You Are My Song ❖ One Direction

Allie Adams er en 18-årig pige der stammer fra Portugal, men flyttede til Liverpool, da hun var 4. Lige nu bor Allie i London City, da hun er ved, at starte sin musikkarriere op, som sanger - solist. Allie har hverken kæreste, eller ret mange venner i London, da hun lod dem blive hjemme i Liverpool. Derfor vælger hun, at søge job, på en restaurant i nærheden af, hvor hun bor, i håb om, at hun kan få nogle, flere venner og veninder, på arbejdspladsen. Men hvad sker der, når One Direction kommer ind på restauranten for, at spise, og de så ser hende synge? Hvad gør de?

86Likes
114Kommentarer
11065Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Zayns synsvinkel

"Kom nuu! Vi er her jo næsten aldrig!"

Niall gik baglæns foran Louis, der var ved at flække af grin, selvom han prøvede at skjule det. Det var ingen overraskelse, at Niall ville på Nando's, og at han nu nærmest tryglede os om det. Og som sædvanlig gav vi os, fordi vi aldrig kunne modstå fristelsen. "Godt, godt. Nialler, gå du bare i forvejen," sagde Harry med et smil, og Niall sprang op i luften, før han nærmest løb hen mod Nando's, som vi kunne se, hvorfra vi var nu.

"Jah, du kan så også løbe..." Liam lavede en underlig grimasse, der fik mig til at smile, mens vi langsomt vandrede hen mod indgangen. Det passede ikke, at vi næsten aldrig var her. Hver gang vi var i London, var det eneste Niall ville foretage sig - når vi endelig havde fri - at være på Nando's eller sove... Typisk Niall.

"Hey, Zayn, kommer du?" 

Jeg løftede hovedet og opdagede, at jeg af en eller anden grund var stoppet op og nu bare stod og kiggede ud i luften. Louis ventede ikke på et svar, men tog bare fat i min arm og hev mig med ind på restauranten. Der var mange mennesker, som altid, og vi tiltrak os hurtigt opmærksomhed. Vi fik uddelt de autografer, vi blev spurgt efter, og derefter fandt Harry og jeg et bord, mens de tre andre bestilte. 

"Der er underholdning i aften!" udbrød Niall, da de kom hen til os, og derved afbrød os i en useriøs samtale om, hvad vi dog skulle stille op med Niall. 

"Underholdning?" Jeg hævede brynet uforstående og rykkede lidt ind, så Liam kunne sætte sig ved siden af mig. "Hvad mener du med det?"

Niall var allerede igang med at spise, så da han svarede, var det med munden fuld af mad: "En sanger. De har ansat en, der skal synge. Det fik vi at vide af hende der oppe..." Han pegede op mod disken, hvor en lyshåret pige stod og kiggede hen mod os. Sikkert en fan. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

"Hey, Zayn?"

Jeg kiggede op på Liam, og smilede skævt til ham. "Ja?" 

"Hvorfor er du så stille i dag?" spurgte han, og jeg trak kort på skuldrene. Da jeg langsomt skubbede den mad, drengene havde bestilt til mig, fra mig, kiggede Niall på mig, som om jeg var sindssyg.

"Skal du ikke have noget at spise?!" udbrød han, måske lidt for højt, for flere af gæsterne på restauranten løftede hovederne og kiggede hen mod vores bord. Jeg smilede bare til ham, og tog min sodavand, hvilket fik Niall til at slappe en lille smule mere af. "Nej, seriøst, Zayn..." Niall kiggede alvorligt på mig. "Skal du ikke have noget mad?"

Jeg rystede kort på hovedet. "Jeg er ikke så sulten."

Louis var helt fordybet i sin mad, og jeg kunne ikke lade være med at smile over den måde, han sad med bøjet ryg og hænderne oppe foran sig som en anden kanin. 

"Nåh..." Niall tænkte sig lidt om. "Jamen... Så er der jo mere til mig!" Han lyste op i et kæmpe smil og rejste sig halvt op for at række ud efter min mad og tog det så over til sig selv. Harry grinede lidt, og Liam smilede bare stort. 

"Niall, hvem var det egentlig, der skulle optræde?" spurgte Louis så og tørrede sig om munden med håndryggen. Niall så op og trak på skuldrene.

"En eller anden pige... Hun skulle være god." 

"Sig mig, hvor meget snakkede du lige med den der servitrice-pige?" spurgte Harry drillende og gav Niall et lille - ikke hårdt - puf i siden med sin albue.

"Ah, hold din mund, Harry!"

Liam og jeg grinede lidt, og jeg kunne se på Liam, at han skulle til at sige noget, men han blev afbrudt af en pige, der blidt rømmede sig ind i en mikrofon for at få gæsternes opmærksomhed. Alles hoveder blev vendt mod hende. "Nu vil vi prøve noget nyt her på Nando's..." smilede hun. "Vi har nemlig fundet noget underholdning i aften. En ung og utroligt talentfuld sangerinde vil synge Taylor Swifts 'Mine'. Allie Adams."

Der blev klappet, da en pige med rødbrunt, krøllet hår kom ind. Hun havde en guitar i hånden, og jeg rynkede panden kort, mens jeg betragtede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...