Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19243Visninger
AA

38. Træning

"Elisabeth, din holdning er for spændt. Will, du skal ikke tro jeg ikke har set dig."

Halt skiftede med at give os forskellige kommandoer, mens Crowley overvågede os. Han ville sikre sig, at Halt kunne oplære os begge, før han meddelte det til resten af rangerne. Indtil videre så Crowley ikke tilfreds ud, men på den anden side var han stadig sur over, at Halt havde vist sig at være min far.

"Igen."

Jeg koncentrerede mig mere om min holdning end min skydning denne gang. Will og jeg affyrede samtidigt, men på hver sin skive. Vi sænkede buen samtidigt.

"Will, godt nok, men..."

Han afsluttede med vilje ikke sin sætning, for at Will skulle afslutte den for ham

"... det kan altid blive bedre."

Afsluttede Will roligt. Halt nikkede tilfreds.

"Elisabeth, din holdning var bedre denne gang. Du skal bare huske at justere dit sigte, når du ændrer din holdning."

Jeg nikkede, og trak let i buen. Den var begyndt at give efter for let. Jeg afspændte, og spændte den igen.

"Problemer?"

Spurgte Halt nysgerrigt, da jeg afspændte og spændte buen igen. Jeg nikkede.

"Min bue er ved at give efter."

Sagde jeg trist. Halt rakte ud efter den, og jeg lod ham få den. Han afspændt og spændte den lidt, og bøjede buen lidt. Han nikkede.

"Du bliver nødt til at lave en ny."

Jeg nikkede, og så ned i jorden. Halt lagde forsigtigt en finger under min hage, og skubbe mit hoved op.

"Hvad er der galt?"

Jeg så ned på buen, som Halt holdt i den anden hånd.

"Det var min mors."

Halt tog buen op, og nærstuderede den nærmere. Han nikkede.

"Det burde jeg have set."

Jeg trak på skuldrene.

"Jeg kan prøve at redde den, men du ville ikke kunne bruge den."

Sagde han roligt. Jeg nikkede. Crowley studerede os stadigt.

"Du kan ikke skyde mere idag, ikke uden at ødelægge buen fuldstændig."

Jeg nikkede, og fik den afspændte bue tilbage.

"Okay, jeg har set nok."

Brød Crowley ind, og gjorde tegn til at Will skulle komme nærmere.

"Oprindeligt havde jeg planlagt at Will skulle have en anden læremester..."

Jeg holdt vejret. Han måtte ikke skille os ad.

"Men det ser ud til at du sagtens kan styre dem begge, desuden ser Will og Elisabeth ud til at være blevet rigtige gode venner."

Will og jeg så på hinanden. Han skulle bare vide. Vi så på ham, og nikkede samtidigt. Jeg tilføjede et lille smil, der fik mig til at virke glad og uskyldig. Slet ikke som om Will og jeg allerede havde kysset.

"Held og lykke, noget siger mig at du får brug for det."

Sagde Crowley fornøjet, og lod Halt stå tilbage med sine to lærlinge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...