Det var skæbnebestemt

Det var skæbnebestemt, at de skulle forelske sig i hinanden, men det var ikke skæbnebestemt at de skulle være sammen. Derfor gjorde livet alt for at forhindrede dem i at elske hinanden. Men det lykkedes ikke, for deres kærlighed for hinanden kunne ikke dø. Den kunne dræbe..

5Likes
2Kommentarer
1678Visninger
AA

1. København, 27. januar 2009

 

Han leger med hendes sorte hår, mens hendes hoved hviler på hans bryst. De ligger i hans seng med fjernsynet tændt, hvor et afsnit af Friendes spilles. I en scene hvor Pheobe er ved at handle ind, rejser hun sig op og slukker for fjernsynet. Hun kigger træt ud i rummet. ”Jeg kan ikke tro det. Det her er vores sidste dag sammen.” Siger hun og sorgen afspejles i hendes rystende stemme. Der bliver stille. Tanken om at han skal bo i Tyskland de næste to år, virker barsk for dem begge to. ”Du må ikke tvivle på os Yasmin. Vi skal nok klare den.”Siger han så. Hun tør ikke at tro på hans ord. Hvad så hvis vi ikke gør? Hvisker stemmen i hendes hoved. ”Kig på mig Yasmin. Når jeg er kommet tilbage, er det første jeg gør, at tage en ordentlig snak med din far og gør dig til min kone. Hører du mig?” Han løfter hendes hage og kysser hendes pande og hun nikker. ”Det håber jeg virkelig Adam.” De tænder endnu engang for fjernsynet og stemning begynder at blive mindre anspændt. Sekunder og minutter går, indtil klokken er halv ti og Yasmins telefon ringer. Det er hendes far der spørger hvor hun bliver af. Hun lyver og siger at hun er hos en veninde og kommer hjem om lidt. Da hun lægger på har stemningen forandret sig. ”Lad vær med at tage hjem. Bliv hos mig i nat.” Hvisker han stille. Han kæmper hårdt for ikke at falde sammen og lade tårerne falde. Hun tøver lidt, for hun er bange. Hvis nogen finder ud af at de er sammen, bliver det deres død. ”Adam. Jeg tør ikke.” Siger hun uden at kigge på ham. ”Er det din far du frygter?” Spørger han så i samme tonefald som sidst. Hun vender hovedet rundt og kigger ham i øjnene. ”Nej. Hvis min familie finder ud af det her, så mister jeg dem. Men det er ikke det jeg frygter. Når de finder ud af det her, så vil de ikke kun nøjes med at smide mig ud af hjemmet. De vil også sørge for at du ikke er en del af mit liv.. Adam.. Jeg frygter at de vil gøre dig ondt.” Da hun siger dette farer han op fra sengen, og sætter sig på hug foran hende. Hans hånd ryster imens han aer hendes kind.”Vi skal nok klare den. Okay? Bare lov mig at du altid vil elske mig, så lover jeg dig at..” Han når ikke at fuldende sin sætning, før Yasmins telefon ringer og hun tager den. ”Jeg skulle også lige til at ringe til dig... Far må jeg godt overnatte hos Fatima i nat?”

Hun lægger på og hvisker,”Lad os gøre den her nat uforglemmelig.”En sætning der lægger op til noget hun resten af sit liv, vil komme til at fortryde. Først så smider hun blusen og så bukserne og så er hun pludselig på så dybt vand at hun ikke længere kan bunde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...