You Are My Song ❖ One Direction

Allie Adams er en 18-årig pige der stammer fra Portugal, men flyttede til Liverpool, da hun var 4. Lige nu bor Allie i London City, da hun er ved, at starte sin musikkarriere op, som sanger - solist. Allie har hverken kæreste, eller ret mange venner i London, da hun lod dem blive hjemme i Liverpool. Derfor vælger hun, at søge job, på en restaurant i nærheden af, hvor hun bor, i håb om, at hun kan få nogle, flere venner og veninder, på arbejdspladsen. Men hvad sker der, når One Direction kommer ind på restauranten for, at spise, og de så ser hende synge? Hvad gør de?

86Likes
114Kommentarer
10961Visninger
AA

8. Kapitel 7 - Allies synsvinkel

Jeg havde stået og ventet på drengene i omkring ti minutter nu, og hvis de ikke kom inden for de næste fem minutter, ville jeg altså gå hjemad - de kunne vel ikke regne med, at jeg havde hele dagen til, at stå og glo. For det var virkelig kedeligt.

Jeg tog min mobil op af lommen, og tjekkede hurtigt Twitter - det var lang tid siden jeg havde været på. Jeg plejede normalt, at have omkring hundred followers, men da jeg kom ind, så jeg, at jeg havde næsten tusinde. Mine øjenbryn røg i vejret. Hvem havde lige followet mig, siden jeg havde fået så mange? Jeg skulle til, at gå ind og tjekke det, da jeg hørte en råbe højt bag ved mig. ”Hej Allie!” råbte Niall - det var tydeligt, at høre det var ham. Jeg vente mig om, og så, at alle drengene var på vej her hen. ”Hej drenge,” smilede jeg. ”Hej!” sagde de alle sammen i munden på hinanden - Zayn var stadigvæk lidt tavs, men ikke så meget igen, som henne på Nandos.

Vi havde sat os på bænken, et godt stykke ind i parken, og sad lige nu, og talte om, at jeg havde mulighed for, at komme med dem ind på på mandag, og prøve et studie af, hvis man kunne sige det sådan. Jeg havde i hvert fald chancen for, at komme ind og synge nogle sange, også ville der være én eller anden, der inde der ville vurderere, om jeg havde stemme nok til, at få udgivet et album, og måske et cover album med nogle kendtes sange - blandt andet One Direction. Jeg sagde ja til, at jeg gerne ville komme der ind på mandag, og vi aftalte, at en af dem ville komme og hente mig, så jeg kunne komme derind, for jeg havde ingen idé, om hvor det lå henne. Jeg gav dem min adresse, og de sagde, at de ville komme og hente mig klokken halv ni. For tidligt, efter min mening, men ellers havde de ikke nogen mulighed, for at komme og hente mig, og så skulle jeg tage undergrunden, og alt muligt, for at komme der ind.

 

* * *

 

Det var blevet mandag, og klokken var halv otte om morgenen. Jeg sad og spiste morgenmad, i mens jeg hørte radio. Gossip, det var det eneste spændende, der var at høre.

”.. Det siges, at One Direction er blevet set med pigen, Allie Adams, både inde på Nandos, hvor hun optrådte i fredags i sidste uge, hvor drengene bagefter snakkede med hende, og hendes chef. Vidner til det siger, at hun blev tilbudt, at komme i studiet med hende, og indspille en sang, eller to. I lørdags blev hun set sammen med dem igen, i London Central Park, hvor de talte, om at hun skulle komme i studiet, med dem i dag, for at prøve, at indspille en sang..” lød fra radioværten.

Jeg gad ikke høre mere om det, så jeg gik hen på London Radio, hvor de spillede Addicated To You - Shakira. Hmmm! Endelig en ny sang, fra hendes side, bedre starter det ikke min morgen op, tænkte jeg. Jeg kiggede hen på klokken og så, at den var blevet otte. Jeg satte hurtigt min skål, hen i vasken og gik ind på mit værelse, for at finde noget tøj frem; en mørkeblå stropløs top med hvide prikker på, et lyseblå vest, og et par hullede skinny jeans. Jeg færdig gjorde mit sæt, med en ørering, der gik fra toppen af det ene øre, til enden af øret, satte mit hår op i en rodet, men flot, knold, og bandt et rødt bandana om hovedet, og bandt en knude på, toppen af hovedet.

Jeg gik ud i stuen, hvor jeg kiggede på klokken - 8.24. Jeg tog min håndtaske, og kiggede om det hele var der. Jeg lagde hurtigt min pung, mobil, og lidt andet tingeltangel ned i tasken, som kunne være nødvendigt, at have med. Tog den over skulderen, og gik ud i gangen, hvor jeg tog mine sko på - et par mørkeblå vans. Jeg tog min nøgle op af tasken, og gik ud og låste døren, og lagde nøglen tilbage i tasken igen, og begyndte, at gå ned til gaden, hvor der så var to minutter til, en af dem ville komme og hente mig.

Jeg havde stået, og ventet i omkring ti minutter nu, og der var stadigvæk ingen kommet, klokken var allerede tyve minutter i 9, så den af dem, der ville hente mig, var altså ti minutter forsinket, men de kunne sikkert ikke finde vej herhen, men det lå også godt gemt. Jeg kiggede rundt, lige i det, jeg så Zayn kom løbende her hen. Hvor sjovt, at det lige var ham, der kom og hentede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...