Døden kommer!


3Likes
18Kommentarer
1213Visninger
AA

2. Manden med det sorte hovede.

Hun kom ud igen efter et par minutter og så både glad og lidt flov ud nok fordi hun havde taget fejl af dagene. ´´Ja det var rigtigt nok at det var søndag, men min mor er allerrede taget på arbejde. ´´Her er et stykke wcpapir du kan tøre blodet af med´´ ååh tak, jeg blev helt rød i hovedet fordi mit blod drypede ned ad mig.

Jeg tog mine våde sokker af og lagde dem på radiatoren der var både varmt og tørt herinde så jeg fik helt gåsehud efter at have været ude i det kolde vejr.

Der lå en stor bunke vasketøj tæt ved vaskemaskinen og en stor trappe med stentrin der førte op til hendes værelse. Vi gik op af trappen sammen imens jeg tænkte at jeg kunne fortælle drømmen til hende. Så imens vi gik op fortalte jeg drømmen til hende, med mange flere detaljer end der endelig havde været i drømmen, fordi jeg ville gøre den mere spændene. Har du også haft mærkelige drømme ligesom jeg har haft spurgte jeg hende bagefter, men hun sagde bare at hun aldrig drømmer.

Vi brugte alt tiden på at diskutere og snakke om de ting vi havde oplevet.

Da jeg skulle ned og se hvad klokken var opdagede jeg først der at den var lidt i fire så jeg skyndte mig op til værelset og kom til at falde over bunken med vasketøj, fordi jeg havde så travlt. Jeg sagde ´´Jeg skal altså hjem nu ellers opdager min mor at jeg har været væk.´´ Selvom jeg ikke troede at hun kunne nå at fange hvert et ord af hvad jeg sagde skyndte jeg mig at gå ned af stentrinene og ud i gangen. Da jeg havde taget tøjet på kom hun endelig ned og sagde farvel. Det var tæt på at jeg også smækkede døren i hendes ansigt, men jeg nåede lige at stoppe den.

Der var helt tåget udenfor og himlen var sort, som om døden var i himlen. Mærkeligt tænkte jeg sådan havde jeg aldrig set himlen før. Det tænkte jeg ikke så meget over for jeg skulle skynde mig hjem inden mit tøj blev alt for vådt, så jeg gik ned ad trappen og satte derefter i løb. Men inden jeg nåede så langt så jeg en mærkelig skikkelse. Det lignede ham jeg havde set på kirkegården og ham jeg frygter på en prik bortset fra hovedet det var kuld sort og lignede et kranie.

Jeg prøvede at slå mig selv i kinden, men han var der stadig. Så blev jeg bange og skulle til at løbe da jeg opdagede at jeg ikke kunne komme nogen steder jeg var som limet fast til jorden...

 

Det var dejlig blødt min næse var mast ned i en lille pude af silke. Jeg vendte mig om på ryggen og åbnede mine øjne. Der lå en så stor bunke slik og gaver foran mig at jeg næsten ikke kunne se hvor jeg var. Jeg flyttede et par af gaverne og fik øje på et par glade venner der smilede stort til mig og aller forest stod min mor med glædeståre løbene ned ad kinderne.

Jeg lå på en lille seng med et pusterør for enden ad sengen og en dåse piller på et af mine borde, så jeg fandt hurtigt  ud af at jeg var på ´´´Cring King Hospital.´´ Jeg flyttede mig atter om på den anden side og så en anden patient som vidst nok havde brækket halsen han lå ivertifald med halsen op ad en høj pude og havde et sår på halsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...