Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19238Visninger
AA

22. Halt bliver imponeret, og det kræver en del

Will havde vist mig hvad han havde lært, og havde så hentet pilene igen. Han så nu afventende på mig.

"Din tur, vis mig nogle tricks."

Jeg nikkede, og tog tre pile op på stregen.

"Hov, hvad laver du?"

Spurgte Will overrasket, da jeg sendte alle tre pile afsted på en gang. Han så måbende til, da de alle tre ramte hver deres skydeskive, præcist i midten. Jeg fik den velkendte fornemmelse, når nogen holdt øje med mig, men lod det ikke gå mig på. Jeg forsatte roligt med at skyde på flere forskellige måder, i flere forskellige stillinger. Min pile-holder var ved at være tom, da Gilan råbte:

"Levende mål."

Og kastede et æble, højt op over hovedet på mig. Jeg fulgte det straks, og skød æblet midt over. De to halvdele faldt til jorden. Gilan råbte igen:

"Levende mål."

Og kastede denne gang tre æbler. Jeg skar det ene igennem med en pil, og gennemborede de to andre, så de blev hængende på en pil. Før de faldt til jorden, råbte jeg.

"Ikke flere pile."

Jeg løsnede grebet om buen en smule, da Gilan dukkede op bag mig.

"Dumt træk."

Jeg vendte mig hurtigt imod ham, jeg havde godt hørt ham komme.

"Ikke helt."

Jeg havde buen spændt, med tre pile liggende klar på strengen. Dog kun en af den ville blive affyret ind i Gilans hals, hvis jeg slap strengen. Så jeg ville stadigt kunne forsvare mig.

"Og hvad gør du, når du ikke har flere end de tre?"

Spurgte Gilan imponeret, men nysgerrig.

"Hvis du nu havde lagt mærke til det, så har jeg yderligere tre pile siddende i min ene støvle."

Gilan så ned, og nikkede anerkendende.

"Imponerende."

Sagde Halt, og studerede min holdning. Jeg kunne se Will ved siden af ham, han lignede en hundehvalp der var blevet sparket. Han fik tilsyneladende ikke ros tit.

"Men din holdning er meget anspændt, du burde slappe mere af, ellers får du hurtigt ømme muskler."

Jeg rettede på min holdning, indtil Halt nikkede.

"Ehm... Halt? Kunne du få hende til at sænke buen?"

Spurgte Gilan forsigtigt, der ikke havde turdet at flytte sig, med en pilespids pegende på sin hals. Halt trak på skuldrene, hvilket bare fik Crowley til at le i baggrunden. Jeg sænkede buen, så pilen pegede mod jorden. Gilan gned bekymret sin hals en smule. Jeg lagde mærke til at de resterende lærlinge stod med deres mestre, og havde holdt øje med min bueskydning.

"Hvem har oplært dig, tøs?"

Spurgte Crowley, og studerede min bue, for at se om den havde noget med min præstation at gøre.

"Selvlært, det ligger til familien."

Jeg kunne se Will skære et sjovt ansigt, da jeg sagde at det lå til familien. De skulle bare vide.

"Javel ja."

Sagde han, og fortsatte med at studere min bue.

"Jeg vil foreslå at du træner med Halt og Will. Du har jo tidligere udtrykt dit behov for at lave noget, og vi kan jo ikke have at du stikker af igen vel?"

Halt rømmede sig.

"Med forlov, så er Will min lærling."

Crowley studerede Halt, der ikke så helt tilfreds ud.

"Siger du at hun er for stor en mundfuld for dig?"

Halt sukkede irriteret, og indså at han måtte bide i det sure æble.

"Nej, bestemt ikke."

Crowley nikkede tilfreds, og så på Gilan.

"Så kan du hjælpe til Gilan, og aflaste din gamle lærer lidt?"

Gilan og Will måtte tage sig alvorligt sammen for ikke at grine, inden Gilan kunne nikke let. Hvorefter han så på mig.

"Men det bliver ikke som skydeskive."

Slog han fast, og gned sin hals lidt. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...