Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19861Visninger
AA

18. Floden

"Tak Will."

Han nikkede let, og skyndte sig så et stykke tilbage af stien, hvor han ikke kunne se mig klæde af. Jeg satte mig forsigtigt ned på bredden ved floden, og trak mine støvler af. Jeg satte forsigtigt mine fødder i vandet. Det var køligt, men ikke for koldt, så jeg kunne sagtens bade i det. Jeg trak forsigtigt mine bukser af, så skjorten stadigt dækkede det meste af mine ben. Jeg så mig nervøst omkring. Jeg var den eneste kvinde i miles omkreds. Jeg brød mig ikke om ideen, at nogen kunne skjule sig og stirre på mig. På den anden side, så ville jeg opdage det, næsten med det samme. Jeg gik nogle skridt ud i vandet, og trak skjorten af. Jeg kastede den ind på bredden, sammen med det andet og dykkede ned under vandet.

Jeg elskede den kølende effekt vandet altid gav mig. Følelsen af at være hjemme et sted, hvor ingen dømte mig eller fortalte mig at jeg skulle opføre mig priviligeret gav mig ro. Jeg svømmede op til overfladen, kun lige så jeg kunne trække en frisk mundfuld luft, for dernæst at dykke ned til bunden igen. Det varede dog ikke længe, før jeg fik fornemmelsen af at blive overvåget. Jeg svømmede hurtigt hen til en samling af sten, hvor jeg lænede mig ind mod den største af dem. Det skjulte mig fra bredden af, så man ville kun kunne se mig, hvis man i forvejen var i vandet. Jeg kiggede imellem en sprække i stenene, og kunne se at mit tøj var væk. Pis, jeg blev helt klart overvåget. 

Nogen ventede på at jeg skulle komme op fra vandet, for at lede efter mit tøj. Så de kunne se mig nøgen! Den tanke gjorde mig rasende. Jeg kom i tanke om en lav lyd Halt havde lært Will om, der lød meget som en fugl. En lyd, der blev brugt til at kalde på en anden. Jeg fløjtede lavt, flere gange og håbede på at Will hørte mig. Jeg rakte forsigtigt om til min lædersnor, og bandt den op.  Jeg tog den i hænderne, og aede let den firkante læder-lap, jeg havde stjålet fra Halt. Jeg havde formet en rund sten om den, så den var ideal som slynge. Jeg dukkede hurtigt ned til bunden, og samlede tre runde sten op. Så svømmede jeg op til overfladen igen. Jeg lagde en sten i slyngen, og maste læder-lappen tæt rundt om stenen, så jeg kunne skyde en af dem ned, hvis de så meget som stak hovedet frem. Hvilket jeg håbede på. Jeg ville så gerne skyde bare en af dem, som tak for at de havde taget min tøj. Og stenen skulle ramme et meget personlig sted. Det ville jeg nyde.

Jeg kunne høre nogen komme løbe, så jeg lod slyngen hænge ned, klar til at skyde. Jeg så igennem sprækken igen, og kunne se at Will jagtede nogen langs bredden. Jeg svingede slyngen, og lod stenen suse afsted. Personen, Will jagtede, faldt om, og landede med ansigtet i sandet. Han blev liggende. Idet mindste havde jeg ramt ham, der havde stjålet mit tøj. Will stoppede op, og så ud mod mig. Jeg svømmede frem fra mit skjul, og skubbede mit hår om på forsiden af min overkrop, så det i det mindste dækkede mine bryster. Will tog tøjet fra personen, og gik hen til bredden, hvor han lagde det.

Som en offergave til floden, trådte han væk og vendte ryggen til. Jeg gik hurtigt op fra vandet, og trak mine bukser på. Derefter trak jeg hurtigt skjorten til mig, og hev den over hovedet. Jeg trak mit våde hår op fra skjorten, og bredte det ud over mine skuldre. Drengen, der ikke var meget ældre end mig, begyndte svagt at røre på sig. Da han kom op på hænder og knæ, sparkede jeg ham i bagen. Så hårdt han røg forover, og slå hovedet ned i jorden igen. Jeg ville have kastet mig over ham, og gennembanket ham, men Will bremsede mig.

"Tro mig, når Halt og Crowley er færdige er ham, så ville han ønske at du havde banket ham."

Jeg lagde armene over kors, og svarede tvært:

"Det håber jeg. Ellers kastrer jeg ham fandme."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...