Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19051Visninger
AA

26. Sandheden for en gangs skyld

"Deres højhed, hvorfor har De intet sagt? Vi troede, at De var en simpel..."

Jeg bremsede Crowley ved at række hånd op.

"Vær rar, at tale normalt til mig."

Bad jeg ham. Han svarede ikke, og så tvivlende på Halt.

"Du er prinsesse."

Sagde Halt uroligt. Jeg var glad for at han talte til mig, som han plejede, ellers ville jeg blive vanvittig, hvis han sagde De til mig.

"Jeg er ligeglad."

Sagde jeg, for at være ærlig. Crowley nikkede.

"Som De vil... Som du vil."

Rettede han det hurtigt. Jeg sukkede, utilfreds over at Will havde tvunget mig til at sige sandheden.

"Will vidste det?"

Spurgte Halt forsigtigt, og fik mig placeret på en stol. Jeg nikkede let, og sank træt tilbage mod stolryggen.

"Will er klog, han fik det listet ud af mig, da jeg stak af fra teltet."

Indrømmede jeg, og tog imod et stykke brød Crowley gav mig. Jeg havde endnu ikke fået noget middagsmad.

"Jeg fik ham til at love, at han ikke ville afsløre noget. Hvilket han overholdt."

Halt smilede stille for sig selv.

"Det kunne ligne ham."

Jeg nikkede.

"Men han fik mig snydt til at acceptere, at hvis sandheden på nogen måde gavnede mig, så ville han afsløre mig."

Halts smil blev lidt bredere. Jeg håbede ikke, at Will ville få alt for meget ballade for ikke at have sagt noget til Halt.

"Får Will ballade?"

Halt rystede på hovedet. Crowley så på mig, og sukkede.

"Fra begyndelsen om jeg må bede."

Jeg nikkede, og satte mig bedre til rette på stolen.

"Jeg bryder mig ikke om at sy, tale priviligeret eller i det hele taget at være prinsesse. Jeg vil hellere lære noget nyttigt. Så i smug, til stor irritation for tjenestefolkene, sneg jeg mig tit ud. Her ville jeg enten øve bueskydning, flugtridning, at skjule sig på begrænset plads eller at kunne overleve i skoven uden mange forsyninger."

Halt så betænksom ud ved mine ord. Crowley var mere fokuseret hvad jeg sagde.

"Jeg sneg mig ud den aften, fordi der var bejler-aften. Mine forældre ville have mig gift, så de mente at det var på tide på lukke bejlerne ind."

Jeg sukkede opgivende, og skiftede stilling igen.

"Portvagten sov, og jeg vækkede ham ikke."

Sagde jeg lavt, og kunne mærke tårerne presse sig på igen.

"Jeg red rundt i skoven, maks tre timer, da Sølvmanke reagerede og jeg lod hende gå. Hun bar mig tilbage til slottet, hvor de fire tårne var i brand. Jeg red ind, for at se om der var nogen i live, nogen jeg kunne hjælpe. Men det var for sent, de var alle sammen døde. Jeg fandt min mor, Dronningen, hun var blevet dolket."

En enkelt tåre undslap min øjenkrog.

"Hun formåede at fortælle mig, at kongen allerede var død, før hun selv døde."

Jeg sprang over delen, hvor hun havde givet mig halskæden. Den del var jeg ikke klar til at afsløre. Crowley nikkede let, og sendte mig et trist blik. Jeg kunne mærke at Halt gav min skulder et let klem.

"Som situationen nu står..."

Begyndte Crowley, men stoppede op, da jeg let gned nogle tårer ud af min øjenkrog. Jeg gjorde tegn til at han skulle forsætte.

"Halt, du, din lærling og Gilan vil eskortere prinsessen i sikkerhed hos Kong Duncan."

Jeg fløj op fra min stol med en sådan hastighed, at Crowley spjættede let. 

"Du kan fandme tro nej!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...