Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19238Visninger
AA

44. Tyveri

Forsigtigt, uden at blive opdaget sneg en spinkel skikkelse sig ind i borgen, gennem det åbne vindue til baronens mere private værelser. En hemmelig fritidshobby af baronens, alkymi, havde fyldt rummet. Skikkelsen sneg sig hen til det aflåste skab, hvor den dyreste ingrediens stod. En sjælden blomst, der kun blomstrede i den mest øde og ufremkommelige ørken i hele verden. 

Skikkelsen dirkede forsigtigt låsen op, og lagde låsen på bordet. Forsigtigt åbnede han skabet, og fik øje på blomsten. Et svagt smil bredte sig på hans læber, da han tog flasken med den tørrede blomst i. Han sneg forsigtigt et enkelt af kronbladene ud af flasken, og satte flasken tilbage i skabet igen.

Han samlede forsigtigt låsen op fra bordet igen, og aflåste skabet. Det var ikke til at se at han havde været der. Han gik mod vinduet igen, men stoppede op, da han sad på hug i vindueskarmen. Han tog forsigtigt kronbladet op af lommen, og snuste til det. Den duftede stadig svagt af ørkensand, vand og sol. Han lagde den forsigtigt og forsvarligt ned i sin lomme igen, og gjorde sig klar til at stikke af fra værelset.

Halt smilede svagt igen, før han lod sig falde ud af vinduet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...