Skyggens datter

"Jeg havde altid vidst, at kongen ikke var min far. Jeg havde tit lagt om aftenen, og forsøgt at forestille mig hvem min rigtige far var. Hvordan han så ud, hvordan han opførte sig og vigtigt af alt, at han elskede mig. Men aldrig, aldrig nogensinde, havde jeg forstillet mig at min far var en af de mystiske ranger fra Araluen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at min far var en gnaven, mærkelig, spinkel mand ved navn Halt." - Elisabeth...........................


Jeg syntes godt om bøgerne Skyggens lærling, og besluttede mig derfor lave denne lille spin-off ^^'
I må undskylde hvis mine informationer er lidt ved siden af, eller hvis jeg har stavet et navn forkert, det er bare ved at være længe siden at jeg har læst bøgerne :P
I selve handlings forløbet er vi ikke længere end i anden bog :O Sorry, men syntes at de to første er de bedste :P Dog med få ændringer :)
Well anyways... Det finder i nok ud af, når i læser :)
Undskyld på forhånd for fejl, gør mit bedste for at rette dem! :D

42Likes
61Kommentarer
19048Visninger
AA

12. Ballade

Dog, var det for sent. Halt stod allerede og ventede i teltet. Man kunne se på lang afstand, at han var langt fra tilfreds. Jeg sank en klump. Jeg havde endnu ikke oplevet Halt rasende, men ud fra Wills forklaring, så var det ikke noget kønt syn. Jeg overhalede Will, og gjorde tegn til at han skulle vente udenfor. Det var trods at mig der var stukket af fra teltet, og det skulle Will ikke have skylden for. Jeg trådte ind i teltet, og kunne se Gilan sidde på sin seng, i det ene hjørne. Heller ikke han så tilfreds ud.

"Will, hvor er tøsen?"

Jeg stoppede op, hvad mente han med det? Det var der, det gik op for mig. Jeg havde jo Wills tøj på og hans kappe, som skjulte mit ansigt. Han kunne ikke se, at det var mig. Det ville jeg kunne bruge til min egen fordel senere.

"Hvad er der Halt?"

Spurgte Will nervøst og trådte ind i teltet. Gilan rettede sig op, og så nysgerrigt på os begge. Heller ikke han havde opdaget, at det var mig under kappen. Jeg sukkede opgivende, og skubbede hætten om på ryggen.

"Stol aldrig på hvad du ser, med kun dine øjne."

Jeg brugte et ordsprog imod Halt, som han selv tidligere havde belært Will om. Will fnes let, men stoppede, da Halt så på ham. Halt var virkelig sur.

"Så slap dog af gråskæg, jeg er jo lige her og ingen har set mig."

Halts blik endnu hårdere, han brød sig ikke om at jeg havde benævnt ham ved et af hans øgenavne.

"Jeg tror vist nok at du glemmer, at du befinder dig i en rangerlejr. Vi specialisere os i at se det, ingen andre ser."

Begyndte han at belære mig. Will brød ind.

"Jeg opdagede hende altså ikke, før hun stod foran mig."

Halt så overrasket på Will. Han nikkede bekræftende.

"Kun Gilan kan snige sig afsted, så lydløst som hun kan."

Halt så tilbage på mig, og kløede sig let i skægget.

"Hmm... Det må vi afprøve senere."

Gilan lænede sig yderligere frem. Også han var blevet nysgerrig efter Wills kommentar om min evne til at snige mig frem. Ikke desto mindre var hans blik mere hånligt, som om han ikke troede på det.

"Men ikke nu. Will, du har teltarrest til jeg kommer tilbage. Du, tøs, skal med mig til møde og aflægge rapport. Men i skal ikke tro at i slipper ustraffet fra jeres luskeri. I får begge to ballade, når vi kommer tilbage fra mødet."

Will og jeg sukkede opgivende i munden på hinanden.

"Og smid kappen. Ellers træder du nok nogle stykker over tærene."

Jeg tog hurtigt kappen af, og gav den tilbage til Will. Jeg gav ham et undskyldende blik, da jeg opdagede at Halt allerede var gået. Jeg skyndte mig, at løbe efter ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...