Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19064Visninger
AA

29. Will, dagens redning

Jeg kunne høre Sølvmanke pruste lavt, og stoppe op. Jeg åbnede let øjnene, og genkendte hesten, der stod og nussede med Sølvmanke. Tug, Wills tøndeformede hest. Jeg lukkede øjnene igen. Jeg var færdig, fuldstændig færdig.

"Elisabeth?"

Kaldte Will forsigtigt. Jeg var for træt til at reagere, og blev liggende. Han skubbede forsigtigt mine fødder ud af stigebøjlerne, og prikkede igen til mig.

"Elisabeth? Jeg hjælper dig af Sølvmanke."

Han tog forsigtigt fat ved mig, og trak mig sidelæns ned af Sølvmanke, der roligt blev stående. Han lagde mig forsigtigt ned på jorden, og holdt mig op til sit ansigt. Han aede forsigtigt min kind.

"Du er iskold."

Jeg lukkede langsomt øjnene igen, og kunne mærke Will svøbe mig ind i hans kappe.

 

Jeg vågnede flere timer senere, midt om natten. Duften af den sære, men velsmagende mad som rangere altid lavede, fik mine tænder til at løbe i vand. Will så på mig med et trist blik, og hjalp mig op at sidde. Jeg var for træt til at blive siddende selv, så Will holdt mig oppe, mens han forsigtigt hjalp mig med at spise.

"Hvorfor?"

Hviskede han lavt i mit øre, da jeg havde spist færdig.

"Der er ingen grund til at beskytte mig for noget jeg ikke er."

Hviskede jeg træt, og nød at Will lod mig ligge på hans lår, da han havde lagt tallerkenen væk igen. Han aede mig forsigtigt over håret, mens han rystede på hovedet.

"Du har sikkert ret. Ikke desto mindre var det en dårlig ide, at stikke af, når vinteren er på vej. Du har ikke tøj til det, og du havde ikke engang din kappe med."

Jeg nikkede, det var det vel.

"Det er lige meget. Jeg er ligeglad, jeg har ikke noget formål."

Sagde jeg træt, og mærkede at Will trak sin kappe længere op over mig.

"Jeg overhørte en samtale mellem Halt og Gilan. De snakkede om at du mindst er lige som god, som nogen af de dårligere rangerne. Og at du ville kunne blive en god ranger, hvis de bare kunne få dig optaget som lærling."

Jeg åbnede overrasket øjnene igen. Han nikkede bekræftende.

"Det ville jeg blive glad for, må jeg nok indrømme. Så behøvede jeg ikke at undvære dig."

Først da han havde sagt det sidste, så han på mig. Jeg blinkede træt et par gange med øjnene, havde han lige sagt hvad jeg troede, han havde sagt? Han rejste sig pludseligt.

"Jeg må hellere gå en runde."

Jeg rakte ud efter ham, og lukkede min hånd om en flig af hans bukser. Han stoppede op igen, og så ned på mig.

"Skynd dig tilbage. Jeg fryser."

Han nikkede, og gled lydløst afsted over skovbunden. Selv uden sin kappe, var han meget god til at snige sig frem lydløst. Jeg mistede ham af syne, og lukkede træt øjnene igen. Der gik dog ikke længe, før jeg kunne mærke Wills arme lukke sig om mig. Jeg vendte mig imod ham, og lagde mit hoved mod hans bryst. Han trak ikke væk, som jeg havde regnet med at han ville. Han krammede mig i stedet tættere ind til sig, og kyssede svagt min kind. Jeg var glad for at det var mørkt, så han ikke kunne se hvor meget jeg rødmede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...