You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2157Visninger
AA

13. Kapitel 12 - Riley

Vi havde alle aftalt at tage til stranden senere, og Harry og mig havde gået ind til os selv indtil. Jeg forsøgte at snakke med ham, men der var ligesom ikke noget der passede til situationen. Var vi kærester, eller flirtede vi? Utroligt havde Harry fået mig til at give op endnu engang og kysse med. Det virkede så forkert, men føltes så rigtigt. Hans læber var så utrolig bløde, og uanset om jeg ville eller ej, kunne jeg ikke andet en at slappe af når hans læber ramte mine. 

''Var jeg den rigtige første gang?'' Lød det pludselig fra Harry. Jeg stivnede. Var han mon det? Det føltes godt at være sammen med ham, men jeg hadede ham jo? Jeg bed mig i læben. ''Ja..'' Mumlede jeg. Han smilede tilfreds, og kørte en hånd gennem sit hår. ''Du, Riley?'' Spurgte han lavt, og fangede mit blik med sine grønne øjne. En tør bekræftende lyd kom ud over mine læber. ''Man skulle ikke tro, at det var din første gang..'' Svarede han, og sendte mig et flirtende smil. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde? Var det dis, eller var det et kompliment? Så han mig som billig, eller var jeg god i sengen? 

''Okay'' Mumlede jeg lavt, og lagde hovedet tilbage i sofaen. ''Hey? Er du okay?'' Spurgte Harry, og lagde sin hånd på mit lår, som gjorde at mit blod igen frøs til is. ''Ja, jeg er bare forvirret..'' Svarede jeg, og lukkede øjnene let i. Hans tommeltot nussede mit inderlår, og sendte små lyn gennem min krop. ''Over hvad?'' Spurgte han. Jeg åbnede langsomt øjnene op igen. ''Det er ligemeget.. Jeg går ud og skifter nu, okay?'' Svarede jeg, og sendte ham et lille smil. Bare så han ikke troede jeg var sur eller sådan noget. Jeg rejste mig og begyndte at gå mod badeværelset.

''Kan du ikke skifte foran mig?'' Spurgte Harry. Hans stemme lød så ynkelig, som et lille barn. Et lille grin passerede mine læber, og jeg kiggede tilbage på ham. Hans blik var bedende, og han kløede sig lidt i baghovedet. ''You wish'' Svarede jeg, og grinede lidt. 

Jeg havde taget min mørkeblå bikini på, og trukket en lang hvid top udenover. Der var dejlig varmt udenfor, også selvom badeværelset virkede koldt. Jeg børstede igen mit hår igennem, inden jeg lod mit elskede glattejern glatte mit hår. 

Døren gik op, og med et lille hvin vendte jeg mod døren. Harry stod i døren og løftede øjenbrynet. ''Hvorfor glatter du dit hår?'' Spurgte han, og kiggede på mig med et forvirret blik. Jeg sukkede. Mit hår havde altid haft lange bølgede krøller, og det irriterede mig altid. Jeg begyndte allerede at glatte det som ti årig. 

''Jeg har krøller'' Mumlede jeg, og fangede en ny tot hår. Han rynkede på panden, og så endnu mere overrasket på mig. ''Har du krøller? Ej må jeg ikke se?!'' Spurgte han, og gik over mod mig. Jeg rystede på hovedet. Ingen skulle nogensinde se mine frygtelige krøller. ''Nej!'' Svarede jeg, og slukkede glattejernet igen. Han stoppede op, og kiggede på mig. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte han, og tog et skridt tættere på mig. ''De er frygtelige'' Svarede jeg, og vendte ryggen til ham, så jeg så ind i spejlet. Jeg begyndte at sætte en knold. ''Det tror jeg ikke på..'' Hans stemme var så dødbringende tæt på mit øre. Så hæs, så uimodståelig. Jeg lod et lille suk komme over mine læber, da han lagde armene om mit liv. ''Please?'' Lød hans hviskende stemme. Han fangede en lille lok af mit hår. Jeg måtte virkelig koncentrere mig, for ikke at ryste. ''Okay, i morgen..'' Mumlede jeg for at skjule, hvor tændt jeg egentlig blev af ham. 

''Fedt!'' Han klappede mig blidt på maven, og placerede et kys ved min mundvige. ''Vi ses ude i bilen!'' Tilføjede han, og smuttede ud af døren. Jeg sukkede blidt, og lod min ryg læne op af den iskolde hvide mur. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...