You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2138Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Harry.

”Hvad jeg har gjort galt!? Det er fandeme dig der vil have jeg skal være sammen med ham. Han er fucking klam man, jeg hader ham!” hørte jeg hende råbe. Jeg gled ned af døren. Jeg kunne godt fornemme at hun ikke ligefrem synes godt om mig, men hade er et stort ord. Faktisk blev jeg lidt såret, hun dømte mig uden at kende mig. Ikke at jeg har opført mig særlig pænt overfor hende, men hun var egentlig selv uden om det.

”Riley, tag det roligt. Harry er altså ikke så slem når man har lært ham at kende”

Egentlig var det forkert af mig at sidde at lytte til Louis og Rileys skænderi, men jeg kunne ikke lade være. Hun gjorde et eller andet ved mig. Hun var spændende, anderledes. Lige min type. Bortset fra sindssygen.

”HA! Jeg gider kræftedeme ikke lære den klamme stodder at kende. Han får fucking stådreng, bare af at jeg sidder på ham!” råbte, eller nærmest skreg, hun af Louis. På en eller anden måde havde jeg ondt af ham, men jeg var også glad for ikke at være i hans sted. Skulle se på hendes vrede øjne, der formegentlig udstrålede had, afsky. Glad for at jeg ikke skulle stå der, kigge på hende, få lyst til hende (Mere end jeg i forvejen havde) og blive flov. Flov over at jeg ikke kunne styre mig, styre mine tanker.

”Det er Harry, hvad regner du med?” Jeg himlede kort med øjnene, så pervers er jeg da heller ikke.

”Bare glem det, Louis! Jeg tager hjem i morgen! Jeg gider ikke det her lort” Skridt lød og panisk sprang jeg op. Jeg var så godt som død, hvis hun vidste jeg havde hørt det. Jeg styrtede hen mod værelse 107 og rev i døren. Fuck! Der var låst. Jeg stak hånden ned i min lomme og roede forfærdet rundt i den. Pis! Jeg slog let hovedet ind i døren. Det er flot Harry. Når du ikke må bliver opdaget glemmer du din nøgle. Jeg sparkede irriteret til døren og kiggede uskyldigt rundt, da døren gik op og Riley trådte ud. Hun hævede det ene øjenbryn og kiggede ventende på mig.

”Jeg låste mig selv ude” forklarede jeg med et flirtende blik og lænede mig op af døren. Jeg modtog et vantro blik, inden jeg blev skubbet væk og hun låste døren op. Jeg smilede taknemmeligt og skyndte mig ind. Hun virkede ret muggen, og jeg ville ikke stå i vejen hvis hun besluttede sig for at flippe ud.

 

”Harry, hvor er mit undertøj?”

Jeg kiggede op fra min mobil og mødte et irriteret blik. Jeg lod lidt som om jeg tænkte, selvom jeg tydeligt kan huske da jeg trak de pink blondetrusser op af kufferten og lagde dem ud i boblebadet.

”Det er jo ikke godt at vide” svarede jeg og rettede igen blikket mod min mobil, for at svare på Louis sms. I stedet for at have lettet røven og kommer herind, havde han sendt en sms til mig. Ret underligt, men det er Louis.

”Nå, så må jeg jo bare lade være med at have undertøj på” sagde hun, hev noget tøj ud af hendes kuffert og giv ud på badeværelset. Tanken om hende uden undertøj tændte mig og jeg kunne mærke mine bukser stramme. Jeg greb hurtig en pude, brugte den som beskyttelse og læste Louis besked som jeg lige havde modtaget.

Gør noget ved det, Hazza. Jeg bebrejder dig hvis hun tager hjem.. ♥ P.S. Husk beskyttelse... d'x

Fedt, så bliver jeg vel nødt til at gøre noget. En sur Boo Bear er ikke det sjoveste. Jeg sukkede, lagde min mobil på bordet og bankede svagt på døren ud til badeværelset og krydsede fingre for at hun kunne høre mig selvom vandet løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...