You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2142Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Harry.

Jeg kiggede efter hende. Hvorfor skulle hun også være så fandens ophidsende? Og kæft en god røv hun har. Hmm.. Jeg rystede tankerne af mig, strammede grebet om min kuffert og trak den efter mig hen til skranken. Jeg sparkede irriteret til en lille sten. Hun var jo egentlig sød nok mod de andre? Hun virkede i det hele taget som en meget sød pige. Over for alle andre end mig.

”Hva Hazza? Kunne du ikke styre dig selv?” spurgte Liam og klappede mig på skulderen. Alle omkring os brød ud i grin.

”Rigtig sjov. Ha-ha” sagde jeg ironisk og kiggede flovt ned. Hun kunne sku da bare sidde stille. Og hallo! Jeg er en dreng. Hvad regnede de mig for? Jeg gik og mumlede utydeligt for mig selv, da jeg gik ind i noget.

”Hov. Undskyld” udbrød jeg af ren refleks og kiggede op fra jorden. Lige ind i de klare grønne øjne, der tidligere havde fortryllet mig. ”Nå, det er bare dig”

”Jamen, jeg elsker da også dig Harry” sagde hun højt og smilede falsk til mig. Jeg himlede kort med øjnene. Hvor lavt kan man lige synke. At bruge sådan en lam replik.

”Godt for dig, darling” sagde jeg begejstret og lavede thumbs-up, for at vise hvor meget det egentlig ragede mig. Hun lavede nogle grimasser, men gjorde ikke ligefrem noget for at skjule dem.

”Wow, træk kløerne ind pussycat” mumlede jeg og rystede på hovedet. Hvor barnlig kan man lige være?

 

”Harry, Riley. Her!” Vi fik hver stukket et nøglekort i hånden og fik et skub over mod elevatoren. Jeg hev irriteret i min kuffert og trådte ind i elevatoren. Væggene var dekoreret med spejle og i hoftehøjde krydsede en sølvstang dem. Jeg kiggede lidt på mig selv. Tog mig god tid til at rette lidt på mit hår og gejle mig selv lidt op med flirtende blikke og selvsikre smil. Et fnøs lød og jeg var ikke i tvivl om hvem det kom fra.

”Skal du lige overbevise dig selv om at du er guds gave, eller skal du bare lige erkende hvor grim du er før du kigger væk igen?” lød det kækt fra hende. Hendes fyldige øjenbryn var løftede, en tot af hendes brune hår hang ned foran hende klare øjne og et par fregner var drysset ind over hendes smalle næse som stjerne støv. Jeg sendte hende et dumt blik og vendte igen blikket mod spejlet. Dog ikke mit spejlbillede denne gang, men Rileys. En hvid top hang tungt på hende skuldre, et par sorte højtaljede shorts fæstnede underkanten af toppen og en halskæde hang om hende hals og gav sættet lidt liv.

Damn.. En krop. Jeg bed mig fristet i læben og prøvede at skjule hvor meget hun egentlig tændte mig. Hun havde en vis charme, ikke som alle andre. Der var noget specielt over hende.

”Tak for svaret” mumlede hun. Hun havde en lys, dog smuk, stemme og et harmonisk ansigt. Den hjerteformede figur fremhævede hende øjne og hendes læber der var let fyldige. De havde en lys rosa farve og så utrolig indbydende ud. Trangen til at kysse hende steg i mig. Jeg havde svært ved at styre mig.

Irriteret slog jeg ud efter det nærmest. Hun ødelagde mig! Aldrig havde jeg været så svag overfor en jeg lige havde mødt. Aldrig for noget faktisk. Hun gjorde noget ved mig. Hun var som ecstasy for mig. Selv om jeg kun havde kendt hende i få timer, var jeg afhængig af hende. Af hendes had til mig, hendes kække kommentare, den måde hun fristede mig. Åh gud..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...