En verden uden fantasi

Det handler om en pige som bliver ført til et børne hjem, hvor hun møder en mystik dreng.

De bliver gode venner, og flygter fra børne hjemmet, men det er ikke den samme verden som de er van til!?

2Likes
3Kommentarer
751Visninger

1. ført bort

Det var en dejlig sommerdag, og det eneste man kunne se i haven var det store træ, med sine lyserøde blomster på. Under træet sad en lille pige og legede med sine dukker. Hun var iført en lyseblå kjole, og havde rottehaler. Hun havde det fineste blonde hår, som fløj tilbage ved bare et lille vind stød. Hun sad med en dukke lavet af stof. ”Cathrine, vi skal spise!” Det var den lille pigens mor som kaldte på hende. Cathrine rejste sig, og løb mod huset i det høje græs. De skulle havde suppe i dag. Det var Cathrine som havde bestemt det. Hendes mors suppe var nemmelig hendes yndlings. Det duftede dejligt i køkkenet. Henne i hjørnet stod der er en kæmpe tønde som Cathrines mor altid bryggede kirsebærvin i. Cathrine havde prøvede at smage det før. Hun syntes det smagt grimt. Cathrines tanker blev forstyrret af en skål varm suppe, hvor dampen stod op i hovedet på Cathrine. Hendes mor satte sig ned ved siden af. Hun kiggede nervøst på Cathrine. ”Spis nu op skat.” sagde hendes mor, med et bekymret smil på læben. Cathrine tænkte ikke over sin mors ansigt udtryk. Cathrine spiste op, som hendes mor havde sagt hun skulle.

Nu var det på tide at Cathrine skulle sove. Hendes mor lagde hende i seng. Da Cathrines mor var på vej ud af døren råbte Cathrine ”Mor, kan du ikke synge en sang for mig?” Hendes mor kiggede på hende, hun havde blanke øjne. ”Jo selvfølgelig skat.” Cathrines mor satte sig på senge kanten, hun strøg hånden over Cathrines hår. Hun begyndte at synge en stille sang om en gammel dame som døde. Cathrine havde hørt den sang før, men det var fra da hun var meget mindre. Cathrines mor satte sig i en stol i et hjørne på Cathrines værelse. Cathrine sad og beundrede sin mor da hun pludselig kunne høre nogle banke på døren. Cathrines mor vågnede med et sæt. Hun rejste sig og gik ud fra værelset. Hun lukkede døren efter sig. Cathrine blev nysgerrig Og gik hen til døren for at se hvem det var, men det eneste hun kunne se var en mærk tot hår der stak lige over hovedet på hendes mor. Cathrine kunne pludselig høre sin mor græde. Cathrine kunne se døren blive lukket. Hun skyndte sig over i sin seng da hun kunne se at hendes mor var på vej mod hendes værelse. Da hendes mor kom ind. Var det første Cathrine lod mærke til var hendes mors røde kind. Det røde lignede en stor hånd som havde ramt hendes mors kind. Cathrines mor havde et specialt navn, så alle kaldte hende bare mor, men hun hed Bergine.  Cathrine faldt hurtigt i søvn, og det samme gjorde hendes mor.

