You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2139Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Harry.

Jeg beundrede hende kort. Det store brune hår, der flot og feminint var sat op, de dybe grønne øjne, der usikkert ledte efter et sted at søge ly, og det usikre smil, der gjorde alt for ikke at falme og vise hvor bange hun egentlig var. Jeg smilte opmuntrende til hende og prøvede at få øjenkontakt med hende.

”Riley, lad være med at vær så tilbageholden og vær lidt glad for at møde Harry” Louis stemme lød i min øregang og fik mig til at rette opmærksomheden mod ham. Ikke at jeg slap Riley af syne, jeg kunne tydeligt se hende ud af øjenkrogen og fik derfor også øje på det blik hun sendte ham. Jeg lod et fnis krydse mine læber og så Riley kigge uskyldigt væk. Hvis blikke kunne dræbe, havde Louis være død.

”Fint, men du har selv bedt om det” sagde hun irriteret, vendte ryggen til og kort efter kunne man høre et langt suk. Jeg kiggede spændt på hende for at finde ud af hvad hun ville. Hun vendte sig igen om, udstødte et højt hvin og løb skrigende over mod mig. Hun hoppede op på mig og væltede mig ned på gulvet. Hvad fanden tænker hun på!? Hvad fanden tænker Louis på!? Mig og hende sammen? Ha! Smerten dunkede i mit hovedet og jeg havde det seriøst som jeg skulle dø.

”OMG! Du er Harry Fucking Styles” skreg hun og rev i mit tøj. Jeg kiggede bange op på hende og sendte et bedende blik til Louis.

”Riley! Jeg tror det er godt nu” sagde han og smilte. Jeg sendte et irriteret blik til ham. Tænk at han bare grinte når jeg var lige ved at blive voldtaget! Riley rejste sig op, børstede sine bukser af og rakte en hjælpende hånd ned til mig. Hvad tror hun selv!? Jeg gloede vantro på hånden og rejste mig selv. Jeg skal sku ikke røre hende!

”Okay så. Hr. popstjerne kan ikke tage imod hjælp” mumlede hun lavt, sikkert for sig selv. Jeg skulede til hende, børstede selv mine bukser af og drejede rundt på hælene. Jeg ville væk herfra, og det skulle være nu og helst uden den syge kælling.

Med bestemte skridt satte jeg kurs mod udgangen og gjorde afstanden mellem mig og dem større.

Jeg rev bildøren op og satte mig ind på sædet ved siden af Zayn. Jeg lænede mig hårdt tilbage og gloede koldt ud i luften.

”Hvad så Hazza?”

Jeg nedstirrede dem alle inden jeg tog mig sammen og svarede. ”Jeg hader hende!”. Bare hun kunne tage hjem og lade os være i fred. Jeg kiggede ud af vinduet og så dem komme tættere på. Smilende, grinende. Kunne de ikke bare dø? De fik hurtigt læsset hendes bagage ind i bilen og Louis satte sig ind i førersædet.

”Ehh.. Hvor skal jeg sidde?” den usikre klang skinnede igennem og på en eller anden måde irriterede det mig. Hvorfor ved jeg dog ikke. ’Langt væk herfra’ tænkte jeg og kiggede ned i mit skød hvor mine hænder urolig legede med hinanden.

”Bare sæt dig på Harry, det har han ikke noget imod” Jeg åbnede munden og skulle lige til at protestere da jeg fik en albue i siden.

”Åbenbart ikke” udbrød jeg og sendte det sygeste dræberblik til Louis gennem bakspejlet. Kunne han ikke finde en sød, ikke sindssyg pige til mig, når han endelig beslutter sig for at finde en kæreste til mig.

Tvivlsomt lod hun sig sænke ned i mit skød og gled lidt frem og tilbage for at sidde rigtigt. Louis startede bilen og begyndte at kører hvor hen vi nu end skulle.

Riley sad urolig på mit skød og rykkede sig op og ned. Jeg sukkede irriteret og kiggede på hende. Hun havde en enkel skønhedsplet på kinden og de flotteste øjenvipper. Hun havde et eller andet over sig, noget specielt, noget der af en eller anden underlig grund tændte mig. Ikke at det hjalp at hun sad på mit skød og konstant rykkede sig. Det må bare ikke ske nu! Ikke når hun sidder og tydeligt vil kunne mærke det. Jeg klemte benene sammen og bad en kort bøn til at hun ikke ville lægge mærke til det..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...