Kan du lide mig, eller ej?

Historien er om en pige som er blevet lidt for tyk, syntes hun selv. Men så da hun var ude at løbe, møder hun en dreng som ikke synes at hun er tyk...



Please skriv en kommentar, hvis den er god. Kom gerne med konstruktiv kritik.

2Likes
6Kommentarer
1428Visninger
AA

1. Min krop!

Jeg stod og kiggede mig i spejlet. Jeg så min mave! Den var blevet så stor. Jeg hader min krop, sagde jeg højt. Hvorfor skulle jeg absolut tage på, lige meget hvad jeg spiser? Kunne man ikke bare være tynd? Åh Gud, hjælp mig dog! Hvorfor har Gud dog skabt "fedhed"? Os der er tykke er jo ikke en skid glad, vel?

-Alica! Du skal komme ned og spise, råbte min mor.

Jeg kiggede mig i spejlet igen.

-Jeg er ikke sulten!

-Jamen skat, du spiser jo aldrig noget! Du skal spise lidt. Du har jo kun spist slik. Kom nu ned og få noget ordentligt føde! Svarede hun.

Ha, tænkte jeg. Derfor er jeg blevet fed. Jeg har spist slik. Fra nu af er der ingen slik, eller noget som helst at spise. Kun slanke-drikke. Jeg er bare så træt af at være fed. Jeg har været tynd i en periode, men gæt hvad jeg så gjorde. Jeg tænkte selvfølgelig: Jaa! Nu er jeg tynd, og kan spise ALT, uden at tage på. Men det passede ikke en skid, og så se mig nu. Fedt, fedt og atter fedt er det eneste som er på min mave!

-Mor! Jeg løber lige en tur! Jeg havde ekstremt god kondi, men jeg havde aldrig brugt det ordentligt. For det er næsten aldrig at jeg gider tage ud at løbe, men nu skulle jeg til at løbe hver dag. 

Jeg tog noget løbetøj på, og løb ned af stien, som gik ned langs huset. Så løb jeg ud til stranden. Ud til stranden var der 5 km. Det havde taget 20 minutter. Jeg var stolt, så det satte mig i gang. Jeg løb et par km ned af stranden, og op af nogle trapper. Da jeg var helt oppe, var jeg kommet op til udkigsposten. Man kunne se udover hele byen.

-Jeg vil aldrig mere være fed, råbte jeg udover gelænderet.

-Du er da ikke fed, sagde en drenge stemme.

Jeg vendte mig om og så den mest lækre dreng i mit liv. Han var nok 14 år, ligesom mig, mørkt brunt hår, flotte fremhævet kindben og rigtig flot brun hud.

-Øh, kender jeg dig? 

-Nej, det gør du ikke. Lad mig præsenterer mig selv. Mit navn er Magnus. Og du hedder?

-Alica. Flot navn, ikke?

-Jo, faktisk. Hvad med mit. Det er da lidt gammeldags.

-Nej, det er sødt og passer perfekt til dig. Han smilte, og jeg smilte. Jeg mærkede kemien. Og vi havde jo lige flirtet. det her kunne godt blive starten på noget hedt.

Jeg skulle til at gå ned ad trappen, da jeg kunne se at han skulle til at sige noget:

-Vil du ikke med ud, og se en film en dag? Måske i weekenden?

-Jamen, vi kender jo slet ikke hinanden. Jeg kan da ikke bare gå ud med en fremmed fyr, vel?

-Nej, det kan godt være. Men du kan tage med mig, og lære mig at kende på den måde. 

-Nårh, det tænkte jeg ikke på, svarede jeg pinligt berørt.

-Men, skal vi så sige kl.12:00 ved biografen imorgen lørdag?

Jeg nikkede. Jeg var fuldstændig mundlam. Jeg tror at jeg er blevet forelsket. Det var imorgen at det var lørdag, og jeg kunne bare ikke vente.

Da jeg løb hjemad, løb jeg ikke på fortovet. Jeg svævede på en sky hele vejen hjem, og ind i badet. Da jeg var kommet ind af døren kiggede mor mærkeligt på mig, men jeg svævede bare videre, som om jeg ikke så hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...