You Are My Song ❖ One Direction

Allie Adams er en 18-årig pige der stammer fra Portugal, men flyttede til Liverpool, da hun var 4. Lige nu bor Allie i London City, da hun er ved, at starte sin musikkarriere op, som sanger - solist. Allie har hverken kæreste, eller ret mange venner i London, da hun lod dem blive hjemme i Liverpool. Derfor vælger hun, at søge job, på en restaurant i nærheden af, hvor hun bor, i håb om, at hun kan få nogle, flere venner og veninder, på arbejdspladsen. Men hvad sker der, når One Direction kommer ind på restauranten for, at spise, og de så ser hende synge? Hvad gør de?

86Likes
114Kommentarer
10949Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Zayns synsvinkel

"Okay, Zayn. Det er tid for os at have en alvorlig samtale." Niall satte sig i sofaen ved siden af mig, og jeg løftede hovedet fra min mobil, hvor jeg egentlig bare havde siddet og stenet Twitter i ret lang tid nu. Og jeg havde endda fundet hende Allie og fulgt med i hendes seneste Tweets. Den sidste uge havde været ret ensartet. Vi havde holdt to koncerter, og ellers havde vi bare været herhjemme i lejligheden og hygget os. - Eller... de andre havde hygget sig. Jeg havde ligesom lukket mig lidt inde og ikke rigtig deltaget i fællesskabet igen.

"En alvorlig samtale?" Jeg hævede brynene og kiggede bare på Niall, der nikkede alvorligt og så ned i gulvet. "Hvad er det dog, du synes er sådan en alvorlig samtale, Nialler?" spurgte jeg og kæmpede for at holde et grin tilbage.

"Du er blevet meget... fraværende... på det seneste, og..."

"Og, hvad?"

"Jeg aner det ikke. Lou bad mig snakke med dig, men jeg ved ligesom ikke helt, hvad jeg skal sige," grinede Niall, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine. Typisk Niall; han kan ikke være alvorlig i mere end to minutter, før det ender i et totalt grineflip fra hans side... hvilket for det meste smitter af på den person, han taler med.

"Men, Niall. Der er seriøst intet galt. Jeg tror bare, at alt det arbejde tager lidt af mine kræfter for tiden, så derfor virker jeg måske lidt - meget - fraværende. Og undskyld, hvis det går jer på. Men sådan er det bare." Jeg smilede til ham, og han nikkede tilbage.

"Det er jo så forståeligt nok. Tror jeg," svarede han og rejste sig, før han nærmest løb ud i køkkenet. "LOOOUU!" Jeg smilede ad ham og vendte så tilbage til min mobil. Det var underligt nogle gange... - at være med i et band. Godt nok var de andre mine bedste venner, men nogle gange kunne jeg altså også godt savne mit gamle liv, hjemme i Bradford. Med mine gamle venner og min familie. Det var lige før, jeg havde glemt, hvordan det egentlig var, bare at være en helt almindelig fyr, der bar på drømmen om at blive verdenskendt sanger. - Når man så endelig var blevet det, drømte man nogle gange om at blive en almindelig fyr igen. Nogle gange var mit liv indviklet, men i sidste ende, elskede jeg det selvfølgelig.

Ikke lang tid efter kom Liam springende, og han hoppede over ryglænet på sofaen og landede ved siden af mig. Han kiggede mig over skulderen og ned på min mobil, hvor jeg lige nu var ved at tjekke en random fans Twitter-profil ud. "Hvad har du gang i, Zayn?" spurgte Liam undrende og så på mig. Jeg løftede hovedet og kiggede tilbage på ham.

"Ikke meget," svarede jeg med et smil.

"Hvad er ikke meget i din verden?" lød en stemme bag os, og jeg havde allerede gættet, at det var Harry, der kom ind. "Jeg gætter på, at du stener Twitter," gættede han så, da han tungt satte sig i en stol. Liam nikkede kort.

"Du har ret, Haz," sagde han og smilede fjoget. "Men det er jo slet ikke fordi, du har været på Twitter mindst tredive gange om dagen den sidste uge, vel, Zayn?" Han gav mig et venskabeligt puf i siden, og jeg smilede, uden at fjerne blikket fra skærmen.

De var virkelig sjove at være sammen med... og andre gange bare irriterende.

"Hey boooyz!" Louis kom ind og smed sig i sofaen, så Liam fik hans fødder. "Hva' sker der her?"

"Zayn glor Twitter," svarede Harry, der også selv havde fundet sin mobil frem. Det fik Louis til at springe op og kravle henover Liam, så han kunne se ned på min mobil.

"Uh! Allie Adams!" udbrød Louis og tog mobilen fra mig, lige da jeg igen var gået ind på Allies profil.

"Hey, Lou, giv mig den!" smilede jeg, da han lænede sig tilbage i sofaen og læste alle Allies Tweets højt. Jeg lyttede kun halvt efter, da jeg allerede kunne de fleste i hovedet. Og så gik det op for mig, at efter vi havde mødt Allie, var jeg... blevet skør i hovedet.

"Vi skal til at af sted, drenge!" nærmest råbte Niall ude fra køkkenet. Jeg for op, gik forbi Louis og hev min mobil ud af hans greb på vejen og gik så ud til Niall, der lige havde proppet en kiks i munden, mens han fumlede med sine sko. "Wow, det gik godt nok stærkt, Zayn." Han smilede, da han så mig. 

"Hvor skal vi hen?" lød det fra Harry, der ikke lod til, at han ville høre svaret.

"Vi skal mødes med hende Allie," svarede Niall.

Der gik ikke længe, inden vi alle var kommet ud ad døren og nu gik ned ad gaden. Vi blev flere gange stoppet af fans, der ville have autografer, og jeg gav dem en med et smil. Niall var virkelig hyper, og han løb hele tiden i forvejen, stoppede op, lod os indhente ham og løb så videre efter det. 

Da vi endelig var ved parken, var det første jeg fik øje på Allie. Hun stod og trippede lidt, mens hun havde blikket rettet mod jorden, og hun havde sin guitar på ryggen. Smilende gik vi hen mod hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...