En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
6941Visninger
AA

8. Kapitel 7. Crystal's synsvinkel.

Efter Kate og jeg hade hørt hvad drengene talte om, var jeg blevet virkelig sur. Kate havde låst sig selv inde på badeværelset og jeg kunne ikke komme ind, eller rettersagt hun ville ikke åbne døren. Jeg gik hen til hoveddøren, ud af den og hen til Louis og Harry's lejlighed. Jeg var ligeglad om hvad de lavede jeg skulle bare have Kate ud.

"Louis! Jeg har stadig ikke tilgivet jer, men hjælp mig med at få Kate ud fra badeværelset!" råbte jeg pg kiggede surt på Louis.

"I hørte dert?" spurgte Zayn lavt.

"Ja vi gjorde!! Tænk ikke på det, HJÆLP MOG MED AT FÅ KATE UD!!" sagde jeg surt og råbte det sidste.

"Crystal kan vi snakke?" spurgte Harry.

"Du vil snakke nu, nu hvor min bedste veninde har låst sig selv inde på et badeværelse?! Tænk dig for en gang skyld på andre, end dig selv lige nu!"

"Men..." - "Harry glem det." afbrød Liam Harry. Jeg løb ind i lejligheden og hen til døren, som var låst, bankede, sparkede jeg gjorde sådan set alt det jeg kunne gøre. Louis prøvede også på men jeg vidste at hun ikke ville give op, men det ville jeg heller ikke! 

"Louis, det går ikke, hvis hun skal komme ud skal du gå." sagde jeg og kiggede på ham, han nikkede og gik så.

"Kate... Vil du ikke nok være sød og komme ud?" spurgte jeg en halv time efter Llouis gik. Jeg kunne høre skridt og døren blev åbnet, jeg stod foran Kate, hendes øjne var blodsprænget, hendes mascara ned af kinderne, rent ud sagt ligner hun en vaskebjørn. Jeg trak mien arme ud og gav Kate et stort langt kram, og sagde beroligende ting til hende.

"Kom skat, læg dit hoved på mit skød og prøv at få sovet en smule." sagde jeg, Kate gjorde havd jeg sagde og jeg tændte for tv'et. Der gik ikke lang tid før Kate faldt i søvn, jeg sad stadig og så tv da døren gik op og drengene kom ind.

"Skrid." sagde jeg hårdt.

"Vi er nød til at snakke." sagde Harry.

"Snakke om hvad?! Louis har såret Kate, to gange. Hvad ville du ikke gøre med mig Harry?"

"Vi vil bare gerne snakke." sagde Niall.

"Held og lykke med det. Jeg kommer aldrig til at kunne tilgive jer, i forlod os da vi havde allermest brug for jer.  Jeg var på skadestuen, og Kate hun var ved at begå selvmord fordi hun ikke tror hun er det vær. Hvordan vil vi kunne stole på jer igen, uden i ikke går sådan noget?"

"Crystal, der er ingen af os der har været lykkelige siden vi forlod jer, der har ikke været én dag hvor vi ikke har tænkt på jer." sagde Liam.

"Så i siger at i ikke har være lykkelige? Det ser det da ud til, Liam har Danielle og Louis har Ellanor. For mig ser i da meget lykkelige ud."

"Så du ser alligevel ting om os?" spurgte Harry kækt.

"Drop det der Harry. Jeg ser ikke nogel interviews med jer eller læser noget om jer. Men når man arbejder nogle steder hvor de er helt vilde med jer, så hører man alt. Tro mig, man hører alt og hvis man ligsom vil glemme jer virker det ikke!"

"Der er ikke nogen af os der er lykkelige, Louis er fortabt i Kate, og Harry og jeg er stadig fortabt i dig, Crystal." sagde Liam.

"Gør mig en tjeneste. Skrid ud af mit liv, skrid ud af den her lejlighed og snak aldrig til mig igen." sagde jeg og kiggede seriøst på dem.

"Men det var jo tre." sagde Niall.

"SKRIIID!" råbte jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...