Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19070Visninger
AA

16. Elverurt

Jeg lå og rystede svagt. Den pludselige feber jeg havde fået, havde nået sit højeste. Halt og Will sad ved siden af sengen, og vågede over mig. De var tydeligvis bekymret. Selv Gilan gik frem og tilbage, hen over gulvet. Halt lagde forsigtigt en ny, kold klud på min pande. Jeg rystede stærkere, da han lagde den på. Den var ufattelig kold, men det var nok på grund af min feber. Will så pludseligt op.

"Jeg kommer i tanke om noget. Er du allergisk over for noget?"

Spurgte Will mig forsigtigt.

"Det... det ved jeg ikke."

Halt lænede sig tilbage.

"Du siger noget Will. På trods af, at de to lande ligger op af hinanden, så har de vidt forskellige planter. Måske har vi en plante her, som de ikke har i Elronda, som hun ikke kan tåle."

Halt vendte sig mod Gilan.

"Du lavede mad sidst, puttede du noget specielt i? Udover det sædvanlige?

Gilan rystede på hovedet, og stoppede pludseligt på midt i en bevægelse.

"Pis!"

Bandede han lavt.

"Det gjorde jeg. Det må du undskylde."

Sagde han til mig, og så på Halt.

"Halt, jeg puttede Elverurt i kødblandingen."

Halt for op.

"Din idiot!"

Gilan vred sig under hans tidligere mentors hårde blik.

"Jeg forstår ikke? Elverurt er da harmløst?"

Lød det forsigtigt fra Will. Halt nikkede.

"Ja, for alle andre end Elrondianerne. Det siges at kvinderne fra Elronda nedstammer fra Elverne. Elverurt menes at kunne slå elvere ihjel. Derfor kan de ikke tåle det."

Forklarede Halt kort til Will. Gilan så fortvivlet ned.

"Undskyld, jeg tænkte mig virkelig ikke om."

Undskyldte han overfor mig igen.

"Så skal vi jo bare have hende til at kaste det op, ikke?"

Spurgte Will. Halt nikkede.

"Det er jo let nok, få Will til at lave mad."

Halt slog Gilan hårdt i baghovedet.

"Til din orientering, så laver Will bedre mad end du gør."

Gilan lavede en utilfreds strækning, før han forduftede ud af teltet. Halt lavede hurtigt et eller andet tykt, sort stads, som han tvang mig til at drikke. Jeg ville ikke drikke det, det lugtede forfærdeligt, men han tvang det i mig. Jeg kastede op, hele natten igennem, så jeg knap nok fik noget søvn. Jeg sov hele den efterfølgende dag og nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...