You Are My Song ❖ One Direction

Allie Adams er en 18-årig pige der stammer fra Portugal, men flyttede til Liverpool, da hun var 4. Lige nu bor Allie i London City, da hun er ved, at starte sin musikkarriere op, som sanger - solist. Allie har hverken kæreste, eller ret mange venner i London, da hun lod dem blive hjemme i Liverpool. Derfor vælger hun, at søge job, på en restaurant i nærheden af, hvor hun bor, i håb om, at hun kan få nogle, flere venner og veninder, på arbejdspladsen. Men hvad sker der, når One Direction kommer ind på restauranten for, at spise, og de så ser hende synge? Hvad gør de?

86Likes
114Kommentarer
10949Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Allies synsvinkel

Jeg hørte Lucy, rømme sig i mikrofonen, for at få gæsterens opmærksomhed. ”Nu vil vi prøve noget nyt her på Nandos,” smilede hun. ”Vi har nemlig fundet noget underholdning i aften. En ung og utroligt talentfuld sangerinde vil synge Taylor Swifts 'Mine'. Allie Adams”

Jeg hørte den lille klappen, og gik så ind, og på den lille scene der var blevet sat op. Jeg gik der op med min guitar, og satte mig på skammelen, der var blevet placeret midt på scenen, bag mikrofonen. ”Hej! Jeg hedder Allie, og jeg vil gerne synge, som sagt, Mine, for jer, bare min udgave af den. Håber I vil kunne lide denne version, af den!” smilede jeg, og begyndte stille, at spille introen til sangen, på min guitar og begyndte derefter stille, at synge.

”You were in college working part time waiting tables

Left a small town never looked back

I was a flight risk with a fear of falling

Wondering why we bother with love if it never lasts

I say can you believe it?

As we're lying on the couch

The moment I could see it

Yes, yes I can see it now

 

Do you remember we were sitting there by the water?

You put your arm around me for the first time

You made a rebel of a careless man's careful daughter

You are the best thing that's ever been mine

 

Flash forward and we're taking on the world together

And there's a drawer of my things at your place

You learn my secrets and you figure out why I'm guarded

You say we'll never make my parents' mistakes

But we got bills to pay, we got nothing figured out

When it was hard to take

Yes, yes, this is what I thought about“

Do you remember we were sitting there by the water?

 

You put your arm around me for the first time

You made a rebel of a careless man's careful daughter

You are the best thing that's ever been mine

Do you remember all the city lights on the water?

You saw me start to believe for the first time

You made a rebel of a careless man's careful daughter

You are the best thing that's ever been mine”

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede rundt på publikum, der sad og enten nynnede med på sangen, eller bare sad og lyttede i mens de spiste der mad, og slappede af. Jeg kiggede rundt, på menneskerne, der sad, da mit blik faldt over fem drenge der sad og pjattede lidt. Den ene af dem tog, alt af den ene drengs mad, over på sin tallerkenen, der åbenbart ikke var sulten.

”And I remember that fight, 2:30 am

As everything was slipping right out of our hands

I ran out crying and you followed me out into the street

Braced myself for the goodbye

Cause that's all I've ever known

Then you took me by surprise

You said I'll never leave you alone

 

You said I remember how we felt sitting by the water

And every time I look at you, it's like the first time

I fell in love with a careless man's careful daughter

She is the best thing that's ever been mine

Hold on, make it last

Hold on, never turn back

You made a rebel of a carelss man's careful daughter

You are the best thing that's ever been mine

Yes, yes do you believe it?

Yes, yes we're gonna make it now

Yes, yes I can see it

I can see it now”

Som altid sang jeg med lukkede øjne, og begyndte stille, at afslutte sangen, med samme melodi, som introen. Jeg hørte klappen, over hele restauranten, og åbnede så øjnene og kunne mærke jeg fik lidt farve i kinderne. Jeg havde aldrig nogensinde prøvet, at synge foran, så mange mennesker før, og jeg havde haft mange næver på, men det gik utrolig godt.

Jeg blottede hurtigt et smil, og rejste mig op, og mikrofonen, ud af dens stativ. ”Tusinde tak! Det var virkelig stort, at få lov til, at synge for jer!” sagde jeg med et stort smil på læben, og satte mikrofonen tilbage i dens stativ, og begyndte, at gå ned af scenen, og hen til lokalet, hvor de ansatte kunne være henne.

Jeg pakkede min guitar ned i dens taske, og satte den henne i højrent, hvor den havde stået det meste af dagen. ”Er du sindssyg! Det gik jo herre godt, Allie!” hørte jeg en stemme bag mig, sige. Jeg kunne ikke genkende stemmen, så jeg vente mig om, og så Lilly - en af mine veninder, som jeg hurtigt, havde talt, med siden jeg kom ved 15-tiden, for at øve, men jeg havde også hjulpet lidt til. Hun var hurtigt blevet min veninde, da vi mindede virkelig meget om hinanden, bare på mange forskellige måder.

”Tusinde tak! Er du gal, jeg var nervøs!” smilede jeg og gik hen til hende. Vi begyndte, sådan at småsludre lidt, om hvilken sang, jeg skulle synge næste gang - hvis der overhoved blev en næste gang, det var op til Heather, så hende skulle jeg først og fremmest have fundet nu.

Jeg gik hen til hendes kontor, for at finde hende, da jeg så hun stod og talte med de fem drenge - dem der havde pjattet under min lille optræden.  Jeg tænkte, at jeg nok ikke skulle forstyrre dem nu, så jeg gik ud i restauranten, for at spørge Lilly, om der var noget jeg kunne hjælpe med. Hun rystede blot på hovedet, og sagde at jeg kunne underholde hende i mens, hun stod og lavede maden, til de mange sultne gæster, der ventede spændt på deres mad ville komme, så de kunne få noget, måske længe ventet mad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...