Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19098Visninger
AA

21. Bueskydning

"Der er faktisk ikke så mange der passer ind, aldersmæssigt."

Forsøgte Will at forbedre mit humør, der var meget sort.

"Enten er de for gamle, eller for unge, som Gilan for et eksempel."

Jeg skar ansigt, så Will lo.

"Så vil jeg hellere være en bastardunge."

Will lo igen, og skubbede mig videre. Han havde vækket mig, endnu før Halt og Gilan var vågnet, og havde jaget mig ud af teltet.

"Will, hvor skal vi hen?"

Spurgte jeg for syttende gang, men fik intet svar. Han gav mig dog min bue med pile, som han havde haft over ryggen med sin egen. Jeg tog undrende imod den. Han pegede.

"Bueskydning."

Jeg fik øje på nogle skydeskiver, og så undrende på ham.

"Du nævnte på et tidspunkt at du hellere ville skyde med bue og pil, end at hjælpe Gilan med at lave mad igen. Specielt fordi i to mundhugges hele tiden."

Jeg nikkede, og var pludseligt ikke så sur over at Will havde jaget mig ud af min varme seng. Han tog sin egen bue i hænderne, og sagde glad:

"Så lad os træne sammen."

Han trak sin første pil ud af pileholderen, og lagde den på strengen. Jeg sukkede, og rystede på hovedet.

"Will, jeg er ikke lærling."

Han tog buen op, og sigtede. Da han affyrede pilen, sagde han kort:

"Nogen gange ville jeg ønske du var."

Jeg nikkede inddrømmende, og vidste at en dag så ville jeg være nødt til at forlade dem. En dag, når alt ville blive normalt igen. Ihvertfald for dem. Jeg trak en pil op, og lagde den på strengen. Vi skød vores pile afsted samtidigt.

"Hov, du er sørme god."

Sagde Will overrasket, da vi begge havde ramt plet. Jeg kunne ikke lade være med at le, og nikkede.

"Konkurrence!"

Udbrød Will glad, og gav sig til at affyre pile som en gal. Jeg skyndte mig at gøre det samme, og hurtigt blev det en konkurrence om hurtighed og præcision. Da vi havde affyret tyve pile, sagde Will stop.

"Den der taber, skal samle pile sammen resten af dagen."

Sagde han alvorligt, og løb så afsted mod skydeskiverne med buen på ryggen. Jeg skyndte mig efter ham, og overhalede. Jeg nåede endda at stå og vente på ham ved skydeskiverne.

"Mit folk er meget letbenede."

Sagde jeg roligt. Will lo.

"Mon ikke."

 

"Jeg vandt."

Påstod Will stædigt. Jeg fnes, og rystede på hovedet.

"Vi har nøjagtigt samme resultat, du mangler bare to pile. Og de sidder ikke i skiven."

Påstod han stædigt. Jeg fnes igen, og kiggede ned.

"Kig ned Will."

Han så ned, og opdagede de to pile, der var flækket på langs. Skåret op, da jeg havde ramt oveni den samme pil to gange i træk. Han sukkede opgivende.

"Okay, du vinder. Pokkers."

Mumlede han irriteret, og samlede pile sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...