Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19065Visninger
AA

35. Min far er... Det er bare løgn det her!!!

Will masserede fortsat min ryg, for at løsne mine ømme muskler. Jeg trak vejret tungt. Will mente ikke noget ondt med sin hårdhændede behandling af min ryg, det var for at hjælpe, ikke desto mindre gjorde det ondt som bare pokker. Gilan var stadigt igang med at reparere teltdugen, og Halt var endnu ikke dukket op. Crowley havde bedt om et ord med ham, på en meget alvorlig måde.

"Undskyld."

Sagde Will lavt, da jeg bandede over smerten.

"Det er ikke din skyld, det er min egen."

Sagde jeg, og bed tænderne sammen. Gilan satte sig til sidst på sengen overfor mig. Jeg lå på maven, så Will kunne ordne min ryg. Jeg kunne se på Gilan, at han havde noget alvorligt at sige.

"Hvad er der?"

Spurgte jeg irriteret, jeg gad virkelig ikke flere dårlige nyheder. Gilan rømmede sig, og roede kort i sin lomme. Så trak han min halskæde op af lommen, og gav mig den. Jeg så på den, og smed den fra mig.

"Det er lige meget."

Will samlede forsigtigt halskæden op, og vendte den om. Hans øjne blev pludseligt meget store.

"Det er bare løgn."

Hviskede han lavmælt. Gilan rystede på hovedet. Jeg vendte mig om på siden, så Will kunne sidde ned. Gilan sukkede.

"Der er ikke nogen grund til at holde det hemmeligt for dig, du får det at vide før eller senere."

Sagde Gilan, og tog halskæden ud af Wills hænder. Will vendte sig mod mig, og så nærstuderende på mig.

"Hvad?"

Spurgte jeg, en smule nysgerrig. For hvad snakkede de om?

"Nu hvor jeg kigger ordentligt efter..."

Sagde Will nærmest til sig selv.

"... så ligner hun ham en hel del."

Gilan nikkede, og vendte halskæden i sine hænder.

"Ligner hvem?"

Spurgte jeg med en lille stemme, selvom jeg godt havde en anelse hvem de snakkede om.

"Din far."

Sagde Gilan højtideligt, og rakte mig halskæden igen. Denne gang beholdt jeg den i hånden.

"Halt..."

Sagde Gilan. Jeg forventede at han var kommet tilbage, men indså at det ville jeg have opdaget.

"... har et kaldenavn, som han allerede fik inden han blev lærling. Han blev kaldt Skyggen. Se på bagsiden af halskæden."

Jeg vendte den med hamrende hjerte i mine hænder. Jeg lagde mærke til det lille stempel på bagsiden af bladet.

"Et stempel?"

I det samme jeg havde sagt det, gik det op for mig, hvad stemplet gjorde. Det dannede en skygge, uanset hvordan man holdt bladet.

"Min far er..."

Begyndte jeg, men kunne ikke sige hans navn. Gilan nikkede dog.

"Det er bare løgn det her."

Hviskede jeg lavt. Halt, Gilans tidligere læremester og Wills nuværende, var min far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...