" Du kommer for sent"

John og Simone er virkeligt forelskede, men da Simone finder en anden og ikke elsker john mere, slår det klik for ham. hvis han ikke kan få hende, skal ingen have hende.

bare rolig jeg har set alle fejlene, men først efter jeg afleverede selvfølgelig.

3Likes
12Kommentarer
3309Visninger
AA

1. Du kommer for sent

 Vi har snart været sammen i et år, mig og Simone, jeg elsker hende overalt på jorden, og jeg er så glad for at hun er min. Jeg kan tydeligt huske den dag, vi blev kærester, det var den bedste dag i hele mit liv.

 

Jeg havde i lang tid kigget efter hende, men hun vidste sikkert ikke en gang, hvad jeg hed. Vi kom fra forskellige grupper, hun var blandt de populærere, og jeg var en sports nørd, som vi bliver kaldt. Vores to grupper var fjender, det var meningen vi skulle hade hinanden, men Simone kan ingen hade og især ikke mig. Første gang jeg talte til hende var til efterårsballet, hun havde haft den smukkeste røde kjole på, som fremhævede alt det rigtige ved hendes figur.

 

Det var sent på aftenen og alle var ved at være godt fulde, også mig. Jeg var gået hen til Simone og havde bedt om en dans, hun havde med det samme afvist mig, men jeg blev ved, og til sidst sagde hun ja. Vi var gået ud på midten af dansegulvet hvor alle kunne se os, jeg kunne da også mærke drengenes blikke i ryggen på vej derud. Jeg havde taget hende forsigtigt om livet, og ført hende rundt på dansegulvet, hun havde stille lagt hovedet ind mod mit bryst og bare ladet mig føre hende rundt. Da sangen sluttede, blev vi begge stående på dansegulvet til den næste. Jeg havde ellers regnet med, at hun ville løbe væk i samme sekund, sangen sluttede men hun blev.

 

Da festen sluttede, var vi stadig sammen. Vi havde ikke sluppet hinanden, og jeg havde heller ikke tænkt mig at give slip på hende. Men da lyset blev tændt og de voksne kom frem for deres skjul, blev jeg nød til at give slip på hende, hun skulle hjem og det samme skulle jeg. Før vi skiltes, kyssede hun mig, og sagde at hun glædede sig til at se mig igen.

 

To uger efter det, blev vi kærester, vi gjorde alting sammen, hendes venner var surrer, mine venner var surrer, men vi var glade, og det var det vigtigste. De andre skulle nok komme over det.

 

Nu var der snart gået et år, i mellemtiden et det gået lidt op og ned, men det gør det jo i alle forhold, det vigtigste er at vi begge er glade sammen, og det er vi. Eller det troede jeg, vi var.       

 

Et par dage efter kom Simone hen til mig, hun kyssede mig som hun altid gjorde, men der var noget anderledes i dag, det kunne jeg mærke. Hun sagde ikke noget, hun kiggede bare på mig med det samme smil, som hun plejede. Jeg spurgte hende ikke om noget, jeg ville ikke kende svaret, for jeg vidste det allerede. Hun havde været sammen med en anden og det var helt tydeligt. I flere dage, lod jeg som ingenting, jeg havde jo ikke spurgt, så jeg kunne ikke være sikker, det var jo bare noget jeg troede, ikke noget jeg vidste.

 

På vores årsdag havde jeg købt ind til en dejlig aften. Vi skulle være sammen hjemme hos mig, jeg havde købt en gave til hende, en parfume som hun elskede, men ikke selv havde råd til.

 

Simone kom til tiden, præcis som vi havde aftalt, jeg gik ud og åbnede døren for hende. Hun stod uden for døren, smuk som altid. Jeg trak hende ind i et kram, men midt i krammet stivnede jeg, hun stank af mandeparfume og det var ikke min. Jeg skubbede hende væk fra mig og kiggede på hende, hun smilede undskyldende til mig. Jeg spurgte hende: hvad fanden hun havde gang i, hendes eneste svar til det var, at hun havde fundet en anden og ikke elskede mig mere.

 

I det øjeblik, var det som om mit hjerte gik i tusind stykker, hun elskede mig ikke mere, men hvad så med mine følelser, jeg elskede hende, mere end noget andet på hele jorden og det ville jeg blive ved med lige meget hvad. Jeg har jo vidst det længe, men ikke sagt noget, bare elsket hende som jeg altid har gjort. Kunne hun ikke gøre det samme for mig, nej for hun elsker ikke mig mere, hun elsker ham. Alt hvad vi havde, det har hun glemt, det er kun mig der husker det.

 

 

Det var i det øjeblik, han begyndte at få en plan. Hvis han ikke kan have hende, skal ingen have hende. Han arbejde på planen i flere dage, til den var perfekt og intet kunne gå galt. Fredag den 4. maj, skulle det hele ske, han var klar, han pakkede en taske med alt hvad han skulle bruge. Han gik ind i stuen, hans forældre var ikke hjemme de var allerede kørt, så intet stod i vejen for ham. Han gik hen til den ene væk, og tog maleriet ned, bag maleriet var der et pengeskab, men det var ikke penge der var idet. Han tastede koden og åbnede skabet, inde i det lå noget sort og farligt. Han tog det ud, og lagde det ned i tasken. Han svang stille tasken over skulderen og kiggede rundt, han vidste, at han ikke ville komme tilbage her til.

 

Han gik stille ned til stationen, og tog bussen ud på landet, hans forældre ejede en gammel gård der ude, det var her han plejede at holde fest, det var også det han skulle i dag, det var i hvert flad der han havde sagt, til de to der var inviteret. Han brugte dagen på at gøre klar til det hele, og da solen gik ned var han klar. Han sendte stille en sms til sin mor, han fortalte hende hele sin plan, og undskyldte, for hvad han var ved at gøre. Da den var sendt gik han stille over og stillede sig klar. De to unge mennesker kom kørende op ad markvejen ind mod huset, de stod stille ud af bilen, på vej op mod huset gav de hinanden et stille kys, det sidste. Simone bankede stille på døren, og en stemme fra den anden side, sagde de bare skulle komme ind.

 

De gik ind gennem døren, men kun et par skridt, før de så hvad der ventede dem. Han stod over ved væggen og pegede på dem, men ikke med sin finger med noget sort, langt, og farligt. De var alle som frosset fast, da drengen ved siden af pigen fik mod til at sige noget. ”Hvad fanden har du gang i?” Var det eneste der kom ud. John smilede hånligt til drengen, man kunne tydeligt høre frygten i hans stemme.

 John løftede pistolen lidt mere, så den var rette perfekt mod den anden dreng hoved, han gjorde klar til at trykke på aftrækkeren, da pigen begyndte at skrige, han kiggede over på hende og smilede.

 

 

Tårerne løb ned over hendes kinder og hendes stemme rystede, ” hvorfor gør du det her?” han smilede og rettede pistolen mod hende i stedet for, ” Hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen have dig” Sagde han. Efter det lød to høje brag fra pistolen, og to bump mere, fra de døde kroppe der ramte gulvet. John gik stille ud og satte sig ned.

 

John sad stille, han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene men han troede nu ikke, at hun hørte ham.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...