Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19536Visninger
AA

33. Taget af en Wargal

Jeg rakte ned under Gilans seng, og stjal den ekstra kniv han havde gemt under den. Så var jeg ikke helt forsvarsløs, trods alt. Samtidigt med at min bueskydning var stort set perfekt, men undtagelse af min anspændte holdning, så var jeg meget god til at kaste med knive og ramme. Jeg fik øje på en skygge, der bestemt ikke var en ranger, og kastede kniven. Wargalen sank død om, bag Gilan, der skød yderligere tre foran ham. Han så overrasket tilbage på mig.

"Er der noget du ikke dur til?"

Spurgte han, og sparkede til Wargalen, for at sikre at den var død. Han trak hurtigt kniven ud, og kastede den tilbage til mig.

"Ja, at være prinsesse."

Mumlede jeg lavt. Ikke desto mindre hørte han det, og lo. Han vendte sig igen, denne gang med ryggen ind mod mig, så endnu en ikke kunne snige ind på ham. En flæsende lyd af teltdugen der blev skåret i stykker, fik Gilan opmærksomhed. Han vendte sig i selv samme øjeblik, som jeg blev trukket baglæns ud af teltet.

"Elisabeth!"

Råbte han efter mig, og kunne Wargalen trække af med mig. Jeg vred mig for at komme fri fra dens greb, men den ville ikke slippe mig. Jeg havde tabt kniven, da den havde trukket mig igennem åbningen i teltet. Jeg kunne se Gilan forsøge at løbe efter mig, men en mindre flok af Wargals holdt ham tilbage. Wargalen trak mig længere ind til sig, for at skjule mig, da den luskede forbi et område hvor rangerne skød mod en større folk Wargals. Jeg fik øje på et velkendt ansigt, og nåede at råbe, inden Wargalen dækkede for min mund.

"Will!"

Han affyrede endnu en pil mod en wargal, og fik øje på mig. Han vendte sig hurtigt, og affyrede en pil, der fældede Wargalen, som holdt mig. Den sank død til jorden, ind over mig. Will blev overfaldt af en Wargal bagfra, og blev væltet om på jorden. Jeg rev mig hidsigt fri fra den døde Wargal, og for over mod Will, der sloges med Wargalen. Den rev ham over armen, så han kom med et smertes-udbrud. Jeg rullede rundt, og undgik en vildfaren pil. Derved kunne jeg samle den sax-kniv op, som lå på jorden. Jeg borede den ind i nakken på Wargalen, der døde øjeblikkeligt. Will kæmpede for at komme fri, men det var svært med hans sårede arm. Jeg greb ham under skuldrene og trak ham fri.

"Tak."

Mumlede han overrasket, mens jeg forsøgte at ignorere min smertende ryg. Jeg sprang på benene igen, og tog Wills bue op fra jorden. Jeg fandt hurtigt pile-holderen, og begyndte at skyde. Mit første skud dræbte en Wargal, der havde fået overtaget i kampen mod en ranger. Han vinkede taknemmeligt i min retning, før han selv begyndte at skyde mod de Wargals omkring os. Will sad på jorden, og så målløst på mig, mens jeg dræbte den ene Wargal efter den anden. Da kun få var tilbage, som rangerne kunne tage sig af, lagde jeg buen fra mig og vendte min opmærksomhed mod Will.

"Will, er du uskadt?"

Han nikkede, og vendte sin arm. Kradsemærkerne var ikke så slemme, som de så ud. Men det skulle gøres rent, og forbindes. Will så op på mig igen med et smil, der hurtigt blegnede.

"Elisabeth, pas på!"

Råbte han fortvivlet, da en såret Wargal kastede sig over mig. Jeg slog hårdt hovedet ned i jorden, og svævede et øjeblik mellem bevidstløsheden og bevidstheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...