Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
20517Visninger
AA

8. Kongen, Dronningen er død, men ikke lille, spinkel mig...

Jeg drømte, det vidste jeg. Men som ved feberdrømme, så kan man ikke vågne fra dem, uanset hvor meget man prøver, i ihvertfald ikke på egen hånd. Jeg slog anstrengt øjnene op, da rangeren vækkede mig endnu en gang. Han tørrede forsigtigt min pande fri for sved. Jeg hev anstrengt efter vejret.

"Pilen, der ramte dig var forgiftet."

Opfriskede han min hukommelse.

"Giften angriber din krop, gør dig svag og træt. Når du så endeligt sover, så giver den dig mareridt."

Forklarede han, og vred kluden op i en skål med koldt vand.

"Det er en sjælden gift. Beregnet til at slå langsomt ihjel. Jeg forstår bare ikke hvorfor du blev skudt."

Jeg begyndte at hoste, og svarede ikke på hans spørgsmål. Han tørrede forsigtigt min pande af igen, da jeg holdt op med at hoste. Det var ligegyldigt, om han vidste at jeg var prinsesse eller ej, det ville ikke gøre nogen forskel. Jeg lukkede udmattet øjnene igen.

"Hvad hedder du?"

Hviskede jeg hæst, og mærkede at han trak tæppet længere op over mig. 

"Navnet er Halt O'Carrick, men sig bare Halt."

Jeg nikkede let, og åbnede øjnene igen.

"Halt?"

Spurgte jeg. Han nikkede let, og vred kluden op igen.

"Dør jeg?"

Spurgte jeg svagt. Han så væk et kort øjeblik, og lagde så kluden mod min pande igen.

"Ikke hvis jeg kan forhindre det."

Jeg lukkede øjnene igen. Han rømmede sig svagt.

"Dronningen, af Elronda, er hun også..."

Jeg nikkede svagt.

"Jeg..."

Begyndte jeg, men blev afbrudt, da jeg begyndte at hoste igen. Jeg holdt op igen, og så på ham.

"Jeg så hende dø."

Hviskede jeg udmattet.

"Hun døde i mine arme."

Hans blik flakkede svagt, inden han blinkede det væk igen.

"Will, Gilan og jeg, skiftes til at våge over dig. Du er i sikkerhed, så koncentrer dig om at blive rask."

Han forklarede mig det kort, og rejste sig så. Jeg lod igen mine øjne falde i, da jeg kunne høre ham gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...