Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19057Visninger
AA

43. Will, drengen med det knuste hjerte.

"Det går nok."

Sagde Gilan trøstende, og så ned på Halts lærling, Will. De sad på en tilfældig bænk i gårdspladsen. Will havde ikke sagt et ord, siden Elisabeth var blevet taget. Gilan lagde trøstende sin hånd på Wills skulder.

"Morgarath har taget hende, for at bruge hende som våben mod Halt. Han kan derfor ikke bruge hende død."

Will nikkede tavst, men der sad stadig tårer i hans øjenkrog.

"Vi får hende tilbage Will. Det lover jeg."

Will lo nervøst, og satte sig tilbage op af muren. Han sagde endeligt noget.

"Det er vi nødt til, ellers tror jeg ikke at jeg overlever."

Gilan så forsigtigt på drengens ansigt, og kom til at tænke på hvor meget han ændret sig, efter at han havde lært Elisabeth at kende. Will kneb en tåre.

"Hvad du hvad jeg indså, første gang jeg kyssede hende?"

Will så på Gilan, med tårer i øjnene. Gilan havde gættet det, men rystede på hovedet. Will kom til at le igen, han vidste slet ikke hvor han skulle gøre af sig selv.

"Jeg elsker hende, Gilan. Jeg elsker hende."

Will bøjede sig forover, og begravede sit ansigt i sine hænder. Gilan lagde igen sin hånd på hans skulder, og indså alvoren af Wills ord. Will ville dø af et knust hjerte, hvis Elisabeth ikke var uskadt. Gilan vidste i forvejen, at Halt ville stoppe som ranger, hvis Elisabeth døde. Halt var i forvejen så grusomt forpint. Gilan tog en beslutning, ved udsigten til at miste både sin gamle læremester og ven, og Will, drengen Gilan tænkte på som en bror.

"Jeg får hende tilbage, Will. Om det så bliver det sidste jeg gør."

Han kunne se Halt komme gående, han havde været oppe ved baronen. Han rejste sig, og lod Halt tage hans plads. Halt satte sig på bænken, og straks knugede Will sig ind til Halt, som et barn, der søgte trøst hos en forælder. På vej væk derfra, gentog Gilan sit løfte.

"Jeg sværger, jeg får hende tilbage. Jeg sværger, jeg får hende tilbage for Halts og Wills lykkes skyld."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...