Næste morgen, duftede hele huset af havregrød. Cathrine fik havregrød hverdag! Hun blev aldrig træt af det, men hun elskede sine fødselsdage for der fik de altid æg. Hendes mor tog en stor skefuld havregrød. Da hun kiggede på Cathrine med et svagt blik. ”Skat du er nød til at komme på børne hjem.” Sagde hendes mor med et helt vådt ansigt. ”Nej, nej mor, du skal ikke græde jeg skal nok blive her hos dig.” svarede Cathrine med et muntret smil på læben. Men det forsvandt hurtigt da der kom en stor mand ind med Cathrines små kufferter i hånden. ”Skat du skal tage af sted det er det bedste.” sagde hendes mor, mens hun nikkede over mod den store mand som bare stod og kiggede surt på dem begge. Cathrine hoppede ned fra stolen, hele vejen hen til døren kiggede hun ned i gulvet. Den store mand tog hende i hånden. Hun kiggede hurtigt op på sin mor som sad og halv smilte, men også lignede en som var ved at blive kvalt i tåre. Cathrine vinkede hurtigt farvel til sin mor. Cathrine kunne nu mærke den første tåre løbe ned af sin kind, hun vred sig løs af den store mand greb, og løb hen i sine mors arme. ”skat du gøre det bare svære” sagde hendes mor med skælvende stemme. ”Men jeg vil jo ikke af sted!” skreg Cathrine da den store mand kom og bar hende over skulderen. Cathrine begyndte at græde. Hun blev sat ud i en stor hestevogn, som blev ført af sorte heste. Hun sad musse stille, da den store mand klappede hende på rykken, ”Du skal nok få det godt der hvor du skal hen.” Manden havde en mørk stemme, og et meget skummelt grin. Cathrine faldt i søvn efter et stykke tid. Hun blev hurtigt vækket igen, men der var helt mørkt nu, hun var inde i dybt inde i en skov, og det eneste hun kunne se var et gammel hus, hvor der rendte nogle børn rundt. Da de kom der hen løb alle hen til vognen for at hilse på den nye.  Hun var nervøs og gav pænt alle hånden. Hun kiggede ingen af dem i øjne for hun kiggede over på en dreng som sad på en slidt bænk henne ved huset. Han sad med hænderne samlet i skødet. Han havde bukket hovedet, Cathrine syntes at det han var fascinerende. Hun gik stille og roligt over til drengen på bænken. ”Hej.” sagde Cathrine til den mørkhåret dreng. Han kiggede op på hende, han havde røde øjne. Han kiggede surt på Cathrine, pludselig begyndte han at råbe nogle ting ud over hele gårds pladsen ”Helvede holder øje med den der er skarpest!” Cathrine stod og kiggede på drengen der var på vej væk fra hende. Lidt efter kom en rødhåret pige hen til Cathrine, hun lagde en hånd på hendes skulder, ”Du skal ikke tage dig af ham, han kommer fra en kristen familie.” pigen grinte lige så ondt som den store mand der havde taget Cathrine her til. Cathrine skubbede den rødhåret pigen hånd væk fra hendes skulder. Den rødhåret pige så chokket ud, Cathrine tænkte at det nok var hende som bestemte mest her. Hun havde allerede plan lagt at holde sig langt væk fra hende, men hun kunne ikke slippe af med den rødhåret pige, lige meget hvor hun gik havde hun den rødhåret pige lige i hælende.

Det var blevet efterår og det var dagen inden Cathrines fødselsdag. Solen var fremme og ingen skyer på himlen, hvert fald ikke hvad Cathrine lige kunne se for alle de store træer som stod i bunker. Cathrine var løbet ud i skoven for at slippe lidt af med dem alle. Hun gik dybere og dybere ind i skoven, lige indtil nåede et hegn. Lige bag en stolpe som holdte hegnet kunne hun se nogle mørke totter stikke frem, hun vidste med det samme hvem det var. Hun kravlede under hegnet, til den dreng som havde flygtet fra hende. ”Hej, hvad laver du herude?” Drengen spjættede op, Cathrine begyndte at fnise, men da hun opdagede at drengen var ved at rejse sig, ”Nej vent!” Råbte Cathrine, drengen satte sig igen, han kiggede på hende som hun hun havde en kæmpe bums lige i panden. ”Hvorfor sidder du her ude?” Spurgte Cathrine igen. ”Jeg ber.” svarede drengen koldt.  ”må jeg være med?” Spurgte Cathrine mens hun nysgerrigt, mens drengen igen samlede hænderne, og bukkede hovedet forover. Cathrine gjorde det samme. Drengen kiggede over på hende og hun kiggede tilbage. De sad lidt og kiggede på hinanden, da drengen pludselig afbrød stilheden, ”Hvad laver du her ude?” spurgte drengen der ikke havde samlet hænder mere. ”Jeg ville bare lidt væk fra hende den rødhåret.” svarede hun glad. ”mener du Susie?” spurgte drengen som  var ved at flække af grin. ”Hedder hun det?” Cathrine kunne heller ikke holde det inde længere. De sad begge og grinte i et stykke tid. ”ja hun er har været forelsket i mig lige siden jeg kom!” Sagde han og holdte op med at grine. Cathrine rakte hånden fram og smilte, ”Hej jeg hedder Cathrine.” Drengen smilte han tog fat om hendes hånd, pludselig vendte han hendes hånd hårdt om, han kiggede på hendes ur, som hun havde fået af sin mor. ”åhh nej de andre leder sikkert efter os!” Drengen hjalp hende om de løb tilbage til huset. Cathrine havde aldrig løbet så hurtigt før i hendes liv. Et stykke fra huset kunne man høre dem kalde. ”Cathrine!,Poul!” Hun stoppede op som et bræt, ”Hvorfor flygter vi ikke her fra?” spurgte Cathrine som endelig vidste at hun havde fundet på en god ide. ”Nej, det tør jeg ikke!” svarede Poul nervøst. Vi kiggede lidt på hinanden, og forsatte tavse. Da de var kommet hen til huset, kunne man høre en lille fnisen fra resten af børnene. De vidste godt at Cathrine og Poul ville få meget ballade! Den aften fik de ingen aftensmad. De sad begge oppe på værelset, de sad på hver sin senge kant. Lagnerne var endelig blevet vasket! De blev kun vasket en gang hver anden måned!  Cathrine lænede sig tilbage på sin seng, hun lå lidt og kiggede op, da hun pludselig så Pouls hoved over sig. Han havde et snedigt smil på læben, ”Vi må flygte!” Sagde han lavt, men på en måde råbte han det ud, det fyldte hele Cathrine hoved med mange tanker! Hun kunne komme hjem igen hvis de gjorde det, men hun kunne også sætte sin mor i stor fare hvis hun tog hjem. Det hun savnede mest der hjemme, var nok det store æble træ midt i haven. Hun blev forstyrret i alle sine tanker da en hånd var ved at ramme hende, hun skyndte sig at rulle til siden, da hendes hoved fyldtes af en dejlig latter som hun ikke havde hørt længe, sidste gang hun havde hørt den var hjemme ved mor. ”Du har ret!” Svarede Cathrine endelig. Det fik Poul til at stoppe med at grine.

