You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2156Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Riley.

Louis drejede skarpt til venstre, hvilket fik mig til at falde lidt tilbage på Harry. Han havde forholdt sig underligt stille gennem hele turen. Sov han? Hurtigt rykkede jeg frem igen, og sendte Louis et irriteret blik, selvom han med garanti ikke så det.

''Louis, kan du ikke sætte farten ned?'' Spurgte jeg halvirriteret, da jeg for tredje gang, faldt tilbage. Harry erklærede sig enig, ved at udstøde en tør lyd som skulle forstille en sætning. Hvad var der galt med den idiot? 

''Hvorfor?'' Spurgte Louis nysgerrigt, og så på mig gennem bakspejlet. Var han virkelig så ligeglad med mig? Hvad hvis han kørte galt, og jeg fløj ud af forruden? En fornærmet lyd krydsede min læber.

''Jeg har ikke sele på! Er du så ligeglad med din søde, fantastiske og lækre bedsteveninde?'' Svarede jeg dramatisk, og rykkede endnu engang lidt tilbage og lidt frem, for at finde en komfortabel måde at sidde på. Var det umuligt? Jeg ville ønske, at Harry blev tryllet væk af en fe, så jeg ikke skulle sidde på ham. Eller at Harry blev en fe! Feen Harry. Haha.

''HOVSA! Det lyskryds havde jeg slet ikke set!'' Udbrød Louis uskyldigt, og bremsede bilen meget hårdt, så jeg røg helt tilbage på Harry. Jeg stivnede. Det jeg følte imod min røv var ikke det jeg troede det var, vel? Oh god.

Jeg kiggede skrækslagen rundt. ''Harry!'' Lød min skingre og usikre stemme. ''Du er så ulækker!'' Tilføjede jeg og rykkede så langt ud på hans knæ som jeg kunne. ''Det var ikke med vilje..'' Svarede han med sin hæse stemme. Argh! Louis skulle altid sætte mig sammen med sådan nogle klamme typer. Det var ikke med vilje, at jeg får boner, af at du sidder på mig! Yeah right, han havde sikkert taget viagra, bare for at irritere mig!

''Du holder dig langt væk fra mig!'' Svarede jeg, og kiggede om på ham. ''Ro på tigermis!'' Svarede han, og tog sine hænder op i forsvarsposition. Jeg hvæsede irriteret, og vendte opmærksomheden mod de andre drenge, som grinede sindssygt. Niall sad og rødmede en lille smule. Han var kær. Hvis Louis nu bare havde sat mig sammen med ham i stedet. 

Jeg sad og betragtede træerne og fuglene. Der var smukt i Californien. Så meget smukkere end hjemme i London. Mit blik gled hen på Harry. Han var faldet lidt til ro, men sad stadig med benene krydset. Zayn havde hvisket noget i hans øre, og Harry havde bare sendt ham et dræberblik. 

Hvor let fik Harry 

Bilen kørte ind på parkeringspladsen. Jeg skyndte mig at hoppe ud og åbne bagagerummet. Drengene stod lige bag mig, jeg kunne høre deres grin, og den måde de drillede Harry på. Nu var det min tur! Jeg strakte mig ind til den bagerste kuffert og struttede lidt med røven. ''Nice ass'' Mumlede en af drengene, og jeg ignorerede det bare. Jeg tog kufferten, og gik forbi Harry. Han kiggede ned mod mig, og jeg lod min hånd strejfe hans lår. Jeg kiggede tilbage, og så drengene så på Harry med store øjne. De flækkede igen, og jeg gik tilfreds ind mod hotellets indgang. 

''Riley!'' Jeg hørte Harrys hæse stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så på ham med uskyldige øjne. ''Hvad er der Harry?'' Spurgte jeg, og satte min kuffert. Han kiggede på mig med glødende øjne. ''Det du lige gjorde! Det havde du ingen ret til!'' Råbte han, og gik tættere på mig. Jeg grinede lidt. ''Gjorde hvad?'' Spurgte jeg, og blinkede uskyldigt med øjnene. ''Forhelved Riley, du er virkelig en belastning!'' Sukkede han og sendte mig et snobbet blik. Jeg gav ham elevatorblikket, og så gik jeg helt tæt på ham. ''Du Harry.. Den er altså ikke væk endnu'' Hviskede jeg i hans øre, og så gik jeg hen mod check in. Jeg kunne se han var helt rød i hovedet. Om det var raseri, eller rødmen kunne jeg ikke se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...