Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19089Visninger
AA

3. Bejleraften

Jeg så troskyldigt på min mors højre side. Hun havde kongen på sin anden side. Jeg gjorde mit bedste for ikke at se på ham. Jeg fik skyldfølelse hver gang jeg gjorde. Jeg havde det som om jeg løj for ham, hvilket både min mor og jeg gjorde, jeg var jo ikke hans datter. 

"Skål for Kong Heron!"

Lød det muntert i salen igen. Vinkanderne havde været på omgang mange gange, lige så med øllen, så stemningen var høj. Lidt for høj efter min mening, men jeg foretrækker også skovens dybe, stille ro, frem for fest, musik og højlydt snak og ballade.

"Skål for Dronning Elronda!"

Lød det igen. Som traditionen foreskriver, så bliver hver dronning af Elronda, opkaldt efter landet, når de krones. Jeg ved egentligt ikke hvorfor, det gør kun få. Men sådan er det bare. Jeg glædede mig ikke til at hedde Elronda. Det var jo ikke mit navn, mit fødsels-navn var jo Elisabeth og det ville jeg ikke bytte for noget i verdenen.

"Og et ekstra stor skål for mini-Elronda."

 Lød det hånligt et sted fra i salen. Ingen kunne dog afgøre hvor det kom fra, så man lod som ingenting. Jeg hadede at blive nedværdiget på den måde, at man hele tiden skulle gøre folk opmærksom på min lille størrelse. Det gjorde mig samtidigt stik-tosset. Jeg kunne jo ikke gøre for at jeg var så spinkel.

"Træk du dig tilbage min tøs. De har vist fået rigeligt."

Sagde kongen kærligt, og smilede til mig. Jeg nikkede forsigtigt, og kunne ikke lade være med at bemærke hans tågede blik. Han havde vist selv set dybt i vinkanden. Min mor rørte til gengæld aldrig vin eller øl. Hun drak kun mælk med honning eller vand. Jeg rejste mig hurtigt, og skyndte mig at fordufte ud af salen. Jeg havde hilst venligt og smilende på mere end 20 forskellige adelsmænd, og jeg kunne ikke huske hvad en eneste af dem hed. Jeg var på vej imod døren, da jeg lagde mærke til de skridt, der fulgte efter mig. Jeg vendte mig hurtigt om. Manden bag mig blinkede overrasket.

"De er sandelig ikke let at overrasket prinsesse."

Jeg rystede på hovedet, men bandede indvendigt. Jeg burde have opdaget ham tidligere. Jeg nær-studerede ham lidt. han var meget tyndt og høj. Hans hår var helt hvidt, og hans øjne skælvede let. Jeg fik på fornemmelsen, at han ikke var helt normal oven i hovedet. Jeg var ret sikker på, at jeg ikke havde hilst på ham tidligere. Men mor havde jo sagt, at jeg skulle hilse på alle gæsterne. Hvilket jeg også mente, jeg havde gjort.

"Navnet er Morgarath."

Præsenterede han sig med sin tynde stemme. Jeg nikkede let, og besluttede mig for at jeg skulle videre. Jeg undgik hans udstrakte hånd, undskyldte mig og skyndte mig videre ud af salen. Han var en sær snegl, blev jeg enig med mig selv om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...