You are my one in 7 billion. ~ Harry Styles

Riley Leighton har været venner med Louis Tomlinson lige siden de startede i skole. Louis var hendes eneste ven, og derfor forsøgte han og sætte hende op med forskellige mennesker. I følge Riley var der altid et eller andet galt med dem. Enten var de for barnlige, eller så var de til fyre. Derfor vælger Louis at sætte hende sammen med Harry Styles, som mange synes er perfekt. Men gør Riley os det? Og hvad synes Harry om hende?

48Likes
56Kommentarer
2155Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Riley.

''Louis, du skal ikke sætte mig op med flere drenge!'' Sagde jeg for tredje gang, efterfulgt af et irriteret suk. Louis så på mig med et irriteret blik.

 ''Kom nu! Harry er super sød!'' Plagede han. og slog armene ud. ''Det sagde du også om Sean, men han var til fyre!'' Svarede jeg irriteret. Sean var en sød fyr, og jeg faldt faktisk for ham, men Louis havde lige glemt den lille (store) detalje, at Sean til fyre.

Louis havde været min bedsteven lige siden syvende klasse. Han gik i niende klasse, men da han så, at jeg blev mobbet, begyndte vi at hænge ud sammen.

''Please Riley! I kommer til at være så søde sammen!'' Bad han og så på mig med hundeøjne. Jeg sukkede. Louis vidste, at hans hundeøjne var mit svage punkt. Han havde fået mig til mange ting med de øjne. Såsom stjæle vodka, fortælle hemmeligheder, og køre i min mors bil uden kørekort.

''Okay så.. Men hvis han er skide dum, tager jeg hjem igen!'' Svarede jeg til sidst. Jeg sukkede. Han havde fået mig igen. Hvorfor kunne jeg ikke bare sige nej? Men helt ærligt, hvis Harry var dum, kunne jeg bare hænge ud med Louis og hans andre venner. Måske var de søde?

''Jaaaaaaaaa!'' Jublede Louis og gav mig et kæmpe kram. Jeg kunne ikke lade være med at grine, men inden i var jeg nervøs. Jeg skulle møde endnu en af Louis' venner, og denne gang var det anderledes. Det her var Louis' bedsteven, ikke bare en bekendt.

Californiens varme sol var helt alene på himlen, der var ikke en eneste sky. I London var der næsten altid regnvejr, så jeg nød virkelig den varme sol.

Louis stod ved min side, og smilede stort, mens jeg stod og surmulede lidt. Vågne klokken 4 om morgenen, for at tage et fly til Californien, så man kunne møde en irriterende fyr, JA TAK.

Jeg skulle møde Harry lige om lidt, Louis skulle bare lige finde ud af hvor vi skulle mødes. Jeg troede næppe på at Harry passede til mig. Helt ærligt vidste jeg ikke hvorfor, men bare navnet 'Harry' lød.. Nørdet. Og det gjorde det ikke bedre, at Louis fandt hele tiden underlige typer at sætte mig sammen med. Han mente dog, at denne gang ville være anderledes.

''Kommer du?'' Spurgte Louis, og prikkede mig i siden. Et stød gik i gennem min krop, og jeg gav et hyl fra mig. Han vidste lige præcis, at jeg var kilden der.  

''Fjern dig din abe.'' Svarede jeg irriteret. Louis grinede dæmpet, og begyndte at gå. ''Plat humor.'' Mumlede jeg, og trak min håndbagage op over skulderen. ''Hørte jeg godt!'' Sagde Louis, og drejede til højre mellem alle bilerne. Det var en rimelig stor parkeringsplads, og jeg forstod stadig ikke hvordan Louis kunne finde vej. I stedet for at stille spørgsmål, holdte jeg mund og fulgte efter Louis.

Længere fremme kunne jeg se en fyr med brunt krøllet hår, som højst sandsynlig var Harry. Han havde et par kakifarvede shorts på, og en hvid t-shirt, Han havde et stort smil på læberne og faktisk en meget fed stil.

Louis begyndte at løbe hen mod Harry, og brede armene ud til et kram. 

''Hej søde skat!'' Hilsede Louis, da han trak sig væk igen. Jeg rynkede på næsen og stoppede op. Var det ikke meningen, at jeg skulle date ham? Lige så stille gik jeg hen, og stillede mig foran dem. Harry så på mig og smilede charmerende. Tsh!

Hans grønne øjne mødte mine, og.. Oh my god, de var grønne! Jeg faldt altid for drengenes øjne, og grønne øjne var min svaghed.  Jeg bed mig hårdt i læben, og kiggede op på Louis, som smilede stort. Son of a bitch, han vidste at grønne øjne var min svaghed! Jeg lod mit blik lande på Harry igen.

''Harry Styles, men det ved du nok godt.'' Hilste Harry og rakte hånden frem. Han havde en uimodståelig hæs stemme, men den måde han snakkede var bare.. Sådan et stort turn off. Han lød virkelig selvglad.

''Riley Leighton.'' Svarede jeg kort, og tog mod hans hånd. Den var rimelig stor i forhold til min lille feminine hånd. Hvad var det nu man sagde om fyre med store hænder? Åh gud.

''Flot navn'' Svarede han, og sendte mig endnu et charmerende smil. Jeg rystede på hovedet. Jeg falder ikke for charmerende smil. Der skulle mere til.

 ''Tak.'' Svarede jeg ligegyldigt, og så hen på Louis, som stadig smilede stort. 

”Riley, lad være med at vær så tilbageholden og vær lidt glad for at møde Harry”

 

 

 

AN: Ja, vi ved godt at kapitlet ikke er særlig langt, men jeg kan lige så godt afsløre at de heller ikke kommer til at blive længere, men håber da at i vil læse den alligevel. I er meget velkomne til at smide en kommentar, like, sætte på favorit like, hvad ved jeg? - Sandra J. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...