Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19098Visninger
AA

15. Mødet slutter

Halt så interesseret på mig, da jeg fortalte at jeg selv havde opdraget hende. Hans blik blev dog straks mere bekymret, da jeg anstrengt greb hårdt fat i bordkanten.

"Tøs, er du okay?"

Spurgte Crowley bekymret. Jeg rystede på hovedet.

"Det er bare en smule meget for mig lige nu. Jeg får det nok bedre senere."

Halt nærmerede sig mig forsigtigt.

"Sorg er ikke noget man udskyder, eller bekæmper."

Jeg fnøs irriteret, over Halts sympatiske kommentar.

"Jeg har sørget længe nok. Jeg sørgede, mens jeg red mod grænsen."

Jeg tog mig til panden. Mit hoved gjorde ondt. Håbet havde forladt mig, min far var alligevel ikke en ranger og jeg ville aldrig finde ham. Jeg forsøgte at fokusere på kortet i stedet for.

"Området her er meget farligt, ikke at jeg regner med at rangerne er dumme nok til at tage derind, men stadigvæk. Jorden er fuld af huller, gamle mine-skakter, der let falder sammen og løse sten udgør en trussel for heste. Man kan ikke ride igennem det område."

Jeg gav mig til at fortælle om landområder i stedet for. Områder, man skulle tage sig i agt for, og områder, hvor man kunne falde i baghold. Det viste sig i sidste ende, at rangerne havde haft held til at udvælge en af de sikreste ruter.

"Mange tak, dine informationer meget nyttige."

Jeg tog mig til mit bragende hoved, og vendte mig væk fra dem. Jeg kunne høre Crowley hviske til Halt.

"Pas på hende. Hun er tilsyneladende endnu ikke rask."

Jeg vendte mig mod dem igen.

"Jeg er udmærket i stand til at tage vare på mig selv."

Jeg gik tvært tilbage mod teltet. På halvvejen stødte jeg ind i Will, så jeg var ved at vælte bagover. Halt dukkede op bag mig, og forhindrede det dog.

"Er du okay?"

Spurgte Will bekymret, da jeg pludseligt ikke længere kunne stå selv.

"Jeg har det pludseligt ikke så godt."

Mumlede jeg svimmelt, da Halt løftede mig op og bar mig resten af vejen tilbage til teltet. Will fulgte bekymret efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...