Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19228Visninger
AA

24. Rangerne vender tilbage.

Det var også sandheden. Til at starte med, havde jeg ikke fortalt dem mit navn, fordi jeg ikke ville afsløres. Det var stadig samme grund, men jeg løj også samtidigt og jeg brød mig mindre og mindre om det for hver dag. Jeg satte mig på jorden, med min bue i skødet. Halt stoppede Will.

"Hent dine pile, og sæt dig så ved hende. Nu må det vist være Gilans og min tur."

Will nikkede, og skyndte sig at hente de pile, der sad i skydeskiven.

"Er det en konkurrence, du gamle?"

Halt rullede irriteret med øjnene, som bare fik Gilan til at le. Will kom tilbage med sine pil, og satte sig ved siden af mig. Imens begyndte Halt og Gilan at skyde. Det virkede ikke som en konkurrence, men ikke desto mindre, forsøgte Gilan at gøre sig bedre end Halt. Hvilket Halt forsøgte at forhindre. Inden længe var de begge dybt optagede af, at udkonkurrer den anden.

"Er du okay?"

Spurgte Will forsigtigt. Jeg tøvede med at svare. Han satte sig tættere ind til mig.

"Vi finder ham nok."

Hviskede han så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det.

"Han ved ikke, at jeg eksistere."

Hviskede jeg tilbage, og så væk.

"Hvorfor ødelægge hans hverdag for en datter, han ikke ved eksisterer?" 

Will tog min hånd, og fik mig til at se på ham igen.

"Fordi at du gerne vil se ham, kende ham. Fordi at du ikke skal være alene, det fortjener du ikke."

Hviskede han stille til mig, og lod sig falde ned i græsset, hvor han trak mig med. Jeg lå og slappede af ved hans side, da jeg lagde mærke til lyden. Jeg satte mig hurtigt op, og sagde højt:

"Ryttere, de andre rangere er tilbage."

Halt og Gilan lod hurtigt pile være pile, og skyndte sig afsted med forsamlings-teltet. Will sad forvirret ved siden af mig, og så på dem. Gilan vendte sig hurtigt om.

"Kommer i eller hvad?"

Så kan du tro, vi kom hurtigt op og stå, og skyndte os efter Halt og Gilan. De andre rangere i lejren var lidt langsommere om at opdage at de andre var tilbage, men dukkede hurtigt op ved teltet. Jeg stod tøvende imellem Gilan og Will, hvor Halt stod foran os. Jeg burde egentligt ikke være her, jeg havde ikke noget med rangerne at gøre. Jeg ville gå, men både Gilan og Will stoppede mig.

"Bliv."

Mimede Gilan, og vendte sin opmærksom mod den først af rangerne, der steg af hesten. Hans lyse hår strittede let, og han var forpustet. Et eller andet havde fået ham begejstret. Crowley trådte frem i mod ham, og bad ham sige frem.

"Prinsessen... prinsessen er i live."

Sagde den lyshårede ranger forpustet. Rangerne så overrasket på hinanden. Jeg skulle have gået min vej, mens jeg havde chancen. Hvilket jeg ikke havde længere, da både Gilan og Will holdt fat i mig. Will gav mig et blik, som for at spørge: "Hvad nu?" Jeg trak på skuldrene som svar.

"En bonde havde set hende ride mod grænsen. Han var for afkræftet til at følge efter. Han døde, så snart han havde givet os beskeden."

Crowley nikkede let, med et dybt alvorligt blik.

"Hun skal findes. Øjeblikkeligt."

Flere af rangerne nikkede samtidigt.

"Vi må sætte en eftersøgning igang. Grupper af to, med tre heste kunne afpatruljere området nær grænsen. Hun skal findes for enhver pris."

Igen nikkede de, og begyndte at diskutere hvor det var bedst at lede. Will så undskyldende på mig, før han stille sagde:

"Det er ikke nødvendigt."

Flere af rangerne vendte sig imod ham, de havde svagt hørt hans ord. Hvis det ikke var fordi det ikke ville have hjulpet, så ville jeg have kvalt ham.

"Det er ikke nødvendigt."

Gentog han lidt højere, så alle kunne høre ham.

"Vi har allerede fundet hende."

Straks faldt Halts blik på mig. Et svagt glimt lyste i hans øjne, han havde regnet den ud. Nu var jeg virkelig på spanden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...