hørte at de snakkede om et eller andet men hvad det var nåede jeg ikke at høre. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, jeg skulle bare ud jeg fik helt kvalme af at være der inde i slottet. Da jeg var komme ud af slottet begyndte det at regne, det havde det faktisk gjort hele tiden men je kunne ikke mærke noget som helst.                            
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...