Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
21009Visninger
AA

11. Will, Du må ikke sige det

Jeg greb ham om livet, og lagde min hånd over hans mund.

"Ikke et ord, du siger ikke et ord til Gilan eller Halt."

Will så forvirret på mig.

"Du siger ikke et ord til nogen som helst om mig, ikke en."

Jeg var stadigt svækket, så han vred sig let fri af mit greb.

"Hvorfor? De tror alle sammen at du er en simpel bondepige, når du i virkeligheden er..."

"Hold kæft!"

Sagde jeg hidsigt, og gjorde mit bedste for ikke at råbe af ham. Så ville vi blive opdaget.

"Jeg er ikke til nytte for nogen, låst væk i et tårn, bare fordi jeg er en eller anden åndssvag prinsesse. Jeg vil have bragt mit folks mordere til retfærdigheden. De skal betale, hver og en af dem."

Jeg så på Will, med tårer i øjnene.

"Lov mig det, lov mig det Will. Lov mig, at du ikke fortæller nogen hvem jeg er."

Han så ned i jorden, han tvivlede.

"Okay, jeg lover at jeg ikke fortæller nogen hvem du er. Men..."

Han stoppede op, og så på mig.

"... hvis det på nogen måde holder dig ude af problemer eller hjælper dig, så fortæller jeg altså hvem du er."

Jeg lagde armene over kors.

"Du er svær at forhandle med."

Han nikkede, og lagde også sine armene over kors. Jeg nikkede, jeg havde ikke andet valg.

"Godt, og nu skal vi have dig tilbage til teltet, inden de opdager at du er væk. Ellers er vi begge i store problemer."

Jeg nikkede, og vi skyndte os begge i lynhurtigt tempo tilbage til teltet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...