Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19096Visninger
AA

20. Hvem er min far?

Jeg var lige gået i seng, med arme tunge som bly. Halt havde endeligt husket min straf, og havde fået mig til at lave husarbejde hele dagen. Jeg vendte mig om på siden, ind mod teltdugen og trak min halskæde op fra sit skjul. Jeg strøg den let, og ville ønske at jeg vidste hvem min far var. Han måtte være en ranger. Will havde fortalt mig at egetræs-bladet symboliserede at man var en del af rangerordenen. Bronze, hvis man var under oplæring som min far havde været det, sølv, når man var ranger og havde afsluttet sin oplæring og guld, når man ikke længere arbejdede for rangerordenen. Ingen af dem vidste at jeg havde halskæden, selv ikke Will, som havde en tendens til at få mig til at fortælle ham sandheden.

"Hej, hvordan har du det?"

Jeg forsøgte at skubbe halskæden ind på plads igen, inden Will så den. Men for sent.

"Hvor har du den fra?"

Spurgte han hviskende, med store øjne. Jeg rystede på hovedet, og satte mig op.

"Har du stjålet den?!"

Spurgte han chokeret. Jeg rystede på hovedet, og så væk.

"Jeg henter Halt, hvis du ikke siger det. Og så er du først for alvor i problemer."

Truede han, selv om han ikke brød sig om det. Jeg gjorde plads til Will ved siden af mig, på sengen.

"Jeg er datter af dronningen, men ikke af kongen."

Endnu engang lod jeg mine tårer falde. Will så forbavset på mig.

"Så hvis du vil være helt præcis, så er jeg ikke engang prinsesse."

Jeg lo over den kendsgerning, men begyndte straks at græde igen.

"Min far, min rigtige far, var en rejsende. Min mor mødte ham inden ægteskabet med kongen, og de elskede hinanden. Det påstod hun ihvertfald. Men de havde intet liv sammen, så han rejste igen og min mor giftede sig med kongen kort tid efter min undfangelse. Min far efterlod den her hos min mor, så hun aldrig skulle glemme ham."

Will sank en klump.

"Men det er kun rangere, der går med dem?"

Jeg nikkede let.

"Min far var rangerlærling, da han mødte min mor. En rangerlærling fra Araluen."

Jeg begyndte at græde igen. 

"En af de her røvhuller er min far, og jeg har ikke den fjerneste anelse hvem."

Will tog mig ind til sig, og knugede mig tæt. Han hviskede trøstende:

"Jeg hjælper dig med at finde ham, uanset hvad."

Jeg så på Will opgivende.

"Men Will..."

Han forsøgte at tysse på mig, men jeg blev stædigt ved.

"Will, jeg har ingen anelse. Åh, Will, hvem er min far?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...