De havde snakket i et stykke tid, og planlagt at de ville flygte når det var dem der skulle ud i skoven for at hente bær i morgen. Da alle de andre kom støjende ind havde Poul og Cathrine lagt sig til at sove. Cathrine åbnede øjnene og fik et kæmpe chok da Susie stod med hovedet bøjet ned til hende. ”ARHHH!” Skreg Cathrine op i vilden sky. ”Shhyy… De andre sover.” Tyssede Susie, Cathrine var ikke helt tryk ved at blive vækket af Susie midt om natten. Der var helt stille i den lille sove sal. Det eneste man kunne høre var små snork nede i den anden ende, de kom helt sikkert fra Karl, han snorkede altid, og han gryntede når han grinte. Cathrine var endelig helt vågen og frisk, hun stod op og fulgte efter Susie.

De havde gået et stykke tid ned af en masse trapper, da Cathrine pludselig kan mærke at hendes øjne er ved at falde i, Men hun vågner med et sæt da en kæmpe træ dør går op og et skarpt lys mødes med den mørke kælder. Da lyset endelig var faldet lidt til ro kunne man se hvad det var rummet var fyldt med.  Det var ene billeder af Poul! Cathrine stod med åben mund, og vidste ikke hvad hun skulle sige. Susie stod med et kæmpe smil på læben, ”Nå hvad syntes du?” Spurgte hun som en der lige havde holdt fødselsdag og talt de penge hun havde fået. ”Øhh… J-j-jeg ved ikke hvad jeg skal sige” Svarede Cathrine som stadig stod med åben mund, og kiggede rundt i hele lokalet. Cathrine og Susie vendte sig med et sæt, da en skygge nærmede sig og var på vej ned af trappen. Skyggede lignede lidt en der gik i søvne. De gemte sig bag døren som Susie allerede havde smækket i! De kiggede begge ud af nøgle hullet.

Det var Mester! Ham der havde hentet Cathrine her hen. Han gik og mumlede nogle mærkelige ord som ingen af dem for stod. Susie udbrød pludselig en stor latter, ”Han går kun i søvne.” Grinte hun. Jeg var stadig lidt nervøs og havde mest til at ligge i min seng. ”Vi slår ham ned men den her pande og låser ham inde!” Sagde hun da hun pludselig stod med to pander i hånden. Jeg tog min rystende hånd tættere og tættere på den ene pande, og hver gang fik Susie stører og stører øjne, da hendes hænder lige havde fået fat om panden gav Susie straks slip, men Cathrine kunne mærke tåre der var ved at bane vej. Hun slap taget fra panden og lod den falde hårdt til jorden. Hun satte mig i hug og begyndte at græde, Cathrine kunne ikke klare at skulle slå en mand ned! Susie mistede hurtigt det onde smil. Der blev hurtigt helt stille, da de hørte hanen gale! de kiggede ud af nøgle hullet men der var ingen at se. de listede os hurtigt op i seng. Lige da de havde lagt dem åbnede døren, ”Så er der morgenmad!” Det var fru inden som altid havde lavet morgenmad til dem, Cathrine kom hurtigt til at tænke på at det var hendes fødselsdag i dag! ”MEN, Poul og Cathrine må ikke få morgenmad! I skal gå ud og samle bær med det samme!” Cathrine fik hurtigt smilet væk igen. Det kunne ikke passe at hun ingen gang måtte få morgenmad på sin fødselsdag! Cathrine tog sine slidte gamle brune bukser på. Og hendes nye sko hun havde fået af Poul, de var nemmelig for små til ham. De fik en kæmpe kurv, der var en smule brød i da de skulle være der ude hele dagen, eller det troede de andre, men faktisk Ville de jo stikke af